stemmeurne valg foto Mostphotos

Arkivfoto: Mostphotos

De regionale og kommunale valg finder sted i år tirsdag 16. november.

Og der er selvfølgelig også HK'ere på stemmesedlerne. Vi har opfordret medlemmer af HK Stat, som stiller op, til at sende os en omtale af deres politiske mærkesager og et foto. Det har nedenstående kandidater gjort:

 

Jørgen Hansen, Region Nordjylland - Socialdemokratiet

Jørgen Hansen - Region Nordjylland - beskåret privatfoto

Jørgen Hansen

Jeg er regionsrådsmedlem i Nordjylland og stiller igen op til valget.
Jeg arbejder som afdelingsleder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
I Region Nordjylland er jeg medlem af Klima- og miljøudvalget, Udvalget for Regional Udvikling, Det Regionale Kontaktforum om Handicap. Næstformand i den Nordjyske Kulturaftale samt næstformand i Nordsøen Forskerpark.

MÆRKESAGER:
Klima og miljø: Vi skal på alle områder prioritere klima og miljø meget højt. Vi må ikke give regningen for nutidens behov videre til vores børn og børnebørn.
Fri og lige adgang til sundhedsydelser: Det må aldrig blive pengene, der skal være afgørende for prioriteringen af patienterne.
Beredskabet: Jeg vil arbejde for at bevare og udbygge det lokale akutte beredskab, så alle kan føle sig trygge.
Kunst og kultur: Kunst og kultur er det, der binder os sammen som folk. Derfor må vi ikke i en tid med fokus på bundlinje glemme dette område.
Jørgens side på Facebook:@J.Hansen.Holtet

 

Aase Pedersen, Aarhus Byråd – Socialdemokratiet 

Aase Pedersen privatfoto

Aase Pedersen

Jeg er tidl. fællestillidsrepræsentant ved Aarhus Universitet, tidl. medlem af HK Stats sektorbestyrelse, tidl. formand for landsforeningen for de højere uddannelsesinstitutioner og medlem af HK Stat Østjylland.

MÆRKESAGER:
Fremtiden er grøn: Hvis klimamålene skal nås i 2030, skal der satses langt mere på erhvervsuddannelser, både HK`ere og håndværkere.
Fremtiden er fællesskaber: Samarbejde er vejen frem til, at vi i fællesskab fx udvikler gode arbejdspladser, skoler, institutioner, boligområder og infrastrukturer.
Fremtiden er værdighed: Alle borgere, unge som ældre, har krav på værdighed og gensidig respekt både på arbejdspladsen, i institutionerne, på skolen, i plejesektoren – ja, overalt i samfundet.

 

Dennis Alex Jørgensen, Region Sjælland – Socialdemokratiet

Dennis A Jørgensen - privatfoto

Dennis Alex Jørgensen

Jeg stiller op for Socialdemokratiet til Region Sjælland.
Jeg er tillidsmand i DSB.
Mit motto er: ”Tryghed og velfærd skaber vi i fællesskab”.
Jeg kæmper for, at vi alle trygt kan stole på vores velfærdssystem. Hvis vi kommer ud for en krise, skal alle have hjælp, uden at det kræver, at man har en stærk familie eller venner.

MÆRKESAGER:
Sundhed: Det er vigtigt at vi anvender vores ressourcer rigtigt i sundhedssektoren, så vi kan hjælpe flest mulige til et godt og sundt liv.
Faglige hensyn: HK’s faggrupper skal i højere grad italesættes i den politiske debat.
Offentlig trafik: Vores offentlige trafik skal hænge sammen med andre transportformer, således at vi alle kan komme let og ubesværet til og fra arbejde, eller når vi skal dyrke vores fritidsinteresser.
Dennis’ Facebookprofil: https://www.facebook.com/DennisAJRegionSJ/

 

Mette Guldberg, kommunal- og regionsvalg, Region Midtjylland – Konservative Folkeparti

Mette Guldberg privatfoto

Mette Guldberg

Jeg arbejder som sagsbehandler i Gældsstyrelsen i Ringkøbing.  Stiller op til både regionsråd- og kommunalbestyrelsen i Herning.  Politiske hverv: Næstformand i Økonomi- og Erhvervsudvalget og medlem af Social- og Sundhedsudvalget. Medlem og formand for UngHerning. Medlem af bedredskabskommissionen. Medlem af Rosa og Asta Jensens Fond i Viborg. 

