HK.dk logo

Der er grænser for, hvor meget du må arbejde over

Overarbejde kan give gode penge og være svært at sige nej til. Men tjek reglerne for, hvor meget du må arbejde over – og hvad overarbejde kan gøre ved dig.

Obs. Dette tema er fra 2015. Du skal være opmærksom på, at nogle regler kan have ændret sig siden da. Kontakt din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545, hvis du har spørgsmål til emnet.

De 10 vigtigste regler for overarbejde

Nedenstående gælder for dig, der er dækket af en af nedenstående overenskomster:
Butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver
Butiksoverenskomsten med DIO II
Funktionæroverenskomsten for Handel, transport og service med DIO II
Funktionæroverenskomsten for Handel, viden og service med Dansk Erhverv Arbejdsgiver

Er du dækket af en anden overenskomst, eller har du slet ikke omfattet af en overenskomst, så kontakt din lokale HK-afdeling på 7011 4545 for at høre, hvilke regler der gælder for dig.

Betaling

Din overenskomst sikrer dig ekstra betaling for overarbejde. Tjek den, og se de vejledende regler her:

  • Du får timeløn + 50 % tillæg for de første tre overarbejdstimer, du har på en hverdag.
  • Du får timeløn + 100 % tillæg fra fjerde overarbejdstime på en hverdag og alt overarbejde mellem 24.00 og 06.00 på hverdage (inklusiv lørdage).
  • Du får timeløn + 100 % tillæg for alle overarbejdstimer på søn- og helligdage.
  • Hvis du er elev, får du tillæg for overarbejde som alle andre.
  • Hovedreglen er, at overarbejde skal udbetales. Både chef og medarbejder skal være enige, hvis overarbejde i stedet skal afspadseres. 
Omfang

Lovgivningen/overenskomsterne har formuleret regler for din ret til hvile:

  • Der er ingen øvre grænse for overarbejde, men overenskomsterne fastslår, det skal være undtagelsen og ikke reglen.
  • Du må højst arbejde 48 timer i gennemsnit om ugen i en periode på 16 uger på butiksområdet/26 uger på kontor- og lagerområdet. Du skal have et fridøgn inden for en periode på 7 dage.
  • Du skal altid have mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for et arbejdsdøgn. Der skal altså gå 11 timer fra du har fri, til du møder igen.
Varsling

Der er ingen lovgivning for varsling af overarbejde, men flere overenskomster sætter rammer:

  • Overarbejde skal som udgangspunkt varsles senest dagen før.
  • Du skal have en god grund til at sige nej, hvis chefen vil have dig til at overarbejde.

Hvornår er det overarbejde?

  • Fuldtidsansat på 37 timer 
    Hvis du er fuldtidsansat på 37 timer, så er det overarbejde, når du arbejder ud over de 37 timer i gennemsnit om ugen i arbejdsplanen.      
  • Jobløn/funktionsløn
    Hvis du arbejder på jobløn/funktionsløn og arbejder uden højeste arbejdstid, kan man ikke tale om overarbejde, og derfor har du typisk ikke ret til overarbejdsbetaling. Din løn skal dog altid afspejle den tid, du reelt arbejder.        
  • Deltid
    Hvis du arbejder på deltid, betragtes det først som overarbejde, når du arbejder mere end 37 timer om ugen i gennemsnit over din arbejdsplansperiode. Indtil da får du kun almindelig timeløn for merarbejde. Til gengæld kan du som deltidsansat ubegrundet nægte merarbejde.

Sådan siger du fra over for overarbejde

Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK HANDEL og Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker og psykolog i TeamArbejdsliv kommer her med bud på, hvordan du på arbejdspladsen kan tage det op, hvis overarbejdet begynder at fylde for meget:

Tal med din chef (Hvis I har et godt forhold)

  • Forklar, at du gerne vil tage overarbejde ind imellem eller i en periode, men at du nu kan mærke, det er blevet for meget.
  • Få afstemt forventningerne. Spørg hvilke opgaver, du skal prioritere højest – og om der er opgaver, du kan lade ligge, til der bliver bedre tid.
  • Få afklaret, om det nogle gange er okay at sige nej til overarbejde.

