Det kan føles, som om verden skal genopfindes, når man træder ind på arbejdspladsen efter en god, lang sommerferie. Sådan havde jeg det i hvert fald i år: Hvordan er det nu lige, jeg får kaffemaskinen i gang? Og sidder Birthe og Bent mon der, hvor de plejer? Og nej, det er ikke sikkert, at Birthe og Bent gør det. Kaffemaskinen har måske også været virtuel i et stykke tid. Hukommelsen skal bare lige i omdrejninger igen – for nåh ja, der har jo faktisk også været corona i år.
Så – selv en velfortjent sommerferiepause sætter ikke alt i verden på hold eller spoler virkeligheden tilbage til den sidst gemte erindring. Vi er stadig i gang med et ’eksperiment’ på arbejdspladserne, der går ud på at trække den bedste læring ud af de mange og forskelligartede erfaringer fra coronakrisen – et tema, vi har været meget optaget af i Chefgruppen og derfor sætter spot på i en ny publikation, som snart udkommer. Den vender jeg tilbage til senere.
Vi eksperimenterer stadig
Derfor kan det faktisk godt være, at Birthe og Bent sidder hjemme og arbejder i dag, men at I mødes over Teams efter frokost. Og i morgen er din kaffemaskine måske virtuel i den forstand, at du ikke er til stede på arbejdspladsen, men tænder for Moccamasteren derhjemme. Hvis din arbejdsplads altså er en, der har valgt at udnytte mangfoldigheden i de erfaringer, vi samlede igennem to års pandemi.Det er vi heldigvis på min arbejdsplads i Holbæk Kommune – og mange andre steder landet over, ved jeg. Coronatidens erfaringer med at mikse distancearbejde, virtuelle mødeformer og fysisk fremmøde har gjort det tydeligt både for os som ledere og for medarbejderne, at vi har forskellige behov for at trives og lykkes i vores arbejdsliv. Og at disse behov ikke betyder et kompromis med vores performance. Tværtimod oplever mange bedre trivsel, når de føler sig set og hørt i deres ønske om en bedre work-life-balance.
Og det er ikke bare nemt …
Som ledere har vi imidlertid også mærket dilemmaerne i det hybride arbejdsliv på egen krop: For hvordan leder jeg medarbejdere, som ikke (og måske aldrig?) er til stede samtidig på arbejdspladsen? Hvordan sikrer vi faglig og social sammenhængskraft og vidensdeling i organisationen? Hvordan tager jeg godt imod nye medarbejdere, hvis deres nye kollegaer ikke er til stede alle ugens dage til at coache og oplære? Hvordan sikrer jeg en oplevelse af retfærdighed, når nogle medarbejdere ’må’ arbejde hjemme mere end andre? For blot at nævne nogle af de balancegange, vi har skulle gå som ledere.Så sommerferiehjerne eller ej ved vi nu, der er stor forskel på, hvilke aftaler de enkelte arbejdspladser har fundet frem til efter corona. Vi ved også, at måden, vi tilrettelægger arbejdet på, har forandret sig for altid – og det er vi som ledere nødt til at tage alvorligt. Men også, at vi har virkelig stor indflydelse på de aftaler og rammer, vores arbejdspladser når frem til.
Men der er hjælp på vej til dig i en ny folder
Hvordan vi bedst giver bolden op til de gode samtaler om det hybride arbejdsliv, og hvordan vi bedst forvalter vores mandat som ledere i aftalerne, sætter Chefgruppen fokus på i en ny publikation, som udkommer her i efteråret. Den har afsæt i en undersøgelse, vi har fået gennemført af to forskere og zoomer ind på nogle af de dilemmaer, jeg nævner ovenfor.Jeg håber, at den vil hjælpe dig i form af input til dine refleksioner og dialog med medarbejdere og lederkollegaer i og om hverdagen. Og indtil da: Væk sommerferiehjernen med netop de gode samtaler på arbejdspladsen om, hvad den enkelte (måske stadig) håber på og bøvler med. Og reflekter også selv videre om det at finde balancen som leder i et hybridt arbejdsliv, der er kommet for at blive.