MÆRKESAGER:
Socialområdet: Bedre ældreomsorg, flere ældreboliger. Sårbare unge samt misbrug blandt disse. 
Sundhedsvæsnet: Fokus på overgange mellem kommunen og regionen for patienten. Styrkelsen af indsatsen i forebyggelsen hos kommunen og overdragelsen af flere regionale opgaver til den praktiserende læge. En bedre håndtering, når patienten udskrives fra hospitalet, og opgaven bliver overdraget til kommunen.
Psykiatrien: Der mangler i allerhøjeste grad et markant løft.
Mettes Facebookprofil: https://www.facebook.com/metteeguldberg

 

Jette Jensen, Lejre Kommune – Socialdemokratiet 

Jette Jensen - beskåret

Jette Jensen

 Jeg blev ansat i Udenrigsministeriet i 1980 og udsendt til Østeuropa og Asien i flere år. Arbejder nu på 21. år som IT-projektleder.

Tillidsrepræsentant for cirka 40 medlemmer. Bestyrelsesmedlem i HK Stat Hovedstaden i flere perioder og formand for SAMDATA Hovedstaden. 
Jeg er kandidat for Socialdemokratiet i Lejre Kommune. Blev valgt ind i partiforeningens bestyrelse i 2019 og blev næstformand i 2020. Medlem af Landsbyudvalget og udpeget af kommunalbestyrelsen til Skatteankenævnet.

MÆRKESAGER:
Natur og miljø: Alle må gøre noget for miljøet. Affaldssortering er et godt eksempel på en lille indsats, der gør en stor forskel. Alternative energikilder skal være et krav ved nybyggeri.
Lejre kommune for alle aldre: Der mangler almene boliger, som kan betales af én indtægt. Mange må flytte væk, når de bliver alene.
Børn og unge: De unge har brug for et aktivt skole- og foreningsliv og de ældre for aktiviteter på deres præmisser. Trivsel er vigtigt for alle.
Jettes Facebookprofil: https://www.facebook.com/jette.jensen,56808

 

Grethe Villadsen, Favrskov Kommune – Socialdemokratiet

Grethe Villadsen privatfoto

Grethe Villadsen

Jeg stiller op for Socialdemokratiet i Favrskov Kommune i Østjylland. 
Jeg er gift med Uffe, og vi bor i bor i Voldum.
Jeg arbejder som kliniksekretær på Aarhus Tandlægeskole, og i min fritid laver jeg lidt frivilligt arbejde, går lange ture og svømmer. 
Har siddet i Favrskov byråd siden 2014, i denne periode som socialudvalgsformand. Før den tid 4 år i Hadsten byråd.

MÆRKESAGER:
Socialområdet: Lighed i sundhed, ældreområdet, handicap og psykiatri.
Understøtte det gode liv i de små byer: Give mulighed for nye boformer, samt understøtte at plejecentre, børnepasning og klubber bevares lokalt.
Infrastruktur: Kollektiv trafik skal binde kommunen sammen og korrespondere med transport til større byer til gavn for pendlere. 
Brugerinddragelse/borgerinddragelse: Fokus på inddragelse til gavn for erhvervslivet, borgere i by og på land, kulturen og idrætten. 
Følg mig på Facebook eller Instagram: @villadsengrethe 

LÆS OGSÅ: Stem på en HK'er til kommunal- og regionsrådsvalget