DL-F anbefaler, at arbejdsmiljøorganisationen inddrages, såfremt der indføres krav fra ens arbejdsgiver om brug af mundbind og/eller visir.
På BFA’s hjemmeside kan du læse mere om anvendelse af mundbind og visir: Mundbind eller visir? Hvornår bruger man hvad?.
- Vi hører fra arbejdspladserne, at anvendelse af mundbind eller visir kan føre til gener som hovedpine, tørhed i svælget og irritation af huden, og det skal man være opmærksom på, siger Susanne Bahne Hansen, formand DL-F.
Husk at anmelde det som en arbejdsskade
Hvis du oplever gener som følge af brug af værnemidler på arbejdet, f.eks. udslæt mv., er det vigtigt, at du går til din praktiserende læge for at blive undersøgt. Ofte vil generne opstå efter længere tids brug af mundbind og/eller visir, hvilket betyder, at der er tale om en erhvervssygdom, som skal anmeldes.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at anmelde en arbejdsskade, kan du altid kontakte DL-F, faglig konsulent Helle Vendelbo Jensen på helle.vendelbo@hk.dk eller 33304169.