HK.dk logo

Kan du blive fyret under din ferie?

Hvem har førsteret til at vælge sine ferieuger, og kan din arbejdsgiver bestemme, hvornår du skal holde ferie? Bliver din hjerne sundere af at holde ferie, og hvad hvis du bliver syg på ferien – har du så ret til en ny?

Obs. Dette tema er fra 2015. Du skal være opmærksom på, at nogle regler kan have ændret sig siden da. Kontakt din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545, hvis du har spørgsmål til emnet.

Så meget ferie har du ret til

Det siger ferieloven:

  • Du optjener 2,08 feriedag for hver måned, du er ansat som lønmodtager. Det vil sige, at du på et år optjener i alt fem ugers ferie.
  • Ferie optjenes i kalenderåret fra januar til december. Men ferieåret løber fra 1. maj til 30. april året efter, og det vil sige, det er i denne periode, du skal afholde den ferie, du optjente i foregående kalenderår.
  • Du har ret til at afholde tre sammenhængende ugers ferie (hovedferie) mellem 1. maj og 30. september.
  • Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår du holder ferien.
  • Arbejdsgiveren skal give dig tilsagn om, hvornår du må afholde din hovedferie mindst tre måneder i forvejen. Restferie skal varsles med en måned.
  • Arbejdsgiveren har pligt til at tage hensyn til medarbejdere med skolesøgende børn i ferieplanlægningen.
  • Hvis du bliver syg, efter din ferie er begyndt, har du nu ret til at holde erstatningsferie. (En ændring, der kom til ferieloven efter en afgørelse fra EU-domstolen).

Derudover har din overenskomst sikret dig disse ferierettigheder:

  • Fem feriefridage med løn om året. Samlet set har du altså mulighed for at holde seks ugers ferie om året.
  • Din arbejdsgiver skal senest 1. april indhente ferieønsker for hovedferien fra dig og dine kolleger og hurtigst muligt melde tilbage, hvordan ferieskemaet kommer til at se ud

Kan du blive fyret i din ferie?

Ja, det kan du godt. Du er ikke særligt beskyttet, fordi du er på ferie. Til gengæld skal din arbejdsgiver løfte bevisbyrden for, at du har modtaget din opsigelse. Det kan være lidt svært, hvis du er bortrejst.

Hvis du bliver syg på ferien: Husk at melde det til din arbejdsgiver

Er du uheldig og bliver syg, efter din ferie er begyndt, har du faktisk ret til erstatningsferie. Men der er nogle begrænsninger på retten, som du skal være opmærksom på:

  • De første fem sygedage i din ferie kan du ikke få erstattet (fordi det kun er 4 uger om året, der har en særlig beskyttelse af et EU-direktiv). Men alle sygedage ud over de fem dage af din ferie, kan du få erstatningsferiedage for.
  • Det er meget vigtigt, at du giver din arbejdsgiver besked på din første sygedag i ferien. For retten til erstatningsferie starter først, når du har meldt dig syg til arbejdsgiveren.
  • Husk at få en lægeerklæring fra din læge – den skal du selv betale for.
  • Husk også at melde dig rask, hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet. For det er her, du med din arbejdsgiver skal aftale, om du vil tilbage på arbejdet (fordi din ferie alligevel er ødelagt, og du hellere vil holde den samlet på et andet tidspunkt), eller om du vil fortsætte ferien som planlagt – og blot holde dine erstatningsdage en anden gang.
  • Du har ikke ret til at holde din erstatningsferie i forlængelse af din raskmelding, med mindre din chef synes, det er en god idé.

Ferie og barsel

Er du i tvivl om du optjener ferie og får feriepenge, mens du er på barsel? Her får du svar:        

  • Du optjener ret til ferie (med fuld løn) i den periode af din barsel, hvor du får udbetalt hel eller delvis løn. Hvis du skifter job efter din barsel, holder du ferie med feriegodtgørelse – eventuelt suppleret med feriedagpenge fra a-kassen.
  • Du optjener ikke ret til ferie (med fuld løn) i den periode af din barsel, hvor du får udbetalt barselsdagpenge fra kommunen. I stedet kan du året efter få feriedagpenge fra a-kassen for de manglende feriedage.
  • Du kan ikke holde ferie under barsel. Så hvis du på grund af barsel ikke kan nå at holde din ferie, inden ferieåret udløber, kan du få den udbetalt.

