KL, Danske Regioner og regeringen er i fuld gang med at forhandle økonomien for næste år i kommuner og regioner. Det sker som en del af de årlige økonomiforhandlinger.
På det kommunale område må det forventes, at aftalen giver et servicerammeløft, der som minimum dækker udgifterne til stigningen i antallet af ældre og småbørn over de kommende år. Det kræver en tilførsel på 1,3 milliarder kroner i 2022.
Efterslæb kræver nye penge
Hvis kommunerne derudover vil have flere penge til velfærd, må de ifølge Finansminister Nicolai Wammen (S) selv finde dem indenfor egne budgetter.
I HK Kommunal imødegår formand Lene Roed finansministerens udmelding. Hun peger på, at der er brug for et større økonomisk løft, hvis man vil sikre, at de offentlige servicetilbud følger den almindelige velstandsudvikling i samfundet.
- Jeg troede faktisk også, at regeringen havde den ambition. Der er jo oparbejdet et stort efterslæb i den kommunale service gennem de seneste 10 år, som det vil tage lang tid at indhente. Og vi ser en udvikling på det specialiserede socialområde, som er eksploderet de senere år blandt andet fordi flere får diagnoser. Og fordi, der er kommet flere tunge og meget dyre sager, siger Lene Roed.
Administration er også velfærd
Finansministerens udmelding om, at kommunerne bare at skal finde pengene til velfærdsforbedringer indenfor egne budgetter, giver ifølge HK Kommunals formand i det hele taget anledning til panderynker.
- Det betyder erfaringsmæssigt, at mange kommuner vil finde besparelser på administrationen for at finansiere andre velfærdsområder. Men når man fyrer HK’ere, betyder det bare, at det administrative arbejde skubbes over på andre faggrupper. SOSU’en, pædagogen, læreren, sygeplejersken og lægen, der ikke er uddannet i administration får dermed mindre tid til kerneopgaven. Det er en ren Lose-Lose-situation, siger Lene Roed.
Uforbrugte penge skal i arbejde
De seneste kommunale regnskabstal for 2020 viste, at kommunerne har brugt cirka 3 milliarder kroner mindre på service end aftalt. Det er 10. år i træk med kommunale underforbrug, og samlet set summer underforbrugene i 2011-2020 sig op til over 27 milliarder kroner.
Det er ifølge Lene Roed rimeligt at lade nogle af de uforbrugte penge fra 2020-regnskabet komme ud at arbejde i kommunerne i 2021 og 2022. De penge skal blandt andet bruges til at styrke den generelle velfærd, herunder til at genoprette trivslen for børn, unge, ældre og udsatte borgere, der har været udfordret af coronanedlukningen, mener formanden.
Medicinudgifter udfordrer regionernes økonomi
Regionerne går til forhandlinger med et krav om et økonomisk løft på 2,1 milliarder kroner. Det er 1 milliarder kroner mere end, hvad der kan forklares med det demografiske træk i regionerne.
Kravet skal imidlertid ses i sammenhæng med, at regionernes udgiftsbehov også er stærkt påvirket af kraftigt stigende medicinudgifter og af nye teknologier og behandlingsformer. Hele 60 procent af stigningen i sundhedsudgifterne kan forklares med de tre faktorer.
Lene Roed har fuld forståelse for regionernes krav.
- Vi vil gerne bryste os af et tidssvarende sundhedsvæsen med høj kvalitet i tilbuddene og behandlingerne, og så giver det ingen mening, at personalet jævnligt skal holde for med nedskæringer og fyringer, når medicinudgifter og nye behandlingsformer slår bunden ud af regionernes budgetter, lyder det fra HK Kommunals formand.
Nødvendige innovative investeringer
Finansministeren har meldt ud, at han gerne vil have regionernes anlægsudgifter ned, fordi han er angiveligt er bekymret for overophedning af den samlede økonomi. Men der fortsat brug for at fortsætte med et højt anlægsniveau, mener HK Kommunals formand.
- Anlægsinvesteringer drejer sig ikke bare om mursten og almindeligt byggeri. Anlægsområdet handler også om investeringer i nye IT-systemer, strålekanoner og scannere til erstatning for det gamle og nedslidte apparatur. Den slag investeringer giver ikke anledning til overophedning. I økonomiaftalen med regionerne bør der derfor levnes plads til, at anlægsinvesteringerne kan stige på netop de områder, der drives af innovation, siger Lene Roed.