Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen frygter for de løstansattes rettigheder. Foto: Henning Bagger/Scanpix Ritzau
Der er sket en voldsom stigning i antallet af korte ansættelser på det danske arbejdsmarked. Løst tilknyttede vikarer på statslige virksomheder er en del af billedet. Senest blev vikarer tilknyttet Erhvervsstyrelsen under skandaløse arbejdsvilkår.
Den voksende brug af vikarer sker ikke kun på grund af coronakrisen. Tendensen til, at arbejdsgivere vælger arbejdere i løse ansættelser har således været stigende i mange år.
LÆS OGSÅ: Statens brug af vikarer eksploderet
Det er så udtalt, at knap hver tredje ansatte i Danmark nu er løst ansat, viser tal fra arbejdsmarkedsforskere. Fordelen for arbejdsgiverne er, at de får fleksibel og billig arbejdskraft, som de kan hurtigt kan skille sig af med. Fordelene for de løstansatte er til gengæld svære at få øje på. De ansættes på ringere vilkår end fastansatte, er ofte uorganiserede og har ringe jobsikkerhed og kun adgang til meget få af de rettigheder, vi normalt ser som anstændige.
Løstansatte
Samfundets ’løstansatte’ har været en voksende gruppe de senere år. Gruppen udgør nu ifølge undersøgelser af FAOS på Københavns Universitet knap en tredjedel af de ansatte på det danske arbejdsmarked. Gruppen af løstansatte defineres af forskerne som en samling af personer med ’ikke-fast’ arbejde plus alle deltidsansatte med mindre end 30 timers ugentligt arbejde. Løstansatte dækker over en bred vifte af ansættelser, der fx omfatter bureau-vikarer, solo-selvstændige, begivenhedsansatte, tidsbegrænsede og folk på nultimers-kontrakter.
- Den offentlige sektor agerer nu også i forlængelse af neoliberalismen ved at opdele arbejdskraften i et A- og et B-hold. Det ser vi tydeligt ved de mange vikarer, som statslige virksomheder nu bringer ind som en billig og fleksibel strategi. Og her er der virkelig tale om et B-hold. Vikarerne har ikke samme overenskomst og rettigheder, som de ansatte de arbejder ved siden af. Vi ser endda, at nogle af dem ansættes helt uden for overenskomst, siger professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Han mener, at der selvfølgelig skal kigges på vikarreglerne. Men først og fremmest vil arbejdsmarkedsforskeren have en politisk debat om, hvad vi egentlig vil have for et arbejdsmarked. For ellers glider vi stille og roligt over i amerikanske tilstande helt uden rettigheder, mener han.
"Det kan umuligt være i arbejdsgivernes interesse"
- Vi er afhængige af, at alle er fagligt orienterede. Derfor er de mange løsarbejdere en trussel mod den danske model. Og mere specifikt er det en trussel mod fagbevægelsen. Det falder desværre ind i en kedelig international tendens med A- og B-ansatte. Det øgede valg af tilkaldevikarer, korttidsansatte og arbejdere på nultimers-kontrakter skaber både socialt marginaliserede arbejdere og dårlig kvalitet på arbejdspladsen. Er det det, vi vil have? spørger Henning Jørgensen.
Hvis vi ser os omkring i Europa, kan vi se, at i Spanien er det nu 40 procent af arbejdsstyrken, som står uden en overenskomst. Henning Jørgensen frygter det samme i Danmark, hvis tendensen fortsætter med et øget antal løstansatte og arbejdsgivere, der tænker kortsigtet i billigste hurtige løsning og besparelser.
- Det bliver en sliske ned mod dårligere og dummere arbejdere uden rettigheder samt virksomheder med en stærkt dalende kvalitet i produktionen. Det kan umuligt være i arbejdsgivernes interesse. Derfor skal politikere og fagforbund indgå i en dialog med arbejdsgiverne og sikre, at ordnede vilkår stadig er en fælles opgave i den danske model, siger Henning Jørgensen.
"Produktionsapparatet sidder mellem ørerne"
Professoren mener, at arbejdsgivernes argument om, at løstansatte selv vælger det ’frie arbejdsliv’ er ren fiktion. Han mener ikke, at nogen bliver stærkere af at stå helt alene.
- Vi er afhængige af relationer til andre, og forholder os til verden via relationer. Så de nye unge på arbejdsmarkedet skal ikke blive hængende alene i et arbejde som løstansat uden rettigheder. Det handler derfor i høj grad om at fagforeningerne skal få de unge til at forstå gevinsterne ved at være organiseret, siger Henning Jørgensen.
"Det er helt uacceptabelt. Jeg har klart signaleret, at man ved kontraktophør bør overgå til statslige vilkår - og det er det samme som at sige, at man heller ikke skal lave nye kontrakter. Det her område er overenskomstdækket, og det er aldrig tænkt at vikaroverenskomsterne skulle bruges i det her omfang."
Formand for HK Stat, Rita Bundgaard, til Altinget.
Forskeren opfordrer fagforeningerne til at få de unge med ved at tale deres sprog. Og arbejdsgiverne skal forstå, hvorfor den danske model giver værdi og mening. Men der er ifølge ham også en stor opgave at løse for politikerne.
- Produktionsapparatet sidder mellem ørerne i den offentlige sektor. Og der kører vi altså lige nu løstansatte ind som den billigste og skrøbeligste løsning. Det skal vi væk fra. Politikerne skal holdes ansvarlige og blande sig mere i stedet for at overlade den offentlige sektor til djøf’ere og embedsfolk, siger Henning Jørgensen.
"Det danske system er ikke gearet til nye grupper"
Lektor og forsker Trine P. Larsen vurderer, at mange kommer ind af egen drift og på egne vilkår, fordi jobbet som løstansat passer godt med deres liv. Men systemet, der skal holde hånden under gruppen af løstansatte fungerer ikke altid optimalt, mener hun.
Det gælder eksempelvis dagpengereglerne og adgangen til flere sociale goder i overenskomsterne som eksempelvis løn under barsel og efteruddannelse, hvor anciennitetsbestemmelser medvirker til, at den løst ansatte kan have svært ved at optjene ret til goderne.
- Systemet og den danske model er i udgangspunktet ikke gearet til de nye grupper. Arbejdet som løstansat er på nogle arbejdspladser gået fra at være en nødløsning til at være en integreret del af arbejdspladsen, udtaler Trine P. Larsen der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS).
Statens forbrug af vikarer
Fra 2015 til starten af 2021 har staten brugt over 400 millioner kroner på vikarer, der har løst opgaver direkte for ministerierne eller i de tilknyttede styrelser. Det viser en ny opgørelse fra Økonomistyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i.
Men hvem skal hjælpe de løstansatte? Politikerne har en rolle, men det har arbejdsgiverne og fagforeningerne i høj grad også, mener forskeren, som tror på, at ’den danske model’ finder en løsning.
- I Danmark har parterne og regeringen allerede gjort en del for at sikre de løst ansatte ved at udvide overenskomsterne og finde nye løsninger til også at favne de løst ansatte. Men en del løst ansatte falder fortsat mellem sprækkerne i systemet som i udgangspunktet er bygget op om idéen om en fast fuldtidsansættelse. Jeg tror på sigt, vi kommer til at tænke ud af boksen, så den danske model tilpasser sig nye tider. Det bliver ikke gjort på få år, men vi kommer til at finde de gode løsninger, så de løst ansatte i højere grad favnes af det sociale sikkerhedsnet, der holder hånden under danske lønmodtagere i krisetider, siger Trine P. Larsen.