Whistleblower

Har du kendskab til, at din virksomhed overtræder regler om folkesundhed, miljøbeskyttelse eller forbrugerbeskyttelse? Eller at der foregår grov chikane, tyveri eller bedrageri?

Så har du nu et sted at gå hen med det. Anonymt og uden - i hvert fald ifølge lovens bogstav - at skulle frygte for afskedigelse eller andre repressalier fra din arbejdsgiver.

Fra den 17. december træder den nye whistleblowerlov nemlig i kraft. Det betyder, at det er obligatorisk for alle offentlige arbejdsgivere og private virksomheder med mindst 250 ansatte at etablere en intern whistleblowerordning. To år senere - altså i 2023 - bliver det også et krav til alle private virksomheder med mindst 50 ansatte.

Men allerede nu opretter Datatilsynet en ekstern whistleblowerordning, så også medarbejdere i mindre virksomheder kan indberette ulovligheder under de nye regler. Har din arbejdsplads en intern whistleblowerordning, kan du frit vælge, om du vil indberette til denne eller til Datatilsynets eksterne ordning.

Læs mere om Datatilsynets whistleblowerordning her

- Indtil nu har du reelt ikke haft nogen som helst ansættelsesretlig beskyttelse som privatansat, hvis du bringer noget lyssky frem i lyset. Så loven her er helt klart en forbedring. Men vi har selvfølgelig endnu til gode at se, om den kommer til at virke i praksis, eller om den kun ser godt ud på papir, siger Klara Elisabeth Hoffritz, der er advokat i HK Privat.

 

Sådan er du beskyttet, hvis du whistleblower

Uanset om du indberetter til en intern eller den eksterne whistleblowerordning, så er du beskyttet imod repressalier – eller trusler om repressalier - fra din arbejdsgiver, så som afskedigelse, degradering eller lønnedgang.

 

Du må dog ikke have anskaffet oplysninger ved en kriminel handling, fx hacking eller uberettiget aflytning af andres samtaler.

 

Svært at vide, hvad der må indberettes om

Klara Elisabeth Hoffritz er først og fremmest bekymret for, om den enkelte, menige medarbejder kan gennemskue, hvad der kan blæses om, og hvad der ikke kan.

Loven er et resultat og implementering af et EU-direktiv fra 2019, og som udgangspunkt handler det om indberetninger om overtrædelse af EU-retten på en række specifikke områder. Danmark har så valgt at gå udover direktivet, så det også gælder alvorlige overtrædelser af dansk lov.

- Selvfølgelig skal man ikke kunne whistleblowe om alt. Bare tage hele det ansættelsesretslige, som er og skal være en opgave for tillidsrepræsentanter og fagforeninger. Men jeg kan godt blive bekymret for den afgræsning, der er lavet. Det er altså de færreste, der kender eller sådan lige kan få styr på EU-retten, og hvordan skal den menige medarbejder vide, hvad der definerer en alvorlig lovovertrædelse, siger Klara Elisabeth Hoffritz.

- Vi har også i HK Privat i et høringssvar til den eksterne ordning slået på, at det skal være klart, hvad der er omfattet, og at man får en klar tilbagemelding, hvis man indberetter noget, som ikke er en del af whistleblowerloven.

Læs HK Privats tema fra 2019: Hver 6. har oplevet krimelle eller kritisable forhold på arbejdspladsen

 

Medarbejderne skal inddrages

På de virksomheder, der opretter interne whistleblowerordninger, er det også helt afgørende, at der er klare linjer om, hvordan ordningen bruges, slår Kim Jung Olsen, der er faglig chef i HK Privat fast.

- Arbejdsgivere skal eksempelvis via samarbejdsudvalget involvere medarbejderne, når whistleblowerordningen bliver udmøntet. Og ledelsen skal informere medarbejderne om, hvad ordningen kan bruges til og ikke mindst, hvad den ikke kan bruges til. Ligesom det er afgørende, at medarbejderne bliver grundigt informeret om, hvordan indberetningerne vil blive håndteret, og hvordan man som whistleblower er beskyttet, siger Kim Jung Olsen.

- Det er helt afgørende, at ordningen ikke bliver misbrugt til forhold, som hører hjemme et helt andet sted med langt mere åben dialog – fx via tillidsrepræsentant, sikkerhedsorganisation og samarbejdsudvalg.