HK.dk logo

Dit folketingsvalg - som statsansat

Under valgkampen er hele samfundets indretning til debat. Også vilkårene for statens ansatte er oppe at vende politisk. Skal arbejdspladser flyttes til provinsen? Hvilken forskel gør det fx for HK’ernes jobsituation, om vi får nulvækst i staten eller en vis vækst? Hvad med arbejdsmiljøet? Og kan det betale sig at investere i at udvikle Skat, så det kære væsen mere effektivt kan indkassere restancer og skatter til driften af velfærdssamfundet, herunder den statslige administration? Læs fakta og meninger om emnerne her i HK Stats valgtema, hvor du også finder spørgsmål til inspiration for din dialog med folketingskandidater - fx ved vælgermøder eller på de sociale medier. 

Udflytning af statens arbejdspladser

Skal statens arbejdspladser bruges til at puste liv i dele af landet, som trues af affolkning? Forslaget er oppe at vende i valgkampen. Vi giver dig her nogle fakta om, hvor statens arbejdspladser ligger i dag. 

  • Der er cirka 200.000 statslige jobs i Danmark (183.693 årsværk, det vil sige fuldtidsstillinger). Cirka hver 4. statsansatte arbejder i selve København.      
  • Omkring hvert 13. job af de pt. 2,6 millioner jobs i Danmark er statslige.     
  • Hele hovedstadsregionen – som dækker 29 ud af landets 98 kommuner – har 44 procent af alle statsjobs. Andelen er faldet fra 46 procent i 1996. Over de seneste 19 år er der blevet cirka 5.000 færre statsansatte i hovedstadsregionen, mens antallet på landsplan er uændret.      
  • Godt hver 10. statsansatte arbejder i en styrelse (20.011 årsværk). De øvrige 89 procent af statens ansatte arbejder i fx forsvaret, i politiet, ved domstolene eller på uddannelsesinstitutionerne, som er placeret over hele landet. 
  • Hver 3. medarbejder i statens styrelser arbejder uden for Regions Hovedstadens geografiske område.      
  • I 1996 arbejdede cirka 60 procent af stats-HK’erne i hovedstadsområdet. I dag er det godt 52 procent af alle statens HK’ere.

Antal indbyggere per statsligt årsværk i 2013

Region Hovedstaden 22
Region Sjælland 42
Region Syddanmark     39
Region Midtjylland       35
Region Nordjylland       33
Hele landet                   30

  • Ifølge en regnemodel, udviklet af lektor Ina Drejer fra Aalborg Universitet, vil beskæftigelseseffekten af at flytte en statslig arbejdsplads fra hovedstadsområdet til en bestemt by være spredt ud over en række kommuner. Det skyldes, at en del af de nye medarbejdere vil pendle til arbejdspladsen over kortere eller længere afstande. Tilsvarende vil tabet af job ved at flytte arbejdspladsen ud fra København være spredt ud på flere kommuner. Mere end halvdelen af de tabte job vil forsvinde uden for Københavns Kommune, fordi folk pendler langt på Sjælland. Ina Drejer præsenterede beregningen på en høring i Landdistriktsudvalget i Folketinget i 22. april 2015. 

Meninger om udflytning af statsjob

- Det er jo ikke sådan, at en enkelt styrelse redder vores yderområder. Typisk skal de jo indgå i en faglig og økonomisk forsvarlig sammenhæng. Vi har ikke noget imod at kigge på det, men der er ikke det, der løfter vores yderområder.
Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter (S), i Information       

- I nogle egne af Danmark, hvor flere arbejdspladser i den grad står øverst på ønskelisten, ville det betyde alverden at få en statslig arbejdsplads placeret lokalt. Fx her i det sydjyske, hvor jeg kommer fra. Det ville selvsagt betyde jobskabelse og dermed tilflytning, som har en enorm betydning for udvikling og vækst i lokalsamfundet.  
Hans Christian Schmidt, folketingsmedlem for Venstre og initiativtager til underskriftsindsamlingen 'Flyt statslige arbejdspladser ud af København'    

- Ingen mennesker i Danmark kan levere en politik, der kan ændre det her. Der findes ikke statslige arbejdspladser nok i hele landet til at vende udviklingen.  
Landskabsplanlægger Christian Achermann, i Weekendavisen

