Hanne Lund-Nielsen, Karrierevejleder i HK MidtVest

I 2021 kan du få en personlig karrieresnak med karrierevejleder Hanne Lund-Nielsen, både, når du er på job, på farten og derhjemme.  
Hvordan kan jeg udvikle mig i mit job? Hvor finder jeg kurser, der passer til mig? Hvordan kan jeg få arbejdet til at betale? Hvordan kan jeg begynde en rejse frem mod nye arbejdsområder?
Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i en personlig karrieresnak. Du får endda en konkret plan for, hvordan du kommer videre med det, du ønsker dig.
Mød vores karrierevejleder, uanset om du sidder i yndlingshjørnet i din sofa eller er et sted på din arbejdsplads. Du behøver ikke starte bilen og køre ind til nærmeste HK-kontor. Vi kommer ud til dig.

Ansigt til ansigt via skærmen

Mulighederne for at holde karrieresnak som videomøder er rigtig gode, og tilbagemeldingerne fra de medlemmer, der har prøvet karrieresnak som videomøde det seneste år, er meget positive. 
Derfor udbreder vi nu tilbuddet, så det bliver endnu nemmere for dig at få sparring på dine tanker om dit arbejdsliv, når og hvor det passer dig. 

Når du bestiller en tid til karrieresnak, får du en vejledning og et link til et virtuelt møderum i Microsoft Teams. Du skal blot klikke på linket for at komme ind i møderummet. Der skal ikke installeres særlige programmer, og du kan deltage fra din computer, iPad eller mobiltelefon.

En karrieresnak tager omkring 40 minutter, hvor du sammen med karrierevejlederen får vendt dine tanker, overblik over dine muligheder og lagt en retning for den vej, du kan gå for at gøre dine ønsker til virkelighed.  
Efter samtalen får du en mail fra karrierevejleder Hanne Lund-Nielsen med en konkret plan for de næste skridt frem mod det, du drømmer om.

Meld dig til karrieresnak med Hanne Lund-Nielsen, HK MidtVests karrierevejleder

her

Brug karrieretelefonen – den er også for dig

Vi har et helt hold af karriererådgivere, der sidder klar til at tale med dig – uanset om du ved, hvad du vil eller er lidt i tvivl om, hvor du skal hen i dit arbejdsliv. De lytter til dig og hjælper dig med at komme godt videre. De rådgiver dig om dine muligheder og alt det, du kan gøre for at udvikle dig, blive dygtigere og få styr på dine mål og ambitioner.