Det er bøvlet, dyrt eller også er der ingen kurser, der lige rammer plet! Begrundelserne for ikke at få efteruddannelse er mange. Men bare rolig, nu kan du og dine kolleger få skræddersyet efteruddannelse – uden bøvl og ganske gratis. EU har nemlig stillet en masse penge på højkant. Og dem har Konventum Uddannelse i Helsingør sat sig i selen for at hjælpe jer i den grafiske branche med at få gavn af.
- Vi skal styrke danske virksomheders og medarbejderes kompetencer. Derfor har vi valgt at gå ind i arbejdet og hjælpe medarbejderne på virksomhederne med at få gavn af støttemidlerne, siger Olaf Christensen, som er freelancekonsulent hos Konventum og har mangeårigt tilhørsforhold i den grafiske branche, og fortsætter:
Idéen er, at vi tager alt besvær og økonomitænkning ud af ligningen.
Han forklarer, at EU-midlerne giver en unik mulighed for at opkvalificere flere medarbejdere samtidig – også på forskellige niveauer. Og det er også muligt at slå sig sammen med andre virksomheder, hvis ikke man er særlig mange.
Få skræddersyet uddannelse – helt gratis
- Det første, I skal gøre, er at blive enige med ledelsen om at styrke virksomhedens og medarbejdernes kompetencer. I behøver ikke have nogen plan eller idéer. Hvis I er enige om, at medarbejderne skal kunne have glæde af opkvalificering, så melder I tilbage til os. Så kommer vi ud og får:
- talt om fremtidens kompetencebehov generelt
- afdækket jeres konkrete uddannelsesbehov
- lagt en plan, der passer til jer
- fundet relevant uddannelse og hjælper jer med at arrangere det – også ude på jeres arbejdsplads
- hjulpet jer med at skræddersy det uddannelsesforløb, der ikke findes i forvejen
- søgt SVU-støtte, VEU-godtgørelse, kompetencefonde og så videre
Olaf Christensen forklarer, at det er gratis for virksomheden at deltage i projektet:
- Det kræver kun engagement og tid. Og så er det Konventum, der sørger for det praktiske, for papirarbejdet og for fremdriften i processen, siger han og understreger:
- Pengene er der i 2021 og 2022. Faktisk er der sat rigtig mange penge af til det. Og de er dårlig nok rørt endnu, så det er om at komme i gang.
Har du spørgsmål, idéer eller interesse, så kontakt projektkonsulent Stig Sirich Andersen på stig@loskolen.dk eller på 5137 9285.
Interesseret i kompetenceløft? Grafisk Tekniker Netværk har fået oprettet kurset Prepress – forberedelse og formfremstilling til digitalt tryk. Du kan læse mere om det her (Linket er udløbet pr 17/11 2021)