Grafik med kvinde foran computer.

Illustration: Llustra

Da Apple i 1977 skulle lancere deres nye Apple II-computer, indrykkede de naturligvis en annonce. I reklamen ser man en mand med et lille, let smil i forgrunden, siddende foran computeren og med fingrene på tasterne. Bagved står hans kone og smiler i køkkenet. Hun skærer grøntsager.
Bare hvis man skulle være i tvivl om kønsrollerne, da computeren, pc’en, for alvor skulle til at rykke ind i de private hjem.

- Men oprindeligt var programmering faktisk en kvindeting, forklarer Sine Zambach, der er ph.d. i datalogi ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen ”Kvinde kend din kode”.

- I 1950’erne og frem til 1970’erne blev programmering på de store mainframe-maskiner set som en sekretæropgave, lidt ligesom stenografi, og dermed noget, kvinder stod for. Men da de personlige computere kom, blev de heftigt markedsført som en mandeting og forstærket af kiksede, men superintelligente mandlige it-nørder på film og andre steder i populærkulturen. Nu bliver den kønsmæssige ulighed reproduceret hele tiden, og det er enormt svært at gøre op med, konstaterer hun.

Der er også brug for kvinders tech-idéer
Men det er ikke desto mindre, hvad blandt andre HK Privat ønsker; at gøre op med den skæve kønsfordeling i it-branchen. For 3 ud af 4 beskæftigede i it-branchen i Danmark er mænd. Et tal, der har ligger rimelig konstant i mange år.

Derfor er HK Privat initiativtager til IT-Kvinderådet, der netop er udkommet med en række anbefalinger til at løse udfordringen.

Læs om anbefalingerne

- Vi er - og bliver endnu mere - et gennemteknologisk samfund. Så vi kan ikke leve med, at de løsninger, som vi alle bruger, i så høj grad kun bliver udviklet af det ene køn. Kvinder og mænd tænker forskelligt. Det skal vi da udnytte i udviklingen af it-teknologien, siger Simon Tøgern, der er formand for HK Privat og medformand i IT-Kvinderådet.

Forskning slår fast, at diversitet - og det gælder ikke kun køn - fremmer innovation. Arbejdsmiljøet bliver også bedre, og det kunne it-branchen med stor udskiftning godt bruge, mener Simon Tøgern.

- Og fra et snævert fagforeningssynspunkt er det en bunden opgave for os at sikre, at kvinder i højere grad får adgang til de attraktive og vellønnede stillinger i it-branchen, fastslår Simon Tøgern

Det er ifølge Sine Zambach fra CBS ikke nok, at kvinder ”bare” kommer ind i branchen:
- Vi ser lidt oftere, at den koordinerende it-projektleder er en kvinde - men programmørerne er mænd. Men den gode tech-idé, den gode design-tankegang, den kommer rigtig tit nedefra - altså fra programmørerne, og dermed mændene, siger Sine Zambach, der konkluderer, at hvis kvinder skal sætte aftryk på de helt konkrete løsninger, skal de have fingrene helt nede i koderne.

- Det er næppe tilfældigt, at en af de første apps, der kom på markedet, var en app til pizzabestilling, siger hun.

Machokultur og sexisme
Men hvorfor er det så svært at få flere kvinder i it-branchen?
Branchens ry med nørdede mænd, som vi ikke mindst ser på film, har ikke just hjulpet på det. Ligesom eksperterne peger på en machokultur med udbredt sexisme og fordomme mod kvinder mange steder i it-branchen.

Læs ogsa: Shabana stortrives i it-branchen

I en undersøgelse fra 2020, som KVINFO’s videnscenter har lavet på vegne af it-fagforeningen PROSA, svarer hver tredje kvinde ansat inden for it-faget, at de i løbet af deres arbejdsliv har været udsat for krænkelser i relation til køn. Det svarer kun 3 % af mændene.

- Her har både uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne et helt særligt ansvar for at gøre op med kulturen og skabe et miljø, som kvinder både har lyst til at træde ind i og endnu vigtigere blive i, mener Stina Wrang Elias, der er administrerende direktør i tænketanken DEA - og den anden halvdel af formandskabet i IT-Kvinderådet.

- Og her er der nogle steder, som simpelthen har brug for at lave et 360 graders eftersyn, set igennem en kvindes øjne. Hvad er det for et studie- eller arbejdsmiljø, de tilbyder? På it-uddannelserne er der brug for, at man gentænker kommunikation og rekruttering og fx overvejer at arbejde mere med kvindelige mentorer. Det er man heldigvis allerede i gang med flere steder, siger hun.

