I februar 2020 blev KL og Forhandlingsfællesskabet enige om målsætningerne for en fælles indsats, der skal få flere op i tid eller på fuld tid i kommunerne. Projektet blev aftalt ved OK18, men lå lidt underdrejet under corona.

Nu får alle kommuner mulighed for at deltage i en række webinarer, hvor KL og Forhandlingsfællesskabet sammen med flere af projektets 22 nøglekommuner (se herunder) videregiver inspiration til og konkrete erfaringer med at arbejde med fuldtidsindsatsen. Målgruppen for webinarrækken er repræsentanter i MED, ledere og tillidsvalgte, konsulenter og chefer i HR og udvikling og medarbejdere i faglige organisationer. Alle interesserede er velkomne.

Det første webinar giver inspiration til, hvordan man kommer i gang med en fuldtidsindsats, og hvordan man kommer godt fra start. Webinaret optages, og det er muligt at se optagelsen senere på Fuldtid.dk, hvis man ikke har mulighed for at være med på webinaret.

Se invitation fra KL og Forhandlingsfællesskabetmed link til tilmelding. Der er ikke angivet nogen tilmeldingsfrist.

HK Kommunals medlemmer er som udgangspunkt ikke centrale i projektet, da de umiddelbare fagområder, man koncentrerer projektet om, er det pædagogiske, pleje og omsorg samt rengøring.
Det kan dog ikke udelukkes, at medlemmer rundt omkring eventuelt deltager i prøvehandlinger, deltager i workshops eller drøfter fuld tid på de respektive niveauer i MED.

Næste webinar er 3. juni kl. 10-10.50. Nærmere information herom vil senere kunne ses på Fuldtid.dk.

Nøglekommuner, hvor der har været workshops om projektet

  • Albertslund
  • Ballerup
  • Esbjerg
  • Frederiksberg
  • Frederikshavn
  • Gentofte
  • Haderslev
  • Herning
  • Hillerød
  • Holstebro
  • Høje-Taastrup
  • Hørsholm
  • Ikast-Brande
  • København
  • Lejre
  • Lyngby-Taarbæk
  • Odense
  • Odsherred
  • Ringsted
  • Sorø
  • Sønderborg
  • Thisted
  • Varde
  • Vejen
  • Vordingborg