Lene Roed opfordrer klubberne til at drøfte, hvordan man kan få kollegerne til at se mulighederne i uddannelse.
Færre medlemmer af HK Kommunal er i dag i gang med at videreuddanne sig i forhold til tidligere. Færre har en kompetenceudviklingsplan. Og kompetencefondene modtager færre ansøgninger om tilskud til uddannelse.
Det er tre tegn på, at det går den gale vej med udviklingen af kompetencerne, og tendensen bekymrer HK Kommunals formand:
- Uddannelsesmæssigt har vi været på vej i den rigtige retning i de seneste år, hvor rigtig mange medlemmer har taget kompetencegivende videreuddannelse. Det er i høj grad tillidsrepræsentanternes fortjeneste. De har været med til at sætte emnet på dagsordenen og få det drøftet på arbejdspladserne. Derfor appellerer jeg også til de tillidsvalgte om, at de igen sætter stærkt fokus på, at medlemmerne får opkvalificeret deres kompetencer, siger Lene Roed.
Hun anerkender, at corona har været en bremse for mange aktiviteter.
- Medarbejdere har været hjemsendt, og alt har handlet om drift og ikke udvikling. Det afspejles naturligvis i søgningen til videreuddannelse.
Men hun mener, at nu skal der gang i kompetenceudviklingen igen, så HK’erne bliver klædt på til at præge fremtidens arbejdsmarked.
- Fremtiden byder på fortsatte forandringer i arbejdslivet, og det er vigtigt, at vi får kompetencer, der bygger oven på vores grunduddannelse og erfaringer. Det kan handle om tværfaglig forståelse, projektledelse, nye teknologier, innovation og meget andet. I udviklingen af fremtidens velfærd er der i den grad brug for HK’ernes viden og indsigt, siger Lene Roed, der appellerer til, at HK-klubberne på arbejdspladserne tager en drøftelse af, hvad man konkret kan gøre for, at flere kolleger ser muligheder i videreuddannelse.
Pilen peger den forkerte vej
Nedgangen i antallet af ansøgninger til kompetencefondene har været størst under corona-situationen, men den begyndte tidligere, som det fremgår af dette diagram:
En medlemsundersøgelse, der blev gennemført i september-oktober, dokumenterer yderligere, at færre aktuelt er i gang med videreuddannelse, end det var tilfældet ved tilsvarende undersøgelser i 2017 og 2019.
Af HK Kommunals målsætningsprogram fremgår det, at man vil ”arbejde for, at minimum 10 procent af medlemmerne er i gang med kompetencegivende videreuddannelse”.
Flere mangler en udviklingsplan
Også når det handler om antallet kompetenceudviklingsplaner er der som nævnt tilbagegang at spore. Tre gange – i 2017, 2019 og i 2021 – har et repræsentativt udsnit af medlemmerne fået spørgsmålet, om de har en udviklingsplan, som er aftalt med deres leder. Her er der tale om en markant tilbagegang. I 2021 er det lidt over halvdelen af medlemmerne, der mener, at de har en udviklingsplan.
Udviklingen skal ses i lyset af overenskomstens formulering:
”Der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse.”
HK Kommunal diskuterer også efter- og videreuddannelse med både Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner (DR). Sammen med KL er der et projekt, der handler om at få flere i gang med kompetenceudvikling, og sammen med DR køres der et partnerskabsprojekt, der sætter spot på lægesekretærernes kompetenceudvikling.