Der er fart på det danske arbejdsmarked, og arbejdsgiverne leder med lys og lygte efter nye medarbejdere inden for flere forskellige fagområder.
Derfor benytter flere virksomheder HK Sjællands JobBørs, når de skal rekruttere nye medarbejdere inden for kontor og handel.
- Vi hjælper virksomhederne med at afdække deres behov, søge i CV-databasen og screene kandidaterne. Det sparer virksomhederne for både tid og penge. Vi er også blevet populære, fordi vi kun sender fagrelevante CV’er videre. Hvis en virksomhed søger en administrativ medarbejder, så matcher vi for eksempel kun kandidater med en kontoruddannelse eller relevant erfaring, siger René Tvile, rekrutteringspartner i HK Sjælland.
Send dit CV ind til HK JobBørs her
Medlemer kan både få råd og vejledning til at søge job via JobBørsen – og så kan de sende deres CV ind. Når en virksomhed kontakter JobBørsen for at finde nye medarbejdere, kan de hurtigt matche relevante kandidater.
Find jeres nye medarbejder her
Mangel på flere faggrupper
I 2021 lykkedes det HK Sjællands JobBørs at matche 40 medlemmer direkte med en virksomhed. Selvom tallet er rekordhøjt, så kunne det være endnu bedre. HK JobBørs er i kontakt med mange virksomheder på Sjælland, som lige nu mangler medarbejdere. Så JobBørsen vil gerne have flere CV'er ind.
René Tvile fortæller, at de især har udfordringer med at finde regnskabsfolk, specialiserede sagsbehandlere til kommunerne og lægesekretærer til hospitalerne.
- Der er for eksempel en kæmpe efterspørgsel på løn- og økonomimedarbejdere. Derfor har vi fokus på at finde nogle løsninger, så ledige medlemmer kan blive opkvalificeret til at arbejde med blandt andet løn, siger René Tvile.
Hvis du vil vide mere om mulighederne for efteruddannelse, kan du se mere her
Rift om de beskæftigede
Den historisk lave ledighed betyder, at der er rift om medarbejderne. Også dem, som allerede har et arbejde. Derfor vil HK JobBørs gerne have flere CV’er fra dem, som allerede har et job. Hvis man drømmer om at prøve noget nyt i sit arbejdsliv, så har René Tvile en klar opfordring.
- Hvis du er nysgerrig, så er det ind med CV’et, så du kan få nogle jobtilbud. Vi kan selvfølgelig ikke love noget, men det åbner nogle muligheder, siger René Tvile.
Send dit CV ind til HK JobBørs her