Danmark ligger i førerfeltet med digitalisering, og der er stor opbakning til den videre udrulning.
Cirka 2 ud af 3 mener, det kun går for langsomt med digitaliseringen af kommunikation med det offentlige.
Det viser den seneste store rapport ”IT i praksis” 2022 fra Dansk IT og Rambøll, hvor man for 27. år i træk, tager pulsen på bla. digitalisering i det offentlige – og borgernes holdning hertil.
Selv om et flertal altså ønsker mere fart, så er holdningen stadig, at der skal være frit valg til valg af kontaktform til det offentlige.
Hele 84 procent af de adspurgte mener det vigtigt/meget vigtigt at borgere selv kan vælge, hvilken kanal de vil bruge.