Når din arbejdsplads holder ferielukket

Arbejder du i en virksomhed, som vælger at holde helt lukket nogle uger om sommeren eller mellem jul og nytår?

  • Så kan din arbejdsgiver godt tvinge dig til at holde ferie i disse uger. Eneste krav er, at han/hun varsler det tre måneder i forvejen.  
  • Hvis du er begyndt i jobbet senere end tre måneder før butikken skal holde ferielukket, kan tremåneders-reglen fraviges. Men du skal have besked om ferielukningen og dermed din tvungne ferie umiddelbart efter ansættelsen.  
  • Hvis du er i gang med dit første job og ikke har optjent ret til løn under ferie, må du holde ferie uden løn. Har du derimod været ledig og ikke optjent ret til løn under ferie, kan der eventuelt udbetales feriedagpenge i perioden.  
  • Hvis du er dimittend, er der særlige regler afhængig af din uddannelse, så kontakt HK’s A-kasse og spørg.  

Hvem har førsteret til ferie?

Hvis flere kolleger vil have ferie på samme tid, kan det være svært at afgøre, hvem der har førsteret til at vælge. For det eneste ferieloven siger om dette, er at arbejdsgiveren skal tage hensyn til medarbejdere med skolesøgende børn i ferieplanlægningen. Men medarbejderne bør altid inddrages i ferieplanlægningen, lyder rådet fra HK Handel:

Vores forslag er, at man som virksomhed sætter retningslinjer for, hvor mange der skal være på arbejde i løbet af sommeren, og derefter bør medarbejderne selv have indflydelse på, hvordan ferieplanen bliver lagt. Det kræver, at arbejdsgiveren indhenter ferieønsker fra folk i god tid – overenskomsten har fastlagt at det skal være senest 1. april. Hvis tre kollegers ferieønsker kolliderer, fungerer det ofte bedst ved, at de selv forhandler det på plads. Derefter bør arbejdsgiveren hurtigst muligt give medarbejderne besked på den endelige ferieplan, så medarbejderne har mulighed for at koordinere ferien med børn og ægtefæller og få bestilt en eventuel rejse,

     siger Kim Jensen, faglig chef i HK Handel.

Tjek din overenskomst

Se detaljerne om dine ferierettigheder i den overenskomst, der gælder for dig:

Butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver 2014-2017

  • Du har ret til fem feriefridage med løn, når du har ni måneders anciennitet i virksomheden. Hvert år har du herefter fem feriefridage. Feriedagene placeres som restferie mellem 1. maj og 30. april.
  • Hvis du ikke har afholdt dine feriefridage inden 1. maj, skal du senest 21. maj anmode om at få dem udbetalt.
  • Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i opsigelsesperioden, hvis du er sagt op. Din arbejdsgiver skal oplyse, hvor mange feriefridage, du har til gode, hvis du bliver sagt op eller selv siger op. Du kan ved opsigelse kræve kompensation for ikke afholdte feriefridage i perioden 1. maj til 30. september.
  • Ferie ud over fire uger om året kan aftales overført til næste ferieår. Det skal ske skriftligt.
  • Overført ferie betragtes som restferie og kan ikke pålægges afholdt i en opsigelses- eller fritstillingsperiode, med mindre det er aftalt før opsigelsen.

Butiksoverenskomsten med DIO II 2014-2017

  • Du har ret til fem feriefridage med løn, når du har ni måneders anciennitet i virksomheden. Hvert år har du herefter fem feriefridage. Feriedagene placeres som restferie mellem 1. maj og 30. april.
  • Ikke afholdte feriefridage udbetales automatisk ved ferieårets udløb eller ved fratrædelse. 
  • Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i opsigelsesperioden, hvis du er sagt op.
  • Ferie ud over fire uger om året kan aftales overført til næste ferieår. Det skal ske skriftligt.
  • Overført ferie betragtes som restferie og kan ikke pålægges afholdt i en opsigelses- eller fritstillingsperiode, med mindre det er aftalt før opsigelsen.
Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service med Dansk Erhverv Arbejdsgiver 2014-2017
  • Du har ret til fem feriefridage med løn, når du har ni måneders anciennitet i virksomheden. Hvert år har du herefter fem feriefridage. Feriedagene placeres som restferie mellem 1. maj og 30. april.
  • Hvis du ikke har afholdt dine feriefridage inden 1. maj, skal du senest 21. maj anmode om at få dem udbetalt.
  • Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i opsigelsesperioden, hvis du er sagt op. Din arbejdsgiver skal oplyse, hvor mange feriefridage, du har til gode, hvis du bliver sagt op eller selv siger op. Du kan ved opsigelse kræve kompensation for ikke afholdte feriefridage i perioden 1. maj til 30. september.
  • Ferie ud over fire uger om året kan aftales overført til næste ferieår. Det skal ske skriftligt.
  • Overført ferie betragtes som restferie og kan ikke pålægges afholdt i en opsigelses- eller fritstillingsperiode, med mindre det er aftalt før opsigelsen.

Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service med DIO II 2014-2017

  • Du har ret til fem feriefridage med løn, når du har ni måneders anciennitet i virksomheden. Hvert år har du herefter fem feriefridage. Feriedagene placeres som restferie mellem 1. maj og 30. april.
  • Ikke afholdte feriefridage udbetales automatisk ved ferieårets udløb eller ved fratrædelse.
  • Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i opsigelsesperioden, hvis du er sagt op.
  • Ferie ud over fire uger om året kan aftales overført til næste ferieår. Det skal ske skriftligt.
  • Overført ferie betragtes som restferie og kan ikke pålægges afholdt i en opsigelses- eller fritstillingsperiode, med mindre det er aftalt før opsigelsen.
Hvis du er i tvivl om hvilken overenskomst, der gælder for dig, kan du altid tjekke det under Mit HK.

Ferie = fri fra både arbejdsmail og arbejdstelefon

Du har ret til at lægge både arbejdsmail og arbejdstelefon fra dig i ferien, lyder det fra Kim Jensen, faglig chef i HK Handel:

  • Når du har ferie, har du ferie. Og så må din chef eller dine kolleger ikke tvinge dig til at tjekke arbejdsmail eller arbejdstelefon.
  • Til gengæld har du heller ikke krav på at blive orienteret om, hvad der foregår på din arbejdsplads, mens du er på ferie. Så er der sket fyringer, omstruktureringer eller andet, får du det højst sandsynligt først at vide på din første arbejdsdag efter ferien.

Du bør lægge både arbejdsmail og arbejdstelefon fra dig i ferien, lyder det fra Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør for Center for Stress og Trivsel og Ann E. Knudsen, lektor i dansk og psykologi med speciale i neuropsykologi og hjerneforskning:

  • Det er sundt og vigtigt at slukke for mail og telefon i en periode. Det giver dig bedre mulighed for at være til stede i nuet.
  • Uanset om du tror det eller ej, vil enhver mail eller arbejdsopkald bringe din hjerne tilbage i sin hverdagstilstand. Så hvis hjernen skal slappe helt af og blive renset for skadelig kemi, er det vigtigt at lade være med at tage telefonen og tjekke mails.
  • Så selv om du er typen, der enten gerne vil holde dig opdateret hele tiden, er uundværlig på jobbet på en eller anden måde eller tænker, du tager trykket af feriemailboksen ved at tjekke den løbende, så overvej en ekstra gang, om hjernen ikke lige har behov for 100 % pause i nogle dage.
  • Lav altid autosvar på din mail, inden du går på ferie, hvor du siger, du ikke er til at få fat på, mens du er på ferie. Overvej at skrive en opfordring til, at alle sender deres mail igen, efter du er vendt tilbage fra ferie, fordi du ikke behandler de mails, der er indkommet i ferien.

Kan kroppen og hjernen overleve uden ferie?

Du dør ikke af ikke at holde ferie. I gamle dage arbejdede danskerne 11-12 timer om dagen seks dage om ugen. Og i mange andre lande har man færre ugers ferie om året end de fem uger, vi har i Danmark.

Men din krop har brug for at restituere
Sådan lyder det fra Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør for Center for Stress og Trivsel:

  • Hvis vi arbejder i et sindssygt tempo til hverdag og altid har meget travlt, hvilket rigtig mange af os har, så er det farligt for både det mentale og fysiske helbred i længden. Her er det meget vigtigt at få en ferie til at give kroppen mulighed for at restituere. Og så vil intet mindre end tre uger i træk være acceptabelt, fordi det tager cirka en uge at komme ned i tempo, og så har kroppen godt af at restituere i mindst to uger derefter, inden vi kommer op i gear igen.
Og din hjerne bliver sundere af at tænke på noget andet

Det forklarer Ann E. Knudsen, lektor i dansk og psykologi med speciale i neuropsykologi og hjerneforskning:

  • Hjernen arbejder hele tiden, men hvis du har travlt, og der er mange krav fra mange sider, begynder hjernen at frigive stresshormoner som kortisol og adrenalin. Når det sker, vil hjernen forsøge at skabe balance og begynder derfor at lukke nogle funktioner ned for at mindske strømningen af kemi i hjernen. Det betyder, at man kan opleve forvirringstilstande, ikke kan overskue noget og bliver dårligere til at huske.
  • Du kan få balance i hjernen igen ved populært sagt at ”tælle ænder”. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens gik fysisk ud og satte sig i universitetsparken og begyndte at tælle ænder og fandt ud af, at det fik hjernen til at holde op med at producere de store mængder af kortisol og adrenalin. Du kan gøre det på mange andre måder – det vigtige er, at du kommer til at tænke på noget helt andet end det, der har sendt din hjerne på overarbejde. Langsomt vil hjernen vende tilbage til sin normale tilstand.
  • Hjernen har i høj grad brug for, at du får tænkt på noget andet end det, der bekymrer eller optager dig i hverdagen. Hvis du tager væk fra computeren og holder dig fra telefon og mail, og i stedet går i gang med at læse bøger, spille spil og sove mere end du plejer, begynder hjernen at rense sig selv for skadelig kemi og restituere.
  • Det tager mere end en uge, for det tager tid, før du begynder at slappe af. Når du pludselig kan sove en time længere, drømmer utrolig meget og kan huske dine drømme, er det et tegn på, at hjernen er ved at heles. Og det sjove er, at når man vender tilbage fra ferie, så vil man ofte have svar på de spørgsmål eller bekymringer, man måske gik og kæmpede med før, fordi hjernen arbejder videre, mens man slapper af.

Sådan kommer du ned og op i gear

Ned i gear
For at få slappet mest af i ferien, er det vigtigt, du får afsluttet dit arbejde ordentligt, inden du pakker kufferten:

  1. Begynd at planlægge din ferie 1-2 uger, før du skal afsted. Det vil sige: Tænk i at afslutte opgaver og sager i stedet for at begynde på en masse nye.
  2. Få ryddet op i bunkerne, der har ligget på skrivebordet for længe – så du ikke vender tilbage til kaos efter ferien.
  3. Lav en huskeliste – ikke for lang – over de ting, du skal følge op på efter ferien. Så kan du slippe dem imens.
  4. Sørg for klare aftaler med chef og kollega. Det bedste råd er, at du ikke tjekker arbejdsmail og arbejdstelefon i ferien, men hvis du af en eller anden grund er nødt til at kunne svare og reagere på noget undervejs i din ferie, så aftal faste og begrænsede tidspunkter, hvor du kan kontaktes.
  5. Lav auto-svar på din mail, hvor du fortæller, hvornår du er tilbage fra ferie og svarer på mails igen. Evt. med henvisning til den kollega, man kan kontakte i stedet for dig.
  6. Sig ikke ja til opgaver, der betyder, at dine sidste par dage før ferien bliver lange og hårde.
Op i gear

Når du vender tilbage fra ferien, bør du ikke tage munden for fuld med det samme. Bevar den ro, du har med hjem i kufferten:

  1. Vær opmærksom på, at du ikke behøver svare på alle dine mails på den første dag. Svar på de mest presserende eller nemmeste ting først.
  2. Samme princip gælder for arbejdsopgaver. Tag de nemmeste i de første par dage.
  3. Accepter at du ikke kan præstere 100 % med det samme. Du skal stille og roligt i gang.
  4. Er der totalt overload af opgaver i din mailboks fra første dag, så sørg for at få talt med chefen om, hvordan du bør prioritere.
  5. Overhold din arbejdstid. Det duer ikke at begynde med at arbejde over.
  6. Husk på dine gode ferieminder, så de kan give dig energi i arbejdet og tal også gerne med dine kollegaer om jeres forskellige ferieoplevelser. Det kan give sammenhold og god stemning.
 

Feriens historie i Danmark

  • Slut 1800-tallet/begyndelse af 1900-tallet: Det var almindeligt at arbejde 11-12 timer seks dage om ugen, og man havde ikke ret til ferie.
  • 1879: De første private overenskomster blev indgået.
  • 1938: Den første ferielov blev vedtaget. Alle lønmodtagere fik ret til to ugers ferie om året.
  • 1950’erne og 1960’erne: Fagforeningerne kæmpede for at få mere ferie ind i overenskomsterne, og antallet af dage steg langsomt.
  • 1979: Ferieloven blev udvidet, så alle danske lønmodtagere havde både ret og pligt til at holde fem ugers ferie om året.
  • 1987: 37 timers arbejdsuge blev gennemført i overenskomsterne.
  • 2000: HK Handel (og flere andre fagforeninger) fik indført fem feriefridage med løn om året oveni de fem ferieuger.

Om feriens historie:

Henning Jørgensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet:

Hvad førte til den første ferielov i 1938? Hvorfor var det lige dér, at lønmodtagernes krav blev hørt?
Det hele startede med overenskomsterne i 1879 og den faglige kamp fra lønmodtagernes side. Der kom flere og flere funktionærer, og kriseerfaringerne gjorde, at man ønskede at sikre sine rettigheder mere. Der foregik derfor en faglig kamp for at få feriedage ind i overenskomsterne, og at flere skulle være dækket. Stauning trådte herefter til med ferieloven, som var med til at blåstemple, at man måtte organisere sig. Så for eksempel HK’ernes organisationsgrad steg meget herefter.

Hvordan udviklede feriens størrelse sig op gennem årene?
De faglige organisationer kæmpede hele tiden for flere ferierettigheder og fik udbygget ferieloven til tre og fire uger og til sidst fem uger. Det afspejler en meget stærk præference hos de danske lønmodtagere for at holde fri og have tid til familie, hobbyer og at realisere sig. Det har danskerne helt siden efterkrigstiden vist stor interesse for. Vi vil være effektive på arbejdet, men også have tid til fritid. Det er modsat eksempelvis amerikanerne og japanerne, der arbejder mere og har mindre ferie.

Hvorfor blev det normalt, at man holdt ferieugerne på ret bestemte tidspunkter? (Efterårsferie i uge 42, sommerferie i juli osv.)
Efterårsferien – eller kartoffelferien som det hed – er et levn fra landbrugssamfundet, hvor alle skulle hjælpe til med roerne og kartoflerne. Med industrialiseringen i Danmark i 1950’erne, besluttede man at lave en fælles industriferie i juli, hvor produktionsapparatet lukkede ned, og alle holdt ferie på samme tid. Nu er udviklingen på vej i en anden retning, hvor vi deler vores ferie ud over hele året og holder på meget forskellige tidspunkter. Der er stadig mange børnefamilier, som holder ferie på samme tid som skolerne. Men derudover afspejler vores feriemønstre, at vi nu er gået fra et industrisamfund til et mere fleksibelt servicesamfund.

Hvilken betydning har det fået, at HK Handel og andre fagforeninger fik gennemtrumfet de fem feriefridage i 2000?
Tiden var på det tidspunkt moden for at få endnu nogle dage igennem, og derfor blev de fem feriefridage gennemtrumfet meget bredt i de fleste overenskomster på det tidspunkt. Det har betydet en endnu større fleksibilitet for lønmodtagerne, så man kan placere de ekstra dage rundt omkring og få endnu mere fri.  



 

Kilder: Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel og Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør for Center for Stress og Trivsel  

Kilder til hele temaet: Henning Jørgensen, professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel, Ann E. Knudsen, lektor i dansk og psykologi med speciale i neuropsykologi og hjerneforskning, Kim Jensen, faglig chef i HK Handel, Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel, overenskomsterne, ferieloven, hk.dk

5 ting du skal vide om feriefridage / den sjette ferieuge

Ferie og barsel

Læs også

Sådan får du styr på din stress: De 3 faser

Juletiden kan være hektisk, men er du travl, udbrændt eller stresset? Se, hvordan du skelner og
forebygger ved at spotte stressfaktorer og stresssymptomer på arbejdet.

Stress

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk