LGBTNetværk for tillidsvalgte med LGBT+ baggrund - københavnsområdet


Slut februar og kører hele 2022. Måske det kunne have interesse?

Netværket skal være et sted, hvor deltagerne bliver inspireret og lærer af hinanden og af de gæster der inviteres.
Det skal være et rum, hvor man kan afprøve og udvikle idéer, der kan skabe bedre trivsel og mere ligestilling både for én selv
og andre LGBT+ personer på arbejdspladsen og i fagbevægelselsen.

I netværket vil der være plads til at tale om både det, der er udfordrende og det der giver energi.
Det vil være et fællesskab, hvor man kan få støtte og motivation til at skabe de forandringer, man drømmer om.

 

For tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

Netværket er for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter med LGBT+ baggrund eller andre fagligt aktive med LGBT+ baggrund.

 

Hvad kan du få ud af det

- Ny viden, inspiration og erfaringsudveksling igennem netværksmøderne. Hovedfokus er på LGBT+ ligestilling, men vi vil også se på, hvordan det hænger sammen med køn, etnicitet og andre kategorier
- Et stærkt fællesskab , der giver dig mod til at handle på udfordringerne og mulighederne på din egen arbejdsplads
- En platform for at udvikle nye faglige tiltag, der inkluderer LGBT+ medlemmer og potentielle LGBT+ medlemmer
- Du vil desuden få tilbudt deltagelse i forskellige FIU-ligestillingsaktiviteter

Læs mere om netværket HER

Se også FIU-ligestillings øvrige kursustilbud om LGBT+ ligestilling HER