Tal med din tillidsrepræsentant og kolleger (Hvis du er mere tryg ved det)

  • Spørg dem, om de også oplever meget overarbejde, og om de også ser det som et problem.
  • Sammen kan I bede chefen om at tage emnet op på et personalemøde eller i samarbejdsudvalget.
  • Få sammen med ledelse og kolleger talt om, om det er muligt, at arbejdet kan organiseres på en anden måde, om der er klare forventninger, om hvorfor det er nødvendigt med overarbejde, om der er nok anerkendelse af arbejdet.
  • Hvis problemet ikke løses, og overarbejde fortsætter med at være reglen i stedet for undtagelsen, så kontakt den lokale HK-afdeling på 70 11 45 45.

Overarbejde kan være usundt for krop, sjæl og familieliv

Flere undersøgelser – blandt andet ”Working time arrangements and social consequences – What do we know?” udgivet af Nordisk Ministerråd i 2008 og en engelsk-finsk undersøgelse ved University College trykt i European Heart Journal 2010 – dokumenterer, at overarbejde over en længere periode kan have mange negative konsekvenser:

  • Specielt kvinder får det psykisk dårligt af meget overarbejde, mens billedet ikke er så entydigt for mænd.
  • Overarbejde kan føre til overvægt, mere rygning og indtag af alkohol.
  • Mere end 41 arbejdstimer om ugen kan føre til forhøjet blodtryk.
  • Mere end 48 arbejdstimer om ugen kan føre til et generelt dårligt helbred.
  • Risikoen for at blive ramt af hjertekramper eller blodpropper i hjertet, er 60 procent højere for dem, der gennem en årrække har arbejdet ti til elleve timer om dagen, i stedet for de normale syv.
  • Meget overarbejde kan føre til aggressiv og anspændt adfærd, søvnproblemer, depression og angst.

Hvornår overarbejdet bliver for meget og får negative konsekvenser for netop dig, er svært at sige. Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker og psykolog i TeamArbejdsliv, der har forsket i området, forklarer, at omstændighederne omkring overarbejdet har stor betydning for, om det er belastende eller ej:

  • Det vil for de fleste have en negativ effekt på helbredet, hvis du arbejder langt over 37 timer om ugen i en længere periode. Men det afhænger i høj grad af, om du gør det frivilligt, eller fordi du er presset af en chef eller økonomien. Og om karakteren af arbejdet. F.eks. vil koncentreret tænkearbejde, hårdt fysisk arbejde eller ensidigt fysisk arbejde være mere belastende end afvekslende arbejde.
  • Hvis du bliver beordret på overarbejde, og hvis det sker med kort varsel, har det en mere negativ effekt.
  • Hvis du har mere indflydelse på overarbejde og kan sige til og fra – og hvis overarbejdet bliver varslet i god tid – er der mindre sandsynlighed for, at overarbejde bliver belastende.
  • Hvis dit overarbejde ligger meget om aftenen eller om natten, har det ofte en negativ effekt på din søvn og din trivsel.
  • Hvis du har meget overarbejde i en længere periode, vil det næsten altid have en negativ effekt på familie og privatliv. Det kan være svært at få det til at gå op i en børnefamilie, hvor man skal hente, bringe, handle ind og have overskud til familien. Meget overarbejde vil også kunne begrænse dine fritidsaktiviteter.

Vær opmærksom på signalerne

Der er flere advarselslamper, du bør holde øje med, som kan give dig en fornemmelse af, at du – eller en af dine nærmeste - er ved at blive overbelastet.

  • Forstyrrelser i søvnen
  • Anspændthed og smerter
  • Dårlig mave
  • Irritation og vredesudbrud
  • Konflikter i parforholdet
  • Børn, der ikke trives og mangler tid og nærvær

Sådan forebygger I overarbejde

Din leder har ansvaret, men I kan gøre en fælles indsats på arbejdspladsen for at forebygge belastende eller for meget overarbejde:

  • Ledelsen skal sørge for, at alle medarbejdere ved, hvilke krav, der er til dem, og hvad der er deres ansvar. (Og hvad der ikke er deres ansvar).
  • Få talt om, om alle medarbejdere kender virksomhedens kerneopgave og ved, hvordan de skal prioritere arbejdet.
  • Få talt om, hvad I hver især forventer jer af jeres arbejde.
  • Sørg for at få kortlagt arbejdspresset i virksomheden, så I ved, hvornår der er spidsbelastningsperioder, og hvorfor der er problemer med at få vagtskemaer til at hænge sammen, så I får grundlag for at finde ud af, om arbejdet skal organiseres på en anden måde.
  • Få kortlagt om der er de rette ressourcer og kompetencer i afdelingen, eller om der f.eks. er behov for flere medarbejdere eller at nogen af medarbejderne skal på efteruddannelse.
  • Bed om tydelig og brugbar feedback på jeres arbejdsopgaver – fra både chefen og hinanden.
  • Brug hinanden i stedet for hver især at mene, I skal klare det hele selv.

Pas på, du ikke bliver udnyttet på deltid

Det kan være en bedre forretning for en arbejdsgiver at ansætte flere medarbejdere på deltid og lade dem arbejde ekstra til almindelig timeløn – end at lade en mindre gruppe ansatte på fuld tid arbejde over og få overtidsbetaling.

Jeg har set eksempler på, at arbejdsgivere i den private eller offentlige sektor ansætter folk på deltid, hvor de så reelt arbejder fuldtid. Så det er vigtigt, man får lavet lokale aftaler på arbejdspladsen, hvor ledere og medarbejdere finder frem til nogle arbejdstidsregler, der tilgodeser begge parter.

-Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet

 

Jeg oplever ikke, at vi har mange sager, hvor overarbejde er mere reglen end undtagelsen. Men vi har mange medarbejdere på deltid indenfor detailhandlen, og de skal huske, at de har ret til at nægte merarbejde, uden at de behøver at begrunde hvorfor. Vi har også regler i overenskomsten om, at man skal tilgodese deltidsansatte, der gerne vil have flere fast timer. Det er en aftale, vi har indgået, fordi vi oplevede, at arbejdsgiveren i stedet for at planlægge, brugte de deltidsansatte som en nem og belejlig arbejdsressource, der med kort varsel kunnne fylde huller ud i arbejdsplanen, som kunne være undgået ved ordentlig planlægning.

-Kim Jensen, faglig chef i HK Handel.

Arbejder vi mere eller mindre over?

Det siger Danmarks Statistik:

  • I 3. kvartal 2014 udførte 28.000 medarbejdere inden for handel og transport betalt overarbejde, mens tallet tilbage i 2007 var 46.000.
  • 17.000 inden for handel og transport udførte ubetalt overarbejde i 2014, mens tallet var 19.000 i 2007.

Det siger eksperterne:

Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK HANDEL:
- Omfanget kan være meget forskelligt fra arbejdssted til arbejdssted. Men i butikker er der generelt sjældent overarbejde, da man ofte trækker deltidsansatte ind, når der er pres på. På kontor har vi heller ikke en oplevelse af problemer i forhold til overarbejde, da de fleste arbejder på flekstid. Det kan være, de arbejder over den ene dag, men så flekser de en anden dag. Dér, hvor vi især ser problemer, er på lagre, da det kan være svært at styre ordretilgangen. Nogle gange kommer ordrer sidst på dagen, hvor varerne skal ud næste dag. Her kan det være svært at undgå overarbejde.

Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet:
- Når man spørger folk, om de har overarbejde, er deres svar påvirket af, at vi i stigende grad arbejder på flekstid. Folk siger ofte, at de arbejder over, hvis de arbejder ekstra i én uge, selv om de så måske afspadserer det i ugen efter. Det kan gøre det svært at få overblik over, hvor meget folk egentlig arbejder over.

Overarbejde er både trendy og utrendy

Det er både cool at sige, man arbejder konstant og har meget overarbejde, og at passe på sig selv og sin familie.

