
Foto: Mostphotos
Hvis din chef lytter med på dine telefonsamtaler, uden du har accepteret det, kan det være et brud på straffeloven, da hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler mellem andre er ulovligt.
Arbejder du i et kontaktcenter, vil du dog ofte være informeret om, at det er en del af dine arbejdsvilkår, at der i et eller andet omfang anvendes såkaldt "medlyt", hvor chefen eller en anden kollega lytter med. I kontaktcentre er medlyt og optagelse af samtaler til f.eks. kvalitetssikring eller oplæring ofte en del af den daglige arbejdsgang, og de fleste former for medlyt har dermed en saglig og driftmæssig begrundelse.
Så hvornår må din chef lytte med – og hvornår må han ikke?
- Aflytning af din telefon: Sådan er reglerne
- Optagelse af samtaler: Sådan er reglerne
- Overvågning af dig på din telefon
Betaler din arbejdsplads for din telefon?
Har du en telefon, der er betalt af din arbejdsplads, må du kun bruge den til arbejdsrelaterede ting, medmindre I har aftalt andet. Er du i tvivl om jeres aftale, så spørg din arbejdsgiver. Sørg for at få jeres aftale på skrift.
Bruger du din private telefon til arbejdet?
Mange arbejdspladser opfordrer deres medarbejdere til at bruge deres private telefon, f.eks. til apps, kalender eller lignende. Men din chef kan ikke kræve, du bruger din private telefon i forbindelse med dit arbejde. Se mere her: Må din chef bede dig bruge din egen mobil på jobbet?
Lytter din chef med?
Oplever du, at din chef lytter med på dine samtaler, uden at have en saglig grund eller at have informeret dig på forhånd, så hiv fat i din tillidsrepræsentant eller lokale HK-afdeling på tlf.: 7011 4545. Læs også temaet om overvågning af ansatte.
Overvågning: Hvordan er du stillet?
Må chefen lytte med? om aflytning og overvågning af din medarbejdertelefon.
TV-overvågning af dig: Så langt må din chef gå om tv-overvågning på arbejdspladsen.
I HK's overvågningstema kan du se, hvad der bl.a. gælder for din færden på internettet, mail, sms og meget mere.