Hvordan får vi de yngre generationer med?

Humøret var højt på Overenskomstgruppe Organisationers landsmøde. Foto: Carsten Bundgaard

Hvad vil de unge have? Og hvad skal vi gøre for, at de synes fagbevægelsen er attraktiv?

Det er et spørgsmål, Rie Ljungmann meget ofte møder. Det fortalte hun på landsmødet i overenskomstgruppen Organisationer i weekenden.

Og hvis nogen af de 50 deltagere ved gruppebordene på Hotel Nyborg Strand havde håbet på et enkelt svar på det spørgsmål, så startede Rie Ljungmann sit oplæg med en slem skuffelse.

- Det ved jeg ikke, svarede hun nemlig og uddybede:

- De unge findes ikke. Der er rigtig mange forskellige slags unge - de er præcis lige så forskellige som os i rummet her i dag, der heller ikke er motiveret af det samme eller kan lide at lave det samme fredag aften.
Derfor findes der heller ikke en one-size-fits-all model. Man er nødt til at tænke i at gøre flere ting på en gang.

For at vende udviklingen og få de unge engageret i fagbevægelsen eller i andre medlemsbaserede organisationer, er det vigtigt at forstå, hvordan verden ser ud for de kommende generationer.

- Ungdommen forholder sig anderledes til sig selv og verden, end deres forældre og bedsteforældre har gjort. Det er også derfor, vi skal interesse os for, hvad de er optagede af, og hvordan de lever deres liv - og ikke prøve at forstå dem ud fra den virkelig, vi selv kan huske, fra da vi var 17 år eller 25 år, for det er ikke sikkert, at man kan overføre det på den generation, der er unge i dag, lød det.

Manglende demokratisk selvtillid

Spørger man de 16 – 25 -årige selv om, hvorfor de ikke involverer sig mere i politik og samfundsforhold, så pegede Rie Ljungmann blandt andet på disse tre ting i sit oplæg, som er interessante i forhold til fagbevægelsen og andre medlemsrettede organisationer – og som vi som organisationer selv til en vis grad har mulighed for at påvirke.

”Jeg ved ikke nok til at kunne være med”

Sådan svarer 35 % af de unge i en undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Men det er kun noget, de selv synes, for faktisk ligger danske unge helt i top i internationale undersøgelser, når det handler om at vide noget om samfundet, fortalte Rie Ljungmann.

- De ved godt, hvad Folketinget laver, og hvad der foregår i EU. Det skyldes, at de får en god uddannelse allerede i folkeskolen. Men i den samme måling spørger man også til deres demokratiske selvtillid - altså hvor meget de har mod på, lyst til og evner at påvirke demokratiet og skabe forandring enten selv eller i fællesskaber - og der rasler de danske unge ned omkring midten, sagde hun.

- Der er et paradoks i, at de er meget kloge, vidende og dygtige, men det er ikke noget, der bliver omsat til så meget praksis. Det er ikke, fordi deres demokratiske selvtillid er fuldstændig katastrofal, men det er bare overhovedet ikke godt nok – den halter.

”Mit engagement vil ingen reel forskel gøre”

Mere end hver femte – 21 % - svarer i samme undersøgelse, at de ikke mener, at de alligevel kan være med til at ændre noget. Det hænger ifølge Rie Ljungmann blandt andet sammen med, at vi herhjemme på nogle punkter har fået lavet en måde at tale sammen på og en offentlig debat, som kræver, at man ved det hele for at være med.

- Når jeg ser på Facebook-debatter, så går der ofte ikke mere end 30 sekunder, før nogen har skrevet, hvor ved du det fra? Må jeg se rapporten? Og så vil de også gerne lige kritisere data. Så kan jeg helt ærligt godt forstå, at man bliver lidt i tvivl, om man overhovedet må være med, lød det.

Kigger man på, hvem der afstår fra at deltage i debatten på sociale medier, så stikker unge netop også ud – og her kan netop det være en forklaring.

Derfor er det ifølge Rie Ljungmann vigtigt, at vi spørger os selv, om vi giver dem plads til, , at de tager ansvar?

 ”Jeg føler ikke, jeg har mulighed for at blive hørt”

Sådan lyder det ligeledes fra 18 % af de unge. Netop det har alle, der arbejder med og i fællesskaber både professionelt og i fritiden et ansvar for at lave om på, mener Rie Ljungmann

- Det kræver, at os der er der i forvejen, gør os umage med at finde ud af, hvordan vi skaber muligheder for, at unge bliver hørt, sagde hun.

For nok er der nogle barrierer, vi som medlemsorganisationer har svært ved at rykke ved, som fx at mange unge ikke føler, at demokratiet er noget for dem, før de får stemmeret, Men den del af forklaringerne, der handler om, hvad Rie Ljungmann betegner som ’manglende træningsbaner’, kan vi måske godt skubbe lidt til.

- I kan være med til at løse den del, der handler om voksenmagt, traditioners magt og kulturers magt. I kan også være med til at skubbe til oplevelsen af en uretfærdig fordeling af problemer og ansvar – ”der er nogen, der har skabt et arbejdsmarked, som påvirker andre generationer”. I kan også være med til at skubbe debatten ved at hjælpe og invitere nogle ind, sagde hun.

- Demokrati er noget man kan lade flere øve sig på. I er rimelig trænede – ellers var I her ikke, men det er alle ikke. Den yngre generation har måske ikke fået lov at øve sig så meget.

- Det er det, der er opgaven, hvis de skal synes, at fællesskaberne skal være relevante – og så skal I turde ’give the power away’.