Trenden går i begge retninger, mener Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker og psykolog i TeamArbejdsliv:

- Når der er stor arbejdsløshed, som vi oplever nu, er der prestige i at have job og have meget at lave. På den anden side er der mange i tiden – især yngre mænd og kvinder - som er opmærksomme på, at de vil have et familieliv, der skal hænge sammen. De vil gerne vise overskud ved, at arbejdet ikke går ud over familien.

Fremtiden: Flekstid skubber overarbejde af banen

Måske er overarbejde om få år mere undtagelsen end reglen på danske arbejdspladser. Flekstid og andre fleksible arbejdstidsaftaler gør, at vi arbejder på en anden måde. Det mener Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet, der forsker i arbejdstid og blandt andet har lavet en række casestudier inden for industri og detailhandel. Læs her, hvilke trends hun ser i danskernes arbejdstid:

  • Mere fantasifuldhed: - Før i tiden var overarbejde arbejdsgivernes eneste instrument, hvis de skulle have medarbejderne til at arbejde mere eller på skæve tidspunkter, men over de sidste 30 år har de fået flere og flere instrumenter som flekstid, korte uger og varieret ugentlig arbejdstid. Set i det perspektiv er begrebet overarbejde gammeldags. Udviklingen går i retningen af flere forskellige former for arbejdstid, fordi man i de enkelte brancher og i de enkelte virksomheder organiserer arbejdstiden, så den passer til det produkt eller den service, man skal levere, og den medarbejdergruppe, man har.

  • Fleksibilitet betyder mere end løn: - Løn har altid haft en stor betydning for medarbejderne, men arbejdstiden har på mange måder en mere indgribende virkning på medarbejdernes liv – herunder på deres muligheder for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Derfor tror jeg, vi kommer til at opleve et større fokus på lokalaftaler om fleksibel arbejdstid end på overtidsbetaling. Arbejdsgivere i detailhandlen har eksempelvis behov for, at der er medarbejdere i butikken, når der er kunder. Omvendt kan en enlig mor ikke arbejde på tidspunkter, hvor hun skal hente sit barn. Så på hver enkelt arbejdsplads vil både ledere og medarbejdere have et stort incitament til at udarbejde planer, der tilgodeser alle parter. Det kan endda være en måde at tiltrække medarbejdere på.

  • Kræver stort overblik: - Jo mere fleksible arbejdstidsaftaler og vagtskemaer, man får, jo større krav stiller det til virksomhedernes koordination af de ansattes arbejdstid. Mange større virksomheder kører med arbejdstidskonti, så de løbende opgør, hvem der kan arbejde, hvem der skal afspadsere og så videre. Men for mindre virksomheder kan det være sværere at finde ressourcer til at holde styr på arbejdstiden, da der er færre ansatte i administrationen. Det kan skabe problemer, hvis der ikke er styr på arbejdstiden – eksempelvis hvis en medarbejder stopper, og der er et stort minus eller et stort plus af arbejdstimer på arbejdstidskontoen.    

 

Kilder til hele temaet: Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel, Kim Jensen, faglig chef i HK Handel, Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 om hvileperiode og fridøgn, Coop Butik overenskomsten, Karen Albertsen, psykolog og arbejdsmiljøforsker i TeamArbejdsliv, Anna, Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet, hk.dk, statistikbanken.dk, Nordisk Ministerråd, arbejdsmiljoforskning.dk, arbejdsmiljoviden.dk, ”Før arbejdspresset bliver for stort”, BAR Finans/Offentlig Kontor & Administration.

Arbejder du på deltid i butiK? Se alt om din arbejdstid

Alt du skal vide om arbejdstid, hvis du arbejder fuldtid i butik

Sådan er reglerne for pauser for dig, der arbejder i handelsbranchen

Læs også

Tjek din løn: Får du tillæg som fortjent?

Ud over din faste månedsløn har du ret til en række tillæg. Men hvad dækker tillæggene over, og hvad har du ret til hvornår? Det guider vi dig igennem i dette tema.

Tillæg

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk