Efterbearbejdning forebygger mareridt

Heidi Madsen til højre hoppede ud af hængekøjen i haven, da meldingen kom. Foto: Claus Boesen

Kvæstelser, lemlæstelser og død. Personalet på et traumecenter kan opleve meget forfærdeligt. Derfor er både ledelsen og medarbejderne selv meget opmærksomme på debriefing og andre metoder til at bearbejde, hvad der er sket.

De to lægesekretærer på arbejde den søndag ringede sammen dagen efter skyderiet i Fields. De snakkede med hinanden om, hvad de havde oplevet på deres vagt.

– Vi var kede af, at mennesker havde mistet deres liv. Men vi mindede også hinanden om, at det kunne være gået meget værre.

Hos lederen

Den ledende lægesekretær inviterede makkerparret på en samtale. Den var meget givende, synes de.

Desuden holdt Rigshospitalet onsdag efter skyderiet et møde for TraumeCentret i det store auditorium. Her takkede hospitalsdirektøren for indsatsen. Desuden redegjorde ledelsen i TraumeCentret for, hvad der var sket minut for minut.

– Det opklarede, hvorfor vi havde fået så divergerende meldinger på aftenen. Der var meget, som vi ikke havde vidst, men som vi fik en forklaring på.

Dermed er lægesekretærerne på arbejde den søndag sikre på, at de hverken vil få drømme eller mareridt efter hændelserne.

Alt organiseret

Lægesekretær Heidi Madsen tager med sig, at hun er omgivet af superprofessionelle kolleger.

– Selv om der pludselig mødte 170 ekstra op på arbejde, var der ingen, som stod i vejen. Det hele virkede meget organiseret, som det jo også er, siger Heidi Madsen.

Hun og andre holder sig opdateret, blandt andet ved jævnligt at læse og repetere, hvad der står på deres actioncards.

– Vi vil huske skyderiet i Fields. Det virker så meningsløst med sådan et skyderi. Kvæstelser og dødsfald ved en trafikulykke er også meningsløse, men vi ved alle, at det er en fare, når vi tager ud i trafikken.

Læs hele temaet om lægesekretærens rolle i forbindelse med Fields skyderiet