Årets tillidsrepræsentant i HK Stat Hovedstaden
Nu har du en enestående mulighed, for at indstille netop din tillidsrepræsentant til at blive årets tillidsrepræsentant i HK Stat Hovedstaden.
Vi kårer årets TR på vores generalforsamling den 3. marts 2022 og du kan være med til at bestemme hvem der skal vælges i mellem.
Har DU den bedste TR på din arbejdsplads?
Så send os en kort motiveret beskrivelse af, hvorfor netop din TR er den bedste og fortjener titlen som årets TR.
Årets nominerede, vil blive udvalgt af et panel, bestående af repræsentanter fra HK Stats bestyrelse, en faglig konsulent og en administrativ medarbejder.
På vores generalforsamling den 3. marts, vil du have mulighed for, i bedste OSCAR stil, at stemme på de nominerede.
Så endnu en rigtig god grund til at møde op til generalforsamlingen den 3. marts 2022.
Hovedpræmien er et 12/12 fagligt arrangement på Klinten, som afdelingen vil arrangere for vinderens klubbestyrelse.
Så skynd dig – send din beskrivelse til stat.hovedstaden@hk.dk , så vi har den senest den 7. februar 2022 kl. 12.00.