HK.dk logo

Bliv klogere på dine barselsrettigheder

Er der forskellige barselsrettigheder afhængigt af, om du er single, et heteroseksuelt eller homoseksuelt par? Kan du kræve fri til fertilitetsbehandling eller adoption? Hvad siger barselsloven, og hvad siger din overenskomst?

Obs. Dette tema er fra 2015. Du skal være opmærksom på, at nogle regler kan have ændret sig siden da. Kontakt din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545, hvis du har spørgsmål til emnet.

Sådan ser dine barselsrettigheder ud

Det siger barselsloven: 

  • Som familie har man i alt ret til orlov i 52 uger med fulde barselsdagpenge.
  • Som gravid har du ret til 4 ugers orlov før fødslen og derefter 14 ugers barselsorlov. 
  • Som far eller medmor har du ret til 2 ugers orlov, som skal holdes i løbet af de første 14 uger efter fødslen. 
  • Efter de første 14 ugers barselsorlov, har I som forældre ret til forældreorlov med dagpenge i 32 uger til sammen. I har lige meget ret til de 32 uger og fordeler dem selv imellem jer.
  • Efter de 32 uger har I hver i sær ret til at forlænge orloven med enten otte eller 14 uger (I har kun ret til dagpenge i samlet 32 uger, men hvis I forlænger, kan I bede om nedsatte dagpenge, så de strækker sig over længere tid).
  • Dvs. til sammen kan I holde maksimalt 112 ugers orlov, men I har dog kun ret til 52 ugers fulde barselspenge. 
Det siger din overenskomst: 

Når du har 9 måneders anciennitet I virksomheden på forventet fødselstidspunkt, kan du få fuld løn inklusiv pension under barsel i dette omfang:

Butiksoverenskomsten Dansk Erhverv Arbejdsgiver og DIO II

  • Du har som gravid ret til 4 ugers orlov før fødslen med fuld løn.
  • Du har som mor ret til 14 uger efter fødslen med fuld løn samt et ekstra pensionsbidrag.
  • Du har som far eller medmor ret til 2 uger med fuld løn i forbindelse med fødslen.
  • Efter de 14 uger har I som forældre ret til 13 uger med fuld løn *(Fuld løn er her maksimalt 140 kroner i timen) fordelt således: 5 uger til den ene af forældrene, 5 uger til den anden af forældrene og 3 uger, som I selv bestemmer, hvem skal afholde.
  • Til adoptanter betales løn i 14 uger samt et ekstra pensionsbidrag fra barnets modtagelse (barselsorlov).
  • Par af samme køn er ligestillet med øvrige par. 
Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service med Dansk Erhverv Arbejdsgiver og DIO II
  • Du har som gravid ret til 4 ugers orlov før fødslen med fuld løn.
  • Du har som mor ret til 14 uger efter fødslen med fuld løn samt et ekstra pensionsbidrag.
  • Du har som far eller medmor ret til 2 uger med fuld løn i forbindelse med fødslen.
  • Efter de 14 uger har I som forældre ret til 13 uger med fuld løn (Fuld løn er her maksimalt 140 kroner i timen) fordelt således: 5 uger til den ene af forældrene, 5 uger til den anden af forældrene og 3 uger, som I selv bestemmer, hvem skal afholde.
  • Til adoptanter betales løn i 4 uger før modtagelsen af barnet og løn samt et ekstra pensionsbidrag i 14 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov) og under samme betingelser løn under 2 ugers ”fædreorlov”.
  • Par af samme køn er ligestillet med øvrige par. 
*Er du ansat i Coop/Irma, har I som forældre ret til 15 ugers forældreorlov til fuld løn. Hver af jer har ret til 5 uger, og de sidste 5 uger fordeler I selv. Er du ansat i Brugsforeningerne, har I som forældre ret til 17 ugers forældreorlov til fuld løn, hvor 5 uger er reserveret til hver af forældrene, mens de sidste 7 uger frit kan fordeles. 

Hvis du adopterer

  • Både du og din partner er beskyttet efter ligebehandlingsloven og må ikke blive afskediget eller forskelsbehandlet på grund af adoptionen eller den tid, der måtte gå med det, så snart du og din partner er blevet godkendt til adoptionen. (Godkendelsen er den vigtige skillelinje. Det er ikke nok at have meldt ud, man vil adoptere.) 
  • Du har ret til at få fri til de møder eller rejser, det kræver for at gennemføre adoptionen.
  • Du og din partner har hver ret til fire ugers udrejseorlov efter et adoptivbarn i udlandet - og ret til en uge ved danske adoptivbørn. Det kan forlænges til op til 8 uger, hvis opholdet i udlandet bliver længere, og op til to uger ved adoption i Danmark. Du og din partner kan efter modtagelse af barnet holde orlov sammenlagt 16 uger (2 uger sammen), som I selv fordeler, inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet. Herefter har I ret til forældreorlov på samme vis som andre forældre.
  • I har også rettigheder til løn under barsel i overenskomsterne som nævnt andet steds i temaet.

Hvis du er i fertilitetsbehandling

  • Både du og din partner er beskyttet efter ligebehandlingsloven og må ikke blive afskediget eller forskelsbehandlet på grund af fertilitetsbehandlingen eller den tid, der måtte gå med det, så snart selve fertilitetsbehandlingen er gået i gang. (Igangsættelse af behandling er den vigtige skillelinje. Det er ikke nok at være i gang med de indledende undersøgelser).
  • Du har ret til sygedagpenge, når du har fravær på arbejdet på grund af undersøgelser af din fertilitet, hvis det er dig, der er årsag til fertilitetsproblemerne (uanset om du er kvinde eller mand). Din partner må bruge ferie eller afspadsering, hvis han/hun vil med til undersøgelserne.
  • Du har både som kvinde og mand mulighed for at kontakte kommunen og indgå en § 56-aftale, som sikrer dig sygedagpengerefusion fra 1. fraværsdag, når du er i behandling for barnløshed. 

Hvis du er eneforælder

  • Du har de samme rettigheder i forhold til barsel som en af forældrene i et forældrepar. Det vil sige, at du i alt har ret til 50 ugers barsel med fulde barselsdagpenge, og du har ret til at forlænge orloven på nedsatte dagpenge. Derudover har overenskomsterne sikret dig fuld løn under en del af barslen, hvilket selvfølgelig også gælder for dig.
  • Du er som eneforælder også beskyttet efter ligebehandlingsloven og må ikke blive afskediget eller forskelsbehandlet på grund af den tid, der går med det, hvis du er gået i gang med fertilitetsbehandling eller er blevet godkendt som adoptant.

Hvis du er i et homoseksuelt forhold

  • Du har som lesbisk gravid de samme barselsrettigheder som alle andre gravide.
  • Som lesbisk partner har du ret til at være ”medmor” og få de samme barselsrettigheder som en far, hvis du stedbarnsadopterer barnet.
  • Du har som homoseksuel mand ret til barsel og ligeledes har din partner, hvis I adopterer et barn sammen og altså er far og ”medfar”. 
  • Du har som homoseksuel mand ikke nødvendigvis ret til at få barsel, hvis du og din partner vælger at få et barn med en kvinde via fertilitetsbehandling. For så vil moderen have ret til barsel – og derudover vil det kun være én anden forælder, der har ret til barsel. Det vil altså sige, at I skal vælge, hvem af jer der juridisk er faderen.
  • Som homoseksuelt par er man nøjagtig som alle andre forældrepar beskyttet efter ligebehandlingsloven og må ikke blive afskediget eller forskelsbehandlet på grund af den tid, der går med det, hvis I er gået i gang med fertilitetsbehandling eller er blevet godkendt som adoptanter.

Gravid som elev

  • Som elev har du de samme barselsrettigheder som dine uddannede kolleger.
  • Det vil sige, at både det der står i barselsloven og i din overenskomst om barsel, også gælder for dig, hvis du bliver forælder i elevtiden.
  • Som minimum er du sikret barselsdagpenge under hele din barsel. Men din overenskomst har også sikret dig fuld løn under dele af barselsorloven. Tjek overenskomsten for detaljerne.
  • Hvilken overenskomst, du er dækket af, står i din uddannelsesaftale.

Mænd og barsel

Den seneste opgørelse HK har lavet over medlemmer, der blev fædre i 2013, viser, at 24% af de fædre, som er medlem af HK Handel, ikke holdt en eneste dags barsel. Og at de fædre, der holdt barsel, i gennemsnit holdt 28 dage. Det er ikke meget, når mødre, som er medlem af HK Handel, i gennemsnit holder 311 dages barsel. Derfor gentager vi lige her, hvilke rettigheder, der gælder specifikt for dig som far: 


Det siger loven: 

  • Du har som far ret til 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge, som skal afholdes i løbet af de første 14 uger efter fødslen.
  • Efter de første 14 uger har du ret til 32 ugers forældreorlov. Du og moderen har dog kun ret til at få barselsdagpenge i tilsammen 32 uger. Men hvis I fx deler lige over, har du altså ret til 16 ugers orlov med barselsdagpenge. 
  • De 32 ugers forældreorlov kan du forlænge med 8 eller 14 uger, ligesom du kan fordele barselsdagpenge over perioden, så du får et nedsat beløb. Du har mulighed for at holde maksimalt 48 ugers orlov. 
Det siger overenskomsten: 

Når du har 9 måneders anciennitet i virksomheden på forventet fødselstidspunkt, har du disse rettigheder: 

  • Du har ret til 2 ugers fædreorlov efter fødslen med fuld løn inklusiv pension.
  • Du har ret til 5 ugers forældreorlov med fuld løn (max 140/145 kr. i timen alt efter din overenskomst) og pension. 
  • Du har derudover ret til yderligere forældreorlov med fuld løn (max 140/145 kr. i timen alt efter din overenskomst). Disse uger deles med moderen, hvis både du og hende er ansat på samme overenskomst.  
5 tip til forhandling 

Selv om du som far har ret til barsel ifølge både lovgivning og overenskomster, viser al erfaring, at det kan være svært at overbevise både konen og arbejdsgiveren. Her er nogle gode råd: 

  1. Tag en stille og rolig snak med din kone og argumentér for, at det at du tager en del af barselsorloven giver hende mere frihed, mulighed for at starte tidligere på job (og dermed mindre risiko for at sakke bagud i forhold til løn, pension og karriere), og at du ved at være på barsel lærer dit barn bedre at kende og dermed også nemmere kan tage din del af børnepasningen, barns første sygedag osv. efter barslen.
  2. Vær med til at italesætte familieliv, børn og barsel på din arbejdsplads. Tal åbent med både kolleger og ledere af begge køn om det. På den måde kan det i virksomhedskulturen blive mere legitimt at gå på barsel som mand.
  3. Tal med din nærmeste leder om, at du vil have barsel, inden du taler med kollegerne, så din leder ikke hører det på anden hånd.
  4. Få aftalt præcist, hvordan dine opgaver struktureres, mens du er på barsel, hvordan kontakten skal være med arbejdspladsen under barselsorloven, og hvordan du skal vende tilbage.
  5. Husk, når du forhandler med din leder om din barsel, at det i princippet ikke er dit ansvar at tilpasse orloven ind i arbejdspladsens behov. Men forsøg at få en fornuftig snak, så orloven kan passe både dig, din familie og arbejdspladsen. 
Fire gode grunde til at du bør tage barsel som far 
  1. Du lærer dit barn bedre at kende og har mulighed for at blive lige så knyttet til det, som barnets mor er. 
  2. I får et mere velafbalanceret familieliv, fordi både du og barnets mor bliver vant til at tage jer af barnet og nemmere kan skiftes til at give hinanden plads til henholdsvis familie- og arbejdsliv. 
  3. Det kan give dig nye kompetencer på jobbet, at du også har prøvet at passe dit barn og styre husholdningen alene. Det sætter flere og flere arbejdsgivere pris på.
  4. Flere undersøgelser peger på, at det giver et bedre sexliv og færre skilsmisser, når mor og far deler barslen mere lige. 

Læs mere i Far på barsel – en pjece til mænd om barsel udgivet af HK.

Kilder til temaet: Jeanette Hahnemann, faglig sekretær i HK Handel, Lisbeth Nørremark, faglig sekretær i HK Handel, overenskomsterne, barselsloven, borger.dk, gravid.dk, Lov om kunstig befrugtning, HK Danmark Analyse: Afholdelse af barselsorlov i 2013 og 2014 blandt HK-medlemmer, der blev forældre i 2013.

Mor på barsel? her er alt, du skal vide

Far på barsel? Det skal du vide

Alt du skal vide om ferie og barsel

Læs også

Pension: Hvad får du råd til, når du bliver ældre?

Ved du, hvad der er forskellen på en arbejdsgiver-betalt og en privat pension, og hvornår du har
krav på eller behov for det ene eller det andet? Og ved du, at der kan være mange tusinde kroner at spare ved at skifte pensionsselskab, hvis du har en
privat pensionsordning? Det kan du læse mere om i dette tema, der guider dig hele vejen rundt om din pension.  

Butiksassistent - HK fagforening

Brug for HK?

Ring til os

HK's fagforening: 7011 4545

Åbningstid: Lukket i dag

HK's a-kasse: 7010 6789

Åbningstid: Lukket i dag

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk