penge i hænder

Foto: Mostphotos

Lønstigningen pr. 1. oktober kommer som den anden af i alt 6 af slagsen, som forhandlerne fra din fagforening og den statslige arbejdsgiver aftalte ved OK21 i februar. Den første generelle stigning – på 0,8 procent – faldt med virkning fra 1. april. 

Dermed er lønningerne nu steget med 1,1 procent inden for et halvt år. Næste aftalte stigning, der er på 1,19 procent, vil pynte på lønsedlerne fra 1. april 2022. Procentreguleringen gælder både basislønninger og tillæg.

Tjener du fx 30.000, vil din månedsløn til oktober være vokset med 330 kroner. Ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks er forbrugerpriserne steget med 0,3 procentpoint siden april i år. Nemlig fra indeks 104,7 til indeks 105.