Illustration: Screenshot fra BFA Handels video
De fleste kunder har helt styr på restriktionerne. Men der er også nogle, som enten glemmer eller bevidst undlader at overholde restriktionerne om at bære mundbind eller visir uden gyldig grund, og det kan skabe utryghed blandt butiksansatte.
BFA Handel, som HK Handel er en del af, har lavet en video, der kan hjælpe dig med at få styr på, hvordan man håndterer kunder, der ikke har mundbind på.
- Det er selvfølgelig vigtigt at nævne her, at du som butiksansat ikke skal være coronapoliti. Hvis der er kunder, som trods opfordringer ikke overholder retningslinjer om at bære mundbind eller visir uden gyldig grund, skal butikschefen eller lederen - og i sidste ende politiet - involveres, siger Mette Høgh, formand i HK Handel.
Video: BFA Handel