Nu hvor coronaen ikke længere har status af samfundskritisk sygdom, kan arbejdsgiverne ikke længere kræve fremvisning af coronapas og test med hjemmel i den midlertidige lov om coronapas og test. Adgangen til at kræve coronapas/test er ophævet med virkning fra 1. februar 2022 med bekendtgørelse 147 af 28. januar 2022

Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation er informationerne i coronapasset helbredsoplysninger, og det er derfor i strid med helbredsloven, hvis en arbejdsgiver kræver at få vist et coronapas og kræve at medarbejderne bliver testet.

SLUT MED DAGPENGE VED ISOLATION


De midlertidige love om rettigheder ved sygdom og børns sygdom ophører den 28. februar
Når lønmodtagere har fravær fra arbejde på grund af corona-smitte, eller fordi ens børn er smittet, kan arbejdsgiver fra 28. februar ikke længere få dagpengerefusion fra første sygedag. Den midlertidige lov, der gav ret til dagpenge, under sammenlagt 10 fraværsdage, i forbindelse med isolation ophører altså per 28. februar.