Men der skal også sættes ind endnu tidligere. Forældre, for eksempel. Spørger man danske forældre, om de mener, drenge eller piger er mest interesseret i it, svarer 70 % drenge. 1% - én! - svarer pigerne. Det viser en stor undersøgelse, DEA har lavet sammen med Microsoft blandt 3.362 børn og 1.571 forældre.

- Det opløftende er, at det ikke er talentet, der mangler. Piger er lige så gode til matematik og logisk tænkning. Faktisk lidt bedre end drengene. Men de mangler selvtillid, opbakning, vejledning og rollemodeller. De tror ikke på deres egne evner. Deres forældre tror ikke på det. Og børn har en tendens til at leve op til deres forældres forventninger, siger Stina Wrang Elias.

I samme undersøgelse viser det sig, at børn over en årrække mister interessen for matematik, teknologi og naturvidenskab. Det kan man se ved at sammenligne elever fra 4.-5. klasse med elever fra 8.-9. klasse. Det gælder både drenge og piger. Men faldet er størst blandt pigerne.

- Tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og job tiltaler ikke pigerne, sikkert også fordi de er opvokset med en forståelse af, at det er et drengedomæne, siger Stina Wrang Elias.

- Vi skal være bedre til at sætte it ind i en kontekst, som interesserer pigerne. For det handler også om pigers og kvinders fordomme om, hvad it egentlig er. Når vi spørger skolebørnene, så drømmer drengene specifikt om at arbejde med robotter og teknologi, mens pigerne vil redde og passe på mennesker, tegne og male og arbejde med dyr. Men it er jo et kreativt fag, hvor du kan være med til at skabe løsninger til gavn for en masse mennesker. Det forbinder de det bare ikke med, siger Stina Wrang Elias.

Flere piger - og andre typer drenge på uddannelserne er ønskværdigt

Et af de steder, hvor fremtidens it-ansatte HK’ere bliver uddannet, er på datamatikeruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi. Her kan uddannelseschef Lars Bogetoft ved det seneste optag notere sig en beskeden stigning i andelen af kvinder. Men den er stadig blot på godt 10 %.

- Men til gengæld er vi blevet bedre til at fastholde de kvinder, som er startet. Og det, synes jeg, faktisk er det vigtigste, siger Lars Bogetoft.

Han vil gerne have flere kvinder ind på sin uddannelse. Ikke som et mål i sig selv, fastslår han flere gange. Men fordi få kvinder for ham er et symptom på, at man ikke har været gode nok til at bryde det stereotype billede af en datamatiker. Så han vil have større diversitet i typerne blandt begge køn.

- Vi har selv i for høj grad påskønnet en individualiseret undervisning, hvor tingene bare blev gjort, uden at man tænkte sig så meget om. Det har tiltrukket en særlig gruppe drenge, erkender Lars Bogetoft.

- Vi arbejder på at ændre den tilgang i retning af, at man mere kreativt og i samarbejde løser it-problemer. Dyder, som man normalt vil karakterisere som kvindelige. For det er jo kreativt at finde på en løsning af et it-problem. Vi arbejder på at gøre klasserne til et rarere sted ved at fjerne en konkurrencementalitet, vi har haft i for mange år, fortæller han.

Endelig har Københavns Erhvervsakademi succes med en tutorordning, hvor ældre studerende i et codelab hjælper yngre studerende. 4 ud af 5 af tutorerne er kvinder - ikke fordi, at det skulle de være, men fordi de var de bedst kvalificerede til det.

Men er der så generelt grund til optimisme for branchen, når det kommer til en mere ligelig kønsfordeling? Sådan lidt på trods, ja, mener Stina Wrang Elias.

- Der er jo ikke grund til optimisme, når vi ser på tallene. Men vi står midt i en tid, hvor det er blevet så meget lettere at snakke køn, så jeg tror ikke, at det kan holdes nede længere. Men vi skal indse, at det er fordomme - begge veje - som er problemet. Begge køn går rundt og bekræfter hinanden i, at teknik er for mænd. Det skal vi simpelthen holde op med.

Fra webundersøgelse blandt HK Privats medlemmer:

Hvem tager sig typisk af almindelige it-tekniske opgaver på din arbejdsplads?


Det svarer mændene   Det svarer kvinderne
Mig selv   19 % 11 % 
Ligeligt blandt kolleger af begge køn  39 %  39 %
 Primært kvindelige kolleger  6 %  14 %
 Primært mandlige kolleger  36 %  36 %