pengekassen i finansministeriet

Hvor mange penge skal skatte- og fungerende finansminister Morten Bødskov have op af kassen for at nå et forlig? Det er et af de afgørende spørgsmål under OK21. I dag uddyber Bødskov og CFU’s forhandlingsudvalg med Rita Bundgaard i spidsen deres krav til nye overenskomster for statens ansatte fra april 2021. Foto: Mikkel Østergaard

I eftermiddag, 17. december 2020, mødes de statsansattes topforhandlere med skatteminister Morten Bødskov (S) for at sætte gang i forhandlingerne om nye overenskomster for 179.000 statsansatte fra april 2021.

Trods den dramatiske udvikling i coronakrisen og den delvise nedlukning af Danmark op til jul, følger Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, med formand Rita Bundgaard fra HK Stat i spidsen og den statslige arbejdsgiver, skatteminister og fungerende finansminister Morten Bødskov, køreplanen og uddyber ved dagens møde deres respektive krav.

Kravene sendte de til hinanden i tirsdags, 15. december. Nu skal der sættes flere ord på, og embedsmænd fra begge sider af forhandlingsbordet skal formentlig sættes i gang med at analysere, beregne og beskrive, hvad de forskellige krav vil koste og hvordan de eventuelt kan blive til paragraffer i de aftaler og overenskomster, der skal gælde fra 1. april 2021. Et sættemøde kalder forhandlerne meget passende dagens event.

Uenige om, hvor langt pengene rækker

Som altid i en overenskomstfornyelse er det afgørende spørgsmål, hvor mange penge, der er at gøre godt med. Rammen hedder det i forhandlersprog. Begge parter fastslår, at der er økonomisk usikkerhed på grund af coronakrisen. Men der er forskel på, hvordan de udlægger situationen.

'Covid19-situationen kan ikke undgå at spille en rolle i forhandlingsforløbet, idet der bl.a. er en større usikkerhed om økonomien, end der plejer at være. CFU lægger i den forbindelse vægt på, at de statslige medlemmer som hidtil skal have en lønudvikling, der er parallel med den private lønudvikling.' Sådan skriver CFU i en pressemeddelelse. Med andre ord: statens ansatte skal stige lige så meget i løn som de privatansatte i overenskomstperioden.

På den anden side går Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til forhandlingerne 'med forudsætning om en samfundsøkonomisk ansvarlig ramme, som skal tage højde for den økonomiske situation og være robust ift. en mere afdæmpet privat lønudvikling i perioden end forventet ved aftaleindgåelse.'

Det betyder, at arbejdsgiverne går efter så små lønstigninger i staten, at man ikke risikerer at statens ansatte stiger hurtigere i løn end kollegerne på det private arbejdsmarked. Det gælder om at undgå, at de statsansatte kommer til at ’skylde’ i det store lønbalance-regnskab mellem offentlig og privat. Det har direktøren for Medarbejderstyrelsen tidligere forklaret i et interview i HK Stats medier.

LÆS OGSÅ: - Der ligger trods alt nogle muligheder i en 3-årig aftale

Fagforeninger kræver reelle forbedringer

Hvor arbejdsgiverne altså vil holde ekstra meget igen, er de statsansattes forhandlingsfællesskab opsat på at aftale egentlige forbedringer. Medlemmerne skal opleve fremgang af en slags.

- For CFU er det afgørende, at vi indgår et forlig med et indhold og en økonomi, der reelt forbedrer vilkårene for de ansatte i staten og giver plads til udvikling og nytænkning, siger CFU-formand Rita Bundgaard.

Udover at sikre medlemmernes købekraft vil CFU ved OK21 forbedre rammerne for medlemmernes arbejdsliv og arbejdsmiljø.

'(…) de ansatte skal have et arbejdsliv, der sikrer, at de kan holde til mange år på arbejdsmarkedet,' erklærer CFU blandt andet og kræver forbedrede og forpligtende rettigheder for seniorerne - fx i form af ret til seniordage.

HK Stat-krav gik hele vejen

En hel del af de krav, HK Stats medlemmer i foråret prioriterede, er direkte eller indirekte kommet med i den liste, CFU nu præsenterer for skatteministeren og hans embedsmænd. Det gælder fx kravene om fritvalgsordning, sikring af reallønnen, forbedring af minipensionen og ret til seniordage.

Medlemmernes topkrav: Sammen om OK21: Frit valg på alle hylder, tak

Blandt CFU’s krav er:

  • Procentuelle lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen for alle
  • Penge til organisationspuljer - det vil sige til forbedringer af de enkelte overenskomster. Dog forudsat, at kravet om generelle lønstigninger bliver opfyldt og de generelle lønstigninger har en sådan størrelse, at de forhindrer en negativ udmøntning.
  • Forbedring af minipensionen (det lave pensionsbidrag på 11,19 procent for dem, der ikke er fyldt 25 og/eller har 4 års anciennitet som offentligt ansat).
  • Etablering af en fritvalgsordning med frit valg mellem løn, frihed og pension
  • Forbedrede og forpligtende seniorrettigheder. Blandt andet i form af - ret til at etablere en opsparingskonto for medarbejdere over 55 år, - ret til seniordage (som i dag en mulighed)
  • Forbedringer af rammeaftale om nye lønsystemer. Blandt andet i form af: -  en bedre proces for den lokale løndannelse, herunder åbenhed om løn og lønstrukturer på den enkelte arbejdsplads - styrket forhandlingsposition for tillidsrepræsentanten i forbindelse med nyansættelser
  • Medarbejderinddragelse i grøn omstilling på statens arbejdspladser
  • Samarbejdsudvalg skal have et mere forpligtende samarbejde om psykisk arbejdsmiljø generelt, stress, vold og krænkende handlinger
  • Tillidsrepræsentant og leder skal drøfte reduktion af sædvanlige arbejdsopgaver pga. tidsforbrug til hvervet og der skal aftales et tillæg for funktionen som tillidsrepræsentant 
  • Den Statslige Kompetencefond skal fortsætte

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kræver blandt andet:

  • Et partnerskab om udvikling af attraktive og bæredygtige statslige arbejdspladser
  • Udvikling af statens nye lønsystem
  • En fælles indsats for kompetenceudvikling
  • Bedre rammer for Kompetencefonden
  • Styrket indsats for det gode arbejdsmiljø
  • Arbejdstid, der understøtter fleksible arbejdspladser

I løbet af forhandlingerne ser HK Stats medier nærmere på, hvad der ligger i kravene fra både arbejdsgivere og lønmodtagere - og ikke mindst på, hvad der kommer ud af forhandlingerne. De begynder for alvor efter nytår og forventes at slutte midt i februar. Derefter følger forhandlinger om de enkelte organisationsaftaler - hvis der bliver penge til det formål ved de centrale forhandlinger.

Du kan læse alle kravene fra både CFU og Skatteministeriet her:  

CFU’s generelle krav ved aftale- og overenskomstforhandlingerne 2021 Lille pdf symbol

Skatteministeriets krav til aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2021 Lille pdf symbol 

Også de kommunale og regionale medarbejderes faglige organisationer har udvekslet krav med deres arbejdsgivere. Her er sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger blandt de store grupper. Et af deres krav er et løft til de lavest lønnede og mindre ulige løn mellem kvinder og mænd.

LÆS på fho.dk: Så er OK21 skudt i gang