- Politikerne skaber alvorlig usikkerhed, når de med valgløfter og overbud sår tvivl om tusindvis af statsansattes fremtidige job- og boligsituation. Hvis en arbejdsplads pludselig skal flyttes, bliver de ansatte stillet over for valget om at rykke hele familien op med rode – eller at miste arbejdet. Politikerne i Folketinget er jo de statsansattes arbejdsgivere. Det er ikke god arbejdsgiveradfærd at skabe så stor usikkerhed om medarbejdernes fremtidige job og arbejdspladser. Når der opstår nye statslige styrelser eller institutioner, så overvej, hvor de bedst kan placeres ud fra hensyn til funktion og adgang til arbejdskraft.
Rita Bundgaard, formand for HK Stat Danmark

’Danmark bliver vredet skævt, hvis styrelser og statslig opgaveløsning centraliseres i hovedstaden,’
Foreningen ’Staten i hele Danmark‘, som er stiftet af blandt andre tidligere formand for HK Stat Nordjylland Jette Videnkjær

’Regeringens politiske og økonomiske beslutninger har vide konsekvenser for de statslige arbejdspladsers placering, uanset om det gælder etablering, centraliseringer, decentraliseringer eller fusioner. (….) Den væsentligste del af interessevaretagelsen (HK Stats arbejde for medlemmerne, red.) er at oplyse om konsekvenserne og kvalificere beslutningsgrundlaget for derigennem at påvirke beslutningerne, til gavn for alle HK Stats medlemmer. (….) HK Stat anbefaler, at der altid ved etablering og/eller ændret placering af statslige arbejdspladser, skal skabes sammenhæng til det øvrige arbejdsmarked og muligheden for at understøtte vækst, uddannelse og infrastruktur i det pågældende område.‘  
HK Stats sektorbestyrelse, uddrag af referat fra temadrøftelse om placering af statens arbejdspladser 27. januar 2015

’Effekten af udflytning af statslige arbejdspladser på bosætning i lokalområdet vil naturligvis afhænge af mulighederne for at kunne pendle til arbejde, muligheden for at kunne arbejde hjemme mv. Den regionale udvikling er ikke det eneste kriterium, der bør overvejes i forbindelse med udflytning fra statens arbejdspladser. Andre vigtige faktorer er omkostningseffektivitet, rekrutteringsmuligheder, stordriftsfordele, hensynet til nærdemokratiet mv.’
Rapport om Dansk Økonomi, Det Økonomiske Råd (Vismændene, red.), maj 2015

Inspirationsspørgsmål om udflytning af arbejdspladser – til din dialog med folketingskandidater

  • Hvordan mener du, at processen skal være, hvis en statslig arbejdsplads skal flyttes et andet sted hen i landet?
  • Hvilke hensyn er der at tage?
  • Vil dit parti flytte eksisterende statslige arbejdspladser ud af hovedstadsområdet for at sikre nye arbejdspladser andre steder i landet? Hvis ja: Hvordan og efter hvilken overordnet plan skal det ske? 
  • Vil dit parti overveje, hvor nye statslige arbejdspladser skal placeres?
  • Hvor stor betydning mener dit parti, at de statslige arbejdspladser har for den samlede udvikling og vækst i Danmark?     
Læs mere om udflytning af statslige arbejdspladser

Sådan står det til med arbejdsmiljøet i staten

Afskedigelsesrunder, flytning af arbejdspladser, centralisering, omstruktureringer, fejlbehæftede og forsinkede it-systemer, effektiviseringskrav, beslutninger hen over hovedet på medarbejderne. 

Ud over de årlige krav om 2 procent besparelser står de statsansatte over for mange udfordringer, der både påvirker arbejdsmiljøet og kvaliteten i arbejdet og betjeningen af borgerne. Stort arbejdspres, stress, utryghed og dårlig trivsel præger og plager mange statslige arbejdspladser. Det vidner trivselsmålinger og arbejdspladsvurderinger (APV) på de enkelte arbejdspladser om. Selv Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet kom for et par år siden i mediernes søgelys, da APV afslørede et dårligt psykisk arbejdsmiljø i de 2 statslige myndigheder. 

Flere større undersøgelser tegner også et billede af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt statens medarbejdere:

  • En kortlægning af ministeriernes arbejdsmiljø foretaget af Ugebrevet A4 via aktindsigt i 20 ministeriers APV viser, at arbejdspresset i ministerierne er steget markant i de seneste år.
    Læs hos A4: Stressamok: Regeringen stresser sine ansatte 
  • En undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at næsten hver 3. af foreningens universitetsansatte oplever stress på arbejdspladsen og næsten hver 5. i høj eller meget høj grad. Universiteterne har i de senere år været ramt af store omstruktureringer og afskedigelser.
    Læs på information.dk: Udbredt stress blandt universitetsansatte
  • DJØF har blandt sine medlemmer undersøgt udviklingen af arbejdsrelateret stress i perioden 2008-14. Blandt alle såvel offentligt som privatansatte er antallet af medlemmer, der beskriver sig selv som stressede i hverdagen steget fra 29 til 41 procent og blandt statsansatte fra 27 til hele 47 procent. 
    Læs på politiken.dk: Stress breder sig dramatisk blandt jurister og økonomer i staten 
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgte i 2012 blandt andet omfanget af stress hos over 16.000 danske arbejdstagere. Her svarer hver 7. af deltagerne (15 procent), at de har følt sig stresset ’hele tiden’ eller ’ofte’ i løbet af de seneste 2 uger. 95 procent svarer, at arbejdet er en del af årsagen. 52 procent svarer, at arbejdet er den eneste årsag. 
    Rapport fra NFA: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

Arbejdsmiljø i overenskomst 2015 – og tillidsreform

Det pressede arbejdsmiljø fik de faglige organisationer til at sætte psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen ved overenskomstforhandlingerne i 2015. Uden de store sværdslag lykkedes det at blive enig med Moderniseringsstyrelsen om, at der i overenskomstperioden frem til 2018 skal gennemføres en partsindsats med henblik på at bedre psykisk arbejdsmiljø blandt andet gennem etablering af et rejsehold, der kan understøtte indsatsen på de enkelte statslige arbejdspladser.

Rejsehold skal forbedre psykisk arbejdsmiljø

I 2013 indgik fagbevægelsen også en aftale med regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en aftale om en tillidsreform, der gennem øget tillid også skulle føre til større trivsel på de offentlige arbejdspladser.

Tillidsreform: Gode hensigter kræver konkret handling

Uanset disse aftaler vil det have stor betydning for de statsansatte, hvilken kurs det nye folketing vil sætte for den offentlige sektors udvikling. Ikke blot om der bliver nulvækst eller en beskeden vækst på 0,6 eller måske 0,8 procent, men også hvilke omprioriteringer der skal finde sted mellem forskelige dele af den offentlige sektor. Den nuværende regering har som mål, at der skal omprioriteres i det offentlige for 12 milliarder kr. frem til 2020, og flere partier vil styrke sundhedssektoren ved at omprioritere i de offentlige udgifter. Hvad det betyder for statens medarbejdere er der ikke klare meldinger om fra den politiske scene, men de nyvalgte folketingsmedlemmers beslutninger vil også påvirke i hvilken retning, arbejdsmiljøet bevæger sig for de statsansatte HK’ere.

Meninger om arbejdsmiljø på statens arbejdspladser

- Næsten alle områder inden for det offentlige har i de senere år gennemgået en stadig strøm af organisationsændringer, som er meget belastende for de ansatte. Set fra ledelsens synspunkt ser disse ændringer simple ud, og de anses for at være et tegn på handlekraft og initiativ. Set fra de ansattes synspunkt er der tale om en uendelig række forandringer, som ofte forekommer meningsløse, og som under alle omstændigheder koster rigtig mange ressourcer, der sjældent er til stede. 
Professor Tage Søndergaard, Politiken

- Nu har politikerne jo netop ligestillet det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø i loven, så er det rent ud sagt absurd, hvis man ikke kan prioritere de to områder lige højt, blandt andet fordi man ikke må se kritisk på ledelsens kvalitet og dispositioner, selv om alle ved, at det kan være afgørende for trivslen og miljøet på en arbejdsplads.
Professor ved AAU Henning Jørgensen, Politiken

- Medarbejderne bliver ligeglade eller frustrerede over for ændringer i organisationen, fordi de aldrig når at vænne sig til dem, før en ny ændring er på vej. Det bliver til et tvangsforhold, at vi skal forandre i stedet for noget lystbetonet og frivilligt. Og når man ikke engagerer sig, har vi opskriften på et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Lektor ved RUC Rasmus Willig, Politiken 

- Det grundlæggende problem i Arbejdsskadestyrelsen er ikke dårlige sagsbehandlere, men for få ressourcer. Det er tidligere afdækket, at det psykiske arbejdsmiljø i styrelsen er i bund, fordi medarbejderne presses og stresses af store sagspukler samt gentagne omstruktureringer og fyringsrunder. Det samme oplever vi i SKAT og Statsforvaltningen med negative konsekvenser for borgernes retssikkerhed. Det er godt, at borgere udsat for fejlagtig sagsbehandling kan få genoptaget deres sager; men det forudsætter, at der er tilstrækkelige ressourcer – ellers er det at holde borgerne yderligt for nar. Samtidigt må det konstateres, at omfattende besparelser i den statslige administration får alvorlige konsekvenser for borgerne.
Peter Raben, næstformand HK Stat, Politiken 

Læs også indlæg på Peter Rabens blog om arbejdsmiljø: Sæt arbejdsmiljø på den politiske dagsorden 

Inspirationsspørgsmål om arbejdsmiljø – til din dialog med folketingskandidater

  • Vil du arbejde for at styrke bekæmpelse og forebyggelse af stress på arbejdspladserne?
  • Vil du styrke indsatsen fra Arbejdstilsynet, arbejdsmedicinske klinikker og andre arbejdsmiljøinstanser i forhold til det psykiske arbejdsmiljø?
  • Vil du medvirke til, at det bliver nemmere at få anerkendt stress og andre psykisk betonede arbejdsrelaterede lidelser som arbejdsskade?
  • Vil du arbejde for at sikre, at lovændringer, reformer og større forandringer i den offentlige sektor ikke hastes gennem Folketinget, men baseres på ordentlige analyser, der også omfatter konsekvenser for arbejdsmiljø, kvalitet og serviceniveau samt realistiske tidsplaner for implementering af fx større it-systemer?
  • Vil du arbejde for, at den aftalte tillidsreform (indgået mellem fagbevægelsen og de offentlige arbejdsgivere) er mere end en hensigtserklæring, men i praksis indgår i ledelsen af alle statslige arbejdspladser og aktivt inddrager medarbejderne og deres tillidsvalgte, så medarbejderdreven innovation bliver et vigtigt led i udviklingen af den offentlige sektor?

Fakta om nulvækst i det offentlige

I valgkampen fokuseres der meget på spørgsmålet, om der skal ske en vækst i det offentlige forbrug, eller om der skal satses på nulvækst. HK Stat har samlet nogle fakta om emnet. 

  • Nulvækst i den offentlige sektor betyder, at der fremover ikke må bruges flere penge på staten, regionerne og kommunerne, end der bruges i dag (følge løn- og prisudviklingen).
  • Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) har fremlagt en plan for vækst i den offentlige sektor på 0,6 procent i perioden 2016-2020 svarende til 39 milliarder.
  • Venstre er gået til valg på udgiftsstop – eller nulvækst – i den offentlige sektor i den tilsvarende periode. De vil i stedet bl.a. prioritere skattelettelser.
  • Ifølge Finansministeriets beregninger vil nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 koste 32.000 offentlige ansatte, hvis man vælger Venstres forslag om nulvækst i stedet for regeringens 0,6 procent. 
  • Med nulvækst vil der alene på det statslige område være 5.100 fuldtidsstillinger færre i 2020 sammenlignet med regeringens plan med vækst på 0,6 procent, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
  •  ... det betyder, at Venstre vil bruge 2,7 milliarder kroner færre end regeringen på den statslige sektor i 2020 …
  •  … eller 15 milliarder kroner færre på hele den offentlige sektor.
  • Fortalere for nulvækst henviser til tal fra Finansministeriet, der som nævnt viser, at der bliver 32.000 færre offentligt ansatte – men på længere sigt vil der muligvis blive skabt 14.000 private jobs på grund af skattelettelser. 
  • 49 procent af danskerne mener, at det er vigtigere at prioritere vækst i den offentlige sektor frem for skattelettelser. 34 procent mener det modsatte, mens 16 procent ikke ved det. Det viser en meningsmåling af Nordstat for Altinget.dk foretaget blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Meninger om nulvækst i det offentlige

- Det hjælper næppe landets ældre, at deres SOSU-assistenter fyres og omskoles til et job i det private. Ligesom det næppe er nogen trøst for den sygeplejerske, der mister sit arbejde i dag, at hun måske om 10, 15, 20 år kan få et andet privat job.
Jesper Petersen, finansordfører for Socialdemokraterne, politiko.dk (Berlingske)

- Man skal huske på, at nulvækst er ikke lig med fyringer. Det betyder sådan set bare, at man holder den offentlige sektor på dens nuværende niveau, så det her handler egentlig bare om, at de mange, der står uden for arbejdsmarkedet, kan komme i job i det private. Nulvækst er den effektive måde at skabe nye job på, og det har Finansministeriet selv givet svar på. Alligevel nægter regeringen at lytte til egne beregninger.
Peter Christensen, finansordfører for Venstre, politiko.dk (Berlingske)

-Vi tror ikke på nulvækst. Hvis vi skal have et ordentligt velfærdssamfund, også når der kommer flere ældre i vores samfund, som selvfølgelig skal have ordentlig og værdig pleje, så skal der være plads til en beskeden realvækst i den offentlige sektor.
Kristian Thulesen-Dahl, formand for Dansk Folkeparti, dr.dk

Naturligvis skal vi i den statslige sektor være effektive, udfolde faglighederne optimalt, organisere os hensigtsmæssigt og være nøjeregnende med borgernes penge. Og sådan agerer vi allerede. Men det er absurd at gøre et princip om nulvækst til et afgørende politisk mål. Det er en farlige idelogisk vej at slå ind på. Og lad mig understrege, at denne diskussion handler om meget mere end HK-stillinger. Diskussionen handler om mulighederne for fortsat at sikre borgerne i Danmark de bedste muligheder i livet i form af for eksempel uddannelse, sundhed og tryghed og trivsel. Det er svært i virkelighedens verden at finde belæg for, at en offentlig sektor på skrump skulle være bedre til at indfri befolkningens behov og stigende forventninger.
Rita Bundgaard, formand for HK Stat

- Jeg tror klart, at i en overgangsperiode kommer vi ikke udenom, at lønnen vil stige langsommere, hvis vi får nulvækst, og de private virksomheder skal ansætte tæt på 40.000. Når udbuddet af arbejdskraft stiger, vil det medføre lavere lønudvikling. (…) Det bliver værst i en svag vækst. Med større vækst vil det gøre mindre ondt. Det er svært at forudsige præcist, men det ser ud som om, det går lidt bedre med økonomien.
Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, fagbladet3F.dk

- Det er usandsynligt, at man bare kører videre med det samme antal offentligt ansatte, hvis man indfører nulvækst. Andelen af varekøb stiger historisk set, fordi det private kan tilbyde billigere og bedre løsninger. Det skubber medarbejderne fra det offentlige og over i det private.
Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Berlingske

Inspirationsspørgsmål om nulvækst – til din dialog med folketingskandidater

  • Går du ind for nulvækst eller vækst i den offentlige sektor? 
  • Hvorfor er der behov for nulvækst/ vækst i den offentlige sektor?
  • Vil nulvækst medføre færre, flere eller det samme antal offentligt ansatte i staten?
  • Hvordan kan man undgå, at nulvækst medfører fyringer af offentligt ansatte i staten?
  • Hvordan kan nulvækst kombineres med udviklingen af den offentlige sektor, fx. set i lyset af flere ældre?
  • Hvis du går ind for vækst i den offentlige sektor, hvordan vil du så prioritere den ekstra vækst?

Fakta om situationen i Skat

I valgkampen fokuseres der meget på spørgsmålet om velfærd. En forudsætning for velfærden er et effektivt Skat. Men Skat har været igennem store sparerunder de senere år – samtidig med at fx gælden til det offentlige er steget. 

Fakta 

  • Antallet af medarbejdere i Skat er på 10 år blevet beskåret med en tredjedel – fra 9.500 til cirka 6.200 medarbejdere.
  • Virksomheder og borgere skylder i dag 87 milliarder kroner i skat. Tilbage i 2006 var tallet 47 milliarder kroner.
  • 2.000 til 3.000 nye medarbejdere vil kaste adskillige milliarder af sig. Det vurderer Christen Amby, der er rådgivende revisor for både virksomheder og det offentlige samt tidligere ligningschef i Skattedirektoratet.
  • I en meningsmåling fra maj foretaget af Epinion for LO og FTF svarer 72 procent af de adspurgte, at de er helt eller overvejende enige i, at Skat skal have tilført flere ressourcer for at sikre, at borgere og virksomheder betaler den skat, de skal.

Meninger om behov for flere resurser til Skat

- Jeg vil ikke love tusindvis af nye medarbejdere i Skat, for det ligger ikke inden for rammerne, men vi skal have tingene til at fungere. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er store udfordringer med det digitale inddrivelsessystem, at der er store udfordringer med det digitale inddrivelsessystem EFI. (…) Nej (der skal ikke ansættes flere medarbejdere, red.), det er nok mere et spørgsmål om, at der er nogle effektiviseringer og planlagte personalereduktioner, der så alligevel ikke kan gennemføres, men det præcise omfang af den øvelse, kan jeg ikke give dig på nuværende tidspunkt. Men det er klart, at det er et af de scenarier, vi er nødt til at imødese.
Benny Engelbrecht, skatteminister, Socialdemokraterne, Politiken

- Selvfølgelig vil en stor del af de 87 milliarder kroner ikke kunne inddrives, fordi borgerne eller virksomhederne simpelthen ikke har pengene. Men ved at bruge blot 100 millioner kroner ekstra på inddrivelse vil man kunne ansætte mindst 200 ekstra medarbejdere, og hvis de blot kan inddrive én procent af de 87 milliarder kroner – svarende til 870 millioner kroner – er provenuet til statskassen altså på hele 770 millioner kroner.
Rita Bundgaard, formand for HK Stat, ftf.dk

- Skat's store problemer bunder grundlæggende i, at man har høstet gevinsterne ved en række effektiviseringsprojekter, før gevinsterne rent faktisk er indtruffet. Man følger altså en plan for at reducere antallet af ansatte i Skat, selvom præmisserne for planen ikke er til stede.
Christen Amby, rådgivende skatterevisor for virksomheder og det offentlige samt tidligere ligningschef i Skattedirektoratet, ftf.dk

- Den danske stat går glip af over 100 milliarder kroner hvert eneste år på grund af skattely. (…) Det er penge, der kunne bruges til sundhed, folkeskolen, militær, politi, og jeg ved ikke, hvor mange offentlige institutioner der kunne få gavn af de her penge. Hvis de (yderligere 200 skattemedarbejdere ansat til at inddrive penge fra firmaer i skattely, red.) kan få indkrævet 100 milliarder kroner, er de bestemt deres penge værd.
Pia Olsen Dyhr, formand for SF, dr.dk

Inspirationsspørgsmål om Skat – til din dialog med folketingskandidater

  • Vil du arbejde for flere ansatte til Skat - set i lyset af, at gælden til det offentlige er eksploderet til 87 milliarder kroner, og statskassen går glip af mange skattekroner?
  • Eller vil du fortsætte sparekursen i Skat, selvom eksperter påpeger, at det koster statskassen milliarder at spare på Skat? I så fald hvorfor?
  • Kan du forklare, hvorfor politikerne ikke stopper nedskæringsrunderne i Skat, når nu det koster statskassen penge?
  • Vil du arbejde for at Skat skal stoppe fyringer af skattemedarbejdere og i stedet tilpasse ved naturlig afgang, såfremt det bliver nødvendigt med tilpasninger? 

Læs mere om resursespørgsmålet i Skat

Kæmpe gevinst ved at ansætte flere skattefolk

Formænds opfordring til regeringen: Genopbyg Skat


Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk