Spildet af ressourcer ved forkerte varer i pakkerne fik handelsassistent-elev Frederik Riise Pedersen fra Aalborg øje på, da han var elev hos byggecentret Bygma i Aalborg. Og Frederik nøjedes ikke med at konstatere problemet. I stedet kastede han sig over problemet i sin store afsluttende elevopgave. Og Frederik ville ikke bare belyse udfordringerne. Han fandt også løsningerne.
Pakke-problemet blev med Fredriks idéer løst og antallet af fejl i pakkerne blev i løbet af få uger reduceret med 61 %. Frederiks idérige indsats og hans smittende engagement, som fik alle kollegerne med på opgaven med at sikre at langt flere pakker nåede frem til kunderne – med de rigtige varer.
Her og nu gavner Frederiks gode idéer kunderne som får de rigtige varer – første gang. Arbejdsgiveren Bygma glæder sig også over resultatet af Frederiks idéer: Hvert år kan Bygma forvente at spare 1 mio. kr. på forkert pakkede forsendelser, hvis Frederiks idéer videreføres i fremtiden.
Frederiks karakter for opgaven? Han fik naturligvis et flot – grønt – 12-tal. Nu kan han så – udover den flotte eksamen også glæde sig over 25.000, som er hovedpræmien for den flotte landsdækkende pris.
Prisen uddeles af Dansk Industri og fagforeningen HK i fællesskab.
På billedet ses den stolte vinder omgivet af repræsentanter for Bygma, Dansk Industri og HK Handel Nordjylland.