HK.dk logo

15 grader skal være minimumstemperaturen ved let fysisk arbejde.

Hvor koldt må det blive på din arbejdsplads?

Hvad er minimumtemperatur på dit job? Har du krav på termotøj ved arbejde i træk? Hvorfor fryser kvinder mere end mænd? Bliv klogere på alt om kulde på jobbet her.

Obs. Dette tema er fra 2015. Du skal være opmærksom på, at nogle regler kan have ændret sig siden da. Kontakt din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545, hvis du har spørgsmål til emnet.

Tjek temperaturen på dit job

Tjek den anbefalede temperatur på dit job  
  • 10 grader: Minimumstemperatur ved hårdt fysisk arbejde. (Gælder normalt kun ved udendørs arbejde, som for eksempel brolæggere og betonarbejdere udfører). 
  • 15 grader: Minimumstemperatur ved let fysisk arbejde. (Hvis du for eksempel pakker eller stabler på et lager)  
  • 18 grader: Minimumstemperatur ved stillesiddende/stillestående arbejde. (Hvis du for eksempel arbejder på kontor eller i butik)  
  • 20-22 grader: Anbefalet temperatur ved stillesiddende/stillestående arbejde (Gælder både hvis du arbejder på kontor, butik og lager)  
  • 25 grader: Du må højest udsættes for denne temperatur, hvis du har stillesiddende/stillestående arbejde. 
  • 32 grader: Du har lov til pauser i køligere omgivelser med passende mellemrum og let påklædning, hvis du udfører fysisk arbejde. 
  • 35 grader: Du har krav på pauser i køligere omgivelser og let påklædning. 
  • 37 grader: Du har krav på pauser i køligere omgivelser, let, løstsiddende tøj af bomuld og må helst ikke arbejde alene.

Det siger loven

Det siger loven om kulde på arbejdspladsen 
  • Arbejdsrum skal være isoleret mod udefra kommende kulde.  
  • Vinduer skal være placeret eller afskærmet, så de ikke giver generende kuldenedfald.  
  • Temperaturen i dit arbejdsrum skal være tilpasset den menneskelige organisme og dine arbejdsmetoder og fysiske belastning. 
  • Der må ikke være generende temperaturforskelle i dit arbejdsrum. Retningslinjerne er, at der højst bør være en forskel i temperaturen på 3-4 grader mellem hoved og fod.  
  • Du må ikke udsættes for kulde eller træk i forbindelse med temperaturregulering (ventilation). Ved en temperatur på 21 grader bør den gennemsnitlige lufthastighed derfor være under 0,15 m/s. Er temperaturen 24 grader eller derover, kan højere lufthastighed accepteres

Guide: Kom problemer med kulde og træk i butikken til livs

Supermarkeder har ofte store åbne indgangspartier, mens mindre butikker ofte har helt åbne eller hyppigt åbne døre. Begge dele skaber stor risiko for træk og kulde. I både butikker og supermarkeder kan der også være kølerum, hvor temperaturen i forhold til varernes holdbarhed, er nødt til at være lav. 

Mulige løsninger: 

  • Hold døren mest muligt lukket i mindre butikker.  
  • Sørg for at dørene til store butikker/supermarkeder åbner og lukker mekanisk og ikke står unødigt åbne. 
  • Installer gerne vindfang med dobbeltdøre eller roterende døre, som skaber mindre træk.  
  • Sørg for at der ikke er åbne døre og vinduer i nærheden af stillesiddende/stillestående arbejdspladser – fx i nærheden af kassen. 
  • Sørg for god isolering af døre og vinduer. 
  • Tjek at radiatorer fungerer optimalt. 
  • Tilpas ventilationssystemet, så det ikke giver kuldenedfald på medarbejdere med stillesiddende/stillestående arbejde. 
  • Forsyn medarbejdere, der er af produktionsmæssige årsager, er nødt til at arbejde i kolde områder – fx kølerum – med termotøj.  
  • Variér arbejdsopgaver med at fylde varer op i kølerum med opgaver, hvor man ikke udsættes for kuldepåvirkninger.

