Hvad driver og motiverer dig? Det skal en stor undersøgelse finde ud af. Regeringen står sammen med KL og Danske Regioner bag undersøgelsen, som skal bidrage til at indrette fremtidens offentlige arbejdspladser. Derfor er det også vigtigt, at du, hvis du er en af de 30.000, der modtager undersøgelsen i din digitale indbakke,  hjælper med at svare.

Spørgsmålene i undersøgelsen vil handle om, hvornår du føler dig motiveret i hverdagen, og hvad der påvirker din motivation, så forskerne kan få et billede af hvad der skal til for at sikre, at den offentlige sektor også i fremtiden er kendetegnet ved at være en attraktiv sted at arbejde. 

Resultaterne vil blive præsenteret i 1. halvår 2022.