• Hvad gør det ved dig, at du skal undvære dine kolleger i det daglige til sparring og social kontakt?
  • Hvordan er det at sidde hjemme i midlertidige og ofte ikke helt opdaterede fysiske (kontor)rammer?
  • Nyder du den større fleksibilitet, der er i din arbejdshverdag?
  • Er det nemmere at finde en god work life-balance?
  • Hvad betyder det for dig, at du nu kun har chefen på langdistance – og hvad betyder det for chefen?

Der hænger mange spørgsmål i luften, når det gælder erfaringerne fra den massive hjemsendelse af medarbejdere, vi har oplevet under Corona-krisen. Til gengæld er der indimellem lidt færre svar. Dem fik Karina Skovgaard Jørgensen en del af, da hun deltog i en temadag om emnet. For selvom hun længe har fornemmet på både medlemmer og medarbejdere, at hjemmearbejde er en kompleks og til tider udfordrende størrelse, så var det alligevel en øjenåbner for hende at få præsenteret fakta om de reelle udfordringer, som mange af medlemmerne i HK Kommunal Midt sidder i til daglig:

    - Nu har jeg taget en masse informationer med tilbage, som jeg vil dele med mit team i HK Kommunal Midt. De kan være med til at gøre os endnu bedre til at understøtte medlemmer og HK-ledere ude i verden i en tid, hvor Corona og distancearbejde har ændret vores arbejdsliv markant og på kort tid, fortæller Karina Skovgaard Jørgensen, sektorformand for HK Kommunal Midt.

 

Man taler sågar om, at der er medarbejdere, der får PTSD-lignende symptomer, fordi hele situationen og distancearbejdet stresser dem så meget

 

PTSD og dårlig pausekultur

    - For nogen er det en fordel med distancearbejde. De kan godt lide den fornemmelse af større fleksibilitet og frihed, der følger med. For en del andre er det en udfordring, der kræver selvledelse, skaber usikkerhed, giver en mangel på sparring og skaber en fornemmelse af ensomhed. Man taler sågar om, at der er medarbejdere, der får PTSD-lignende symptomer, fordi hele situationen og distancearbejdet stresser dem så meget, fortæller Karina og fortsætter:

    - På mange måder giver fleksibiliseringen af vores arbejde en grænseløshed, der er en del af opskriften på stress. Privat og arbejde begynder at flyde sammen. Vi går fra det ene Teams-møde til det næste. Det giver den samme kroniske tidsmangel, vi kender fra arbejdspladsen, og som vi bare har taget med hjem. Resultatet er en dårlig pausekultur på hjemmekontoret, der kun bliver endnu dårligere af, at vi lige tager vasken, tømmer opvaskeren osv., når vi egentlig burde holde vores pauser. For nogen giver det en oplevelse af modløshed, fordi strukturen i arbejdet er forsvundet, og fordi de derfor har svært ved at se meningen med arbejdet.

 

Ikke overraskende så mangler mange den sociale kontakt og dialogen med hinanden om stort og småt. Smalltalk er også social kapital.

 

Digital distance giver ensomhed

Tidsmangel og en uendelig række af Teams-møder. Dårlig pausekultur og manglende struktur. Vores (hjemme)arbejdsliv er under forandring, og for mange er den øgede digitalisering med til at skabe en distance til kollegerne:

    - Det er blevet normalt at holde virtuelle møder væg-til-væg uden pauser. Der er samtidig Corona-retningslinier, der skal overholdes. Begge dele er med til at give en fornemmelse af digital distance og en form for ensomhed, som en del oplever. Det er derfor vigtigt, at vi lægger pauser ind på samme måde, som når vi holder fysiske møder, så vi får mulighed for at omstille os. Vi skal samtidig se, om vi kan gøre noget ved ensomheden ved at skabe digitale relationer, hvor der er lidt mere nærhed, siger Karina:

    - Ikke overraskende så mangler mange den sociale kontakt og dialogen med hinanden om stort og småt. Smalltalk er også social kapital. Vi har desuden med mennesker at gøre, der oplever en krise i deres arbejdsliv, og en tredjedel har problemer med at få tingene til at hænge sammen og sætte grænser i arbejdslivet. Det koster igen på rummeligheden og den gensidige forståelse. Lederne har det også svært i den her situation og føler, at de er alene på fortet og mangler connection til medarbejderne.

 

Det er vigtigt, at vi i egne rækker drøfter de her ting, så vi kan understøtte vores medlemmer i at navigere i forhold til et nyt arbejdsliv. Vi skal have området belyst med fakta og acceptere, at det her gør noget forskelligt ved os. 

 

Ondt i arbejdslivet: Et fælles ansvar

Karina Skovgaard Jørgensen har fået masser af inspiration til en vigtig opgave: Vi skal forholde os åbent og aktivt til, hvordan vi kan skabe hjemmearbejdsløsninger, der er bedre for vores mentale sundhed. Den inspiration vil hun ikke kun dele her, men også med medlemmer, tillidsvalgte og medarbejdere i HK Kommunal Midt:

    - Det er vigtigt, at vi i egne rækker drøfter de her ting, så vi kan understøtte vores medlemmer i at navigere i forhold til et nyt arbejdsliv. Vi skal have området belyst med fakta og acceptere, at det her gør noget forskelligt ved os. Nogle af os griber det nye og giver slip på det gamle, mens andre hæfter sig ved det gamle og oplever vrede, afmagt og mistillid over de mange forandringer, siger hun og runder af:

    - Jeg ser det som et fælles ansvar, når folk har ondt i arbejdslivet. Det ansvar er der brug for, at alle parter på arbejdsmarkedet matcher nu og i de kommende mange måneder. For vi er nødt til at være proaktive, når det handler om at hjælpe danskerne med at finde sig til rette i det helt nye arbejdsliv, der ret pludseligt dukkede op. Vi skal have skabt nogle rammer om dette nye arbejdsliv, hvor der er plads til vores forskelligheder og forskellige måder at tackle den nye situation på. Det kræver ledelse, samarbejde og nytænkning ude på den enkelte arbejdsplads og på arbejdsmarkedet som helhed. Samtidig er den her situation så kompleks, at det kræver et langt og sejt træk, hvor vi ikke bare klarer udfordringerne ved at knipse med fingrene.