Guide: Kom problemer med kulde og
træk på kontoret til livs

Hvis det er svært at holde gennemsnitstemperaturen på 20-22 grader på kontoret, kan det skyldes dårlig isolering af bygningen, utætte vinduer og døre, eller radiatorer og ventilationsanlæg, der ikke fungerer optimalt. Træk kan skyldes, at der er for store temperaturforskelle mellem forskellige kontorer, eller at døre åbnes for gennemgang, og vinduer åbnes for udluftning. 

Mulige løsninger: 

  • Sørg for at radiatorerne fungerer optimalt.  
  • Placér arbejdspladser, hvor medarbejdere skal stå/sidde stille mindst 10-20 centimeter væk fra kuldeflader som vinduer og døre. 
  • Tjek om vinduer og døre er tætte. Sørg for at tætne dem. 
  • Anbring radiatorer under vinduerne i kontoret, så den opadgående varme luftstrøm modvirker den kolde nedadgående luft. 
  • Sørg for at ventilationsanlæg er indstillet, så de ikke giver generende luftstrømme. 
  • Luk dørene mellem forskellige kontorer. 
  • Sørg for god isolering af døre og vinduer. 

Guide: Kom problemer med kulde og træk på lageret til livs

På lager er det største problem med træk og kulde, når porte står åbne for ind- og udkørsel af varer. I store haller kan der også være træk på grund af store temperaturforskelle mellem hallens forskellige sektioner. Dårligt vedligeholdte døre og vinduer, køleranlæg eller udsugningsanlæg på lageret kan også give træk. 

Mulige løsninger:  

  • Hvis det er muligt, så sørg for at varebiler og vogne, der skal læsses eller aflæsses, kører helt ind på lageret eller læsses udenfor, så porte ikke skal stå åbne i længere tid. Man kan lave en særlig af- og pålæsningssluse.
  • Hurtiglukkende automatiske porte kan sikre, at mindre kulde slipper ind ved ind- og udkørsel. 
  • Sørg for god isolering i tagkonstruktion og ved døre og vinduer, når der bygges nye lagre.  
  • Tagplader i eksisterende bygninger kan også efterisoleres for at modvirke kuldenedfald, når det er koldt udenfor.
  • Del eventuelt store lagre op i sektioner, så eventuelle kuldeforskelle på grund af forskellige funktioner på lageret, ikke skaber træk.  
  • Forsyn medarbejdere, der er af produktionsmæssige årsager, er nødt til at arbejde i kolde områder – fx kølerum – med termotøj.

Klædt på til kulde og træk

5 vigtige huskeregler 
  1. Din arbejdsgiver må ikke bare skrue ned for varmen og udlevere termotøj. Din arbejdsgiver er forpligtet til at mindske alle kuldepåvirkninger på arbejdspladsen, så du ikke udsættes for kulde eller træk. 
  2. Hvis det af produktionstekniske årsager ikke kan lade sig gøre at tilrettelægge arbejdet og indrette arbejdspladsen uden kulde eller træk, skal den enkelte arbejdsplads afskærmes. 
  3. Hvis det heller ikke kan lade sig gøre – fordi dit arbejde for eksempel består i at gå meget rundt – skal der udleveres termotøj. 
  4. Dette vil så blive betragtet som et personligt værnemiddel (og ikke blot som arbejdstøj), og skal derfor betales af din arbejdsgiver. 
  5. Det drejer sig om at finde noget tøj, der passer til det arbejde, du skal udføre. Det skal tillade bevægelsesfrihed, og udover at beskytte mod kulde, skal det også tillade kroppen at slippe af med varme- og svedproduktion under arbejdet. Det kan være: 
  • Almindeligt termotøj 
  • Termoundertøj 
  • Termofodtøj og termosokker 
  • Termokedeldragt 
  • Hue Handsker

Hvis du arbejder i kølerum

Hvis du arbejder i kølerum, hvor temperaturen er lav for at sikre varernes holdbarhed, kan du ikke undgå kulde. Derfor er din arbejdsgiver forpligtet til at forsyne dig med og betale for arbejdstøj, der beskytter dig mod kulde. Derudover er der fastsat retningslinjer for, hvor længe og hvordan, du må arbejde i kølerum: 

  • Temperaturer under cirka -15 grader: Du bør ikke arbejde mere end tre-fire timer om dagen her - og højst to timer af gangen. Du bør have pauser i områder med 20-22 grader i mindst 30 minutter af gangen, så kroppen kan genvinde sin normale temperatur.  
  • Temperaturer under cirka ca. -28 grader: Du bør ikke arbejde mere end cirka 15-30 minutter af gangen her. Du bør have pauser eller andet arbejde i områder med 20-22 grader i mindst 30 minutter af gangen, så kroppen kan genvinde sin normale temperatur.  
  • Arbejde i truck i rum, hvor temperaturen er under 0 grader: Truckkabinen skal være opvarmet til mindst 18 grader, hvis du skal køre i fryserum.

Sådan reagerer kroppen på kulde og træk

De fleste arbejder bedst ved 20-22 grader. For hver grad temperaturen falder herfra, falder præstationsevnen i gennemsnit med 0,37 procent. 

  • Kulde og træk afkøler kroppen og øger belastningen på kredsløbet og stofskiftet. 
  • Muskler og ledbånd bliver stivere i kulde og træk, så du arbejder langsommere, og risikoen for skader stiger. Det sker allerede, når du bliver udsat for en kold luftstrøm (træk) med en hastighed større end ca. 0.4 m/sek.  
  • Hvis du udsættes for kulde eller træk, vil det første tegn ofte være, at du får kolde fingre. For at beskytte dig og sikre at mindst muligt blod afkøles, afskærer kroppen nemlig først blodforsyningen til ”ekstremiteterne”. Det vil sige fingre, tæer og ører. 
  • Når hænderne bliver afkølet, bliver føleevnen og evnen til at arbejde præcist nedsat.  
  • Du bliver ikke automatisk forkølet af at fryse. Man skal have en forkølelsesvirus i sig for at blive forkølet. MEN virusset lever bedst ved lave temperaturer og har derfor nemmere ved at ende i kroppen og inficere den, hvis du arbejder i et koldt rum. 
  • Træk kan føre til stivhed eller spændinger i nakken, der kan give hovedpine.  

Kvinder fryser mere end mænd

Om du fryser meget, kommer både an på dit køn, din alder og din sundhedstilstand:  

  • Kvinder fryser mere end mænd. Det skyldes blandt andet, at kvinder i gennemsnit har mere fedt på kroppen. Det gør, at der er en lavere blodgennemstrømning særligt i brystet, bagdelen og lårene, hvor kvinder typisk har mest fedt siddende. 
  • Mænd har større muskelmasse end kvinder, og muskler udvikler varme.  
  • Kvinder kan blive mere kuldefølsomme i forbindelse med overgangsalderen.  
  • Lavt blodtryk og lav blodprocent giver en dårligere iltning af blodet og kan mærkes ved kuldskærhed. 
  • Et dårligt blodomløb på grund af åreforkalkning eller et svækket hjerte kan også føre til, at man fryser mere. 

Du kan ikke få kuldefri

Du er forpligtet til at komme på job, selv om der er sne og kulde udenfor, og trafiksituationen er kaotisk.

Der er to hovedregler: 

  1. Hvis vejr-situationen er så hård, at du umuligt kan komme på job og må blive hjemme, eller hvis politiet direkte fraråder al udkørsel, skal du give din arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt. Så har du lovligt fravær, men arbejdsgiveren har ret til at trække dig i løn for denne dag. Med mindre du kan arbejde hjemmefra.  
  2. Hvis din arbejdsplads selv vælger at holde lukket på grund af snevejret eller en anden ekstrem vejrsituation, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale dig og dine kollegaer løn, hvis I får besked på at blive hjemme. 

Kilder til hele temaet: Arbejdstilsynet.dk, Arbejdsmiljøkonsulent i HK HANDEL, Merete Hansen, AT-vejledning: Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder, AT-vejledning: Arbejde i stærk varme og kulde, AT-vejledning: Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger, arbejdsmiljoviden.dk, indeklimaportalen.dk, bartransportogengros.dk, barhandel.dk og barkontor.dk, videnskab.dk, Politiken, 12. september 2014: Klarlund: Derfor fryser nogle mennesker mere end andre

Læs også

Må mænd gå med shorts på arbejdet?

Må kvinder selv bestemme sømhøjde på nederdelen? Skal man dække en tatovering? Få styr på reglerne, og læs livstilsekspertens bud på fremtidens arbejdstøj (ja, kitlerne kan komme tilbage).

Arbejdstøj

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk