HK.dk logo

Pension: Hvad får du råd til, når du bliver ældre?

Ved du, hvad der er forskellen på en arbejdsgiverbetalt og en privat pension, og hvornår du har krav på eller behov for det ene eller det andet? Og ved du, at der kan være mange tusinde kroner at spare ved at skifte pensionsselskab, hvis du har en privat pensionsordning? Det kan du læse mere om i dette tema, der guider dig hele vejen rundt om din pension.

Obs. Dette tema er fra 2015. Du skal være opmærksom på, at nogle regler kan have ændret sig siden da. Kontakt din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545, hvis du har spørgsmål til emnet.

Sådan fungerer pensionssystemet

Det danske pensionssystem består overordnet set af tre dele: 

  • Lovbestemte og offentlige pensioner som folkepension, efterløn og Arbejdsmarkeds Tillægspension/ATP Livslang Pension.
  • Arbejdsmarkedspensioner, der er oprettet gennem arbejdspladsen/overenskomsten.
  • Private pensioner, som kan oprettes individuelt.

1: Offentlig pension

Det er regeringen, der fastlægger reglerne for folkepension, efterløn og ATP. Sådan ser reglerne ud lige nu:

Folkepension: Du kan få udbetalt folkepension, fra du er 67 år. Grundbeløbet lyder på 5.908 kr. om måneden. Derudover kommer et pensionstillæg, der afhænger af formue m.m. Beregn din folkepension her.

Efterløn: Hvis du er medlem af en A-kasse og betaler bidrag til en efterlønsordning, har du ret til efterløn. Efterlønsalderen har været 60 år, og efterlønsperioden fem år. Men fra i år bliver efterlønsalderen gradvist forhøjet, indtil den i 2023 er 64 år. Efterlønsperioden bliver samtidig gradvist forkortet fra fem til tre år i perioden 2018 til 2023. Samlet betyder det, at man i 2023 kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år. Satsen for en fuldtidsforsikret er lige nu 815 kr. per dag. Og 543 kr. per dag for en deltidsforsikret. Tjek efterlønsberegneren, hvis du stadig betaler til en efterlønsordning.

Arbejdsmarkedets Tillægspension/ATP Livslang Pension: ATP Livslang Pension (ATP) er en lovpligtig pensionsforsikring, som typisk udbetales én gang om måneden til personer, der er fyldt 65 år. Alle virksomheder i Danmark skal, når de har ansatte, betale til den ansattes ATP. Hvis du arbejder på fuld tid, betaler du som udgangspunkt 90 kr. om måneden til ATP, og din arbejdsgiver betaler 180 kr., så der i alt bliver betalt 270 kr. til din pension hver måned.

2: Arbejdsmarkedspension

En arbejdsmarkedspension bliver oprettet for dig gennem din arbejdsplads via en overenskomst. Alle har ret til at være med, og du kan ikke melde dig ud af ordningen. Indbetaling til en arbejdsmarkedspension sker som hovedregel som en procentdel af lønnen. Det mest almindelige er, at din arbejdsgiver betaler 2/3 af beløbet, og du betaler 1/3. Det, du sparer op i pensionsordningen, vil du få udbetalt, når du går på pension. Ofte er der i arbejdsmarkedspensionen også indbygget forsikringer, som sikrer dig og din familie, hvis du mister din erhvervsevne eller dør.

Hvis der ikke er overenskomst på din arbejdsplads, kan der alligevel godt være oprettet en fælles pensionsordning for de ansatte. Det kaldes en firmapension og fungerer i store træk som en arbejdsmarkedspension.

3: Privat pension

Du kan selv vælge at oprette en privat og individuel pensionsordning. Enten fordi der ikke er en arbejdsmarkedspensionsordning på din arbejdsplads, eller fordi du gerne vil supplere din arbejdsmarkedspension og folkepensionen, fordi du gerne vil sikre dig selv en større indtægt som pensionist.

Så meget pension har du krav på

HK HANDEL har gennem din overenskomst sikret dig ret til arbejdsmarkedspension. Rettighederne varierer alt efter overenskomst, men her kan du se, hvad de største grupper har ret til.

Hvis du arbejder i en butik med overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller DIO II:

  • Der bliver indbetalt på din pensionsordning, fra du er fyldt 20 år og har været i ansættelse i mindst tre måneder uafbrudt (Hvis du tidligere har været omfattet af en arbejdsmarkedspension, er du omfattet fra dag ét i din ansættelse).
  • Elever er ikke omfattet af pensionsaftalen, men er dog med i forsikringsordningen med dækning af invaliditet, kritisk sygdom og dødsfald.

Beløb: Din arbejdsgiver betaler 7,7 % af din løn. Du betaler 3,8 % af din løn. Samlet pensionsbidrag er dermed 11,5 % pr. måned af din løn.

Hvis du arbejder på et kontor eller et lager, der har overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver:

  • Der bliver indbetalt på din pensionsordning, fra du er 18 år og har været i ansættelse i mindst tre måneder uafbrudt. (Hvis du tidligere har været omfattet af en arbejdsmarkedspension, er du omfattet fra dag ét i din ansættelse).
  • Hvis du er elev, bliver der indbetalt på din pensionsordning fra du er 20 år og har været i uafbrudt ansættelse i tre måneder.
  • Alle elever er dog fra dag ét i deres ansættelse med i forsikringsordningen med dækning af invaliditet, kritisk sygdom og dødsfald.

Beløb: Din arbejdsgiver betaler 8 procent af din løn. Du indbetaler 4 procent af din løn. Samlet pensions bidrag er dermed 12 procent pr. måned af din løn.

Hvis du arbejder på et kontor eller et lager, der har overenskomst med DIO II:

  • Der bliver indbetalt på din pensionsordning, fra du er 18 år og har været i ansættelse i mindst tre måneder uafbrudt. (Hvis du tidligere har været omfattet af en arbejdsmarkedspension, er du omfattet fra dag ét i din ansættelse).
  • Elever er ikke omfattet af pensionsaftalen, men er dog med i forsikringsordningen med dækning af invaliditet, kritisk sygdom og dødsfald.

Beløb: Din arbejdsgiver betaler 8 procent af din løn. Du indbetaler 4 procent af din løn. Samlet pensions bidrag er dermed 12 procent pr. måned af din løn.  

Hvis du er i tvivl om, hvilken overenskomst du er dækket af, kan du se det  under Mit HK.  

Sådan ser en typisk arbejdsmarkedspensionsordning ud
-for et medlem af HK HANDEL gennem PFA Pension:

Køn
Alder Årlig indbetaling
Depot Primær profil
Dødsfaldsdækning
Kvinde  45,03  22.524,84 183.184,23
 C  2,45 årsløn
Mand  45,62  23.948,13 185.649,43  C  2,69 årsløn
Samlet  45,35  23.307,65 184.540,09  C  2,58 årsløn

Ordforklaring:
Depot: Så mange penge er ind til videre blevet sparet op i pensionsordningen i den angivne alder.
Primær profil: Det viser, hvor stor en risiko, man har valgt i investeringen af sin opsparing. Her har PFA fire profiler, der går fra A med mindst risiko til D med størst. Her har flest valgt C. Den profil gav i 2013 15,9 % i afkast inkl. kundekapital. Afkastet varierer dog fra år til år.
Dødsfaldsdækning: Hvilke forsikringsdækninger, der er med i pensionsordningen, er som udgangspunkt fastsat i overenskomsterne. Man kan derudover tilkøbe forskellige ordninger, men det kan man ikke lave gennemsnitlige tal på. De fleste har dækning ved dødsfald, og derfor er den gennemsnitlige dækning af dette med i denne beregning.

Kvinder på barsel får ekstra pension

  • Din arbejdsgiver indbetaler 1.360 kr. ekstra til din pensionsordning om måneden.
  • Du indbetaler 680 kr. ekstra om måneden.
  • Samlet får du altså et ekstra pensionsbidrag om måneden på 2.040 kr.

Siden 2007 har du som kvinde, der arbejder på en arbejdsplads med overenskomst med enten Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller DIO II, kunnet få et ekstra pensionsbidrag i de 14 uger af din barselsorlov, hvor du får fuld løn.

”Undersøgelser viste, at kvinder endte med at stå med en mindre pension end mænd, fordi de ikke fik indbetalt til pensionen i den periode af barselsorloven, hvor de ikke får løn. Det mente vi ikke kunne være rimeligt, når vi samtidig har brug for, at der bliver født børn i samfundet. Derfor fik vi sikret, at de får ekstra pension i den periode af barslen, de får løn,” siger Kim Jensen, faglig chef i HK HANDEL.

Hvad sker der med pensionen, når du får nyt job?

  • Hvis din nye arbejdsgiver bruger et andet pensionsselskab end din tidligere arbejdsgiver, kan du få flyttet din arbejdsmarkedspension over i det nye. Det er ganske nemt, men det kan koste et mindre gebyr.
  • Du kan vælge at lade din pension blive stående – og blot starte en ny op på dit nye job. Men oftest vil det ikke kunne betale sig, fordi der ofte er gebyrer på at have en hvilkende pension stående.
  • Det er også nemmere at bevare overblikket, hvis du ikke har arbejdsmarkedspensionsordninger mange forskellige steder, men i stedet har dem samlet ét sted.

Hvis du er fleksjobber

  • Hvis du har fået tilkendt fleksjob, kan du ikke få den indbyggede forsikring (i tilfælde af kritiske sygdomme og død) i arbejdsmarkedspensionen, hvis du indtræder i en ny arbejdsmarkedspensionsordning.
  • Hvis du har en arbejdsmarkedspension, som blev tegnet, inden du fik tilkendt fleksjob, kan du til gengæld godt bevare forsikringsdelen.
  • Derfor har du som fleksjobber en særlig ret til at beholde din arbejdsmarkedspension, når du skifter job, selv om din nye arbejdsgiver bruger et andet pensionsselskab. På den måde bevarer du som fleksjobber hele tiden både din arbejdsmarkedspension og den indbyggede forsikring.

Historien bag din pension

At du har ret til en arbejdsmarkedspension, er ikke noget, der er kommet af sig selv. HK HANDEL kæmpede i flere år for at få det indført i overenskomsterne. Og det lykkedes i 1993.

Kim Jensen, faglig chef i HK HANDEL fortæller:

Inden for det offentlige havde man haft arbejdsmarkedspensioner i mange år, og vi ville sikre, at også vores medlemmer ville få en rimelig levefod, når de gik på pension. Da det endelig lykkedes os at få arbejdsmarkedspensionen ind i overenskomsterne, var medlemmerne faktisk lidt utilfredse. De ville hellere have haft pengene. Men nu er de utrolig glade og vil gerne have mere. Det bliver mere og mere tydeligt, hvor vigtigt det er at få sparet op til sin pension – særligt fordi vi ikke længere kan være sikre på, at det offentlige vil være der til at sikre os. Det er også blevet et konkurrenceparameter for virksomhederne, at de kan tilbyde en god pensionsordning.

Den første aftale om arbejdsmarkedspensionsordning for HK HANDELs medlemmer lød på 0,9 % af lønnen i alt. Så arbejdsgiverne betalte 0,6 %, og arbejdstagerne betalte 0,3 %. HK HANDEL er blevet ved med at kæmpe for at øge pensionsbidraget, så den nu er oppe på de nuværende 11-12 %.

Du har selv ansvaret for din arbejdsmarkedspension

Det er dit eget ansvar at tjekke, om de pensionsbeløb, din arbejdsgiver har forpligtet sig til at betale dig, faktisk også går ind på din pensionsordning. Det er meget vigtigt, du løbende holder øje med det– særligt hvis din arbejdsplads er i økonomiske problemer og i fare for at gå konkurs.

Sådan tjekker du, om dine pensionspenge bliver sat ind:

  1. På din lønseddel kan du se, hvor meget du får indbetalt i arbejdsmarkedspension hver måned.
  2. Dobbelttjek at det beløb, der står på din lønseddel, også går ind på pensionsopsparingen. Det kan du gøre på dit pensionsselskabs hjemmeside, hvor du både kan se den aktuelle saldo for din pensionsopsparing, og hvad der er gået ind for hver enkelt måned.
  3. Hvis du ikke tjekker løbende, skal du som minimum tjekke den årsopgørelse, du får tilsendt fra dit pensionsselskab. Tjek at det beløb, der står på din pensionsopsparing, svarer til de beløb, der er angivet på dine lønsedler for et år.

Det er også vigtigt, at du er opmærksom på, om du overhovedet hører fra dit pensionsselskab. Læs mere her.

Sådan gør du, hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler dine pensionspenge:

Hvis dine pensionspenge udebliver helt:

  1. Du skal straks gøre påkrav – det vil sige, at du skriftligt skal kræve pengene betalt af din arbejdsgiver. Vent hverken uger eller måneder.
  2. Gentag dit krav, hvis din arbejdsgiver ikke betaler dine pensionspenge straks.
  3. Hvis du har et berettiget krav, vil HK føre din sag over for din arbejdsgiver for at få dine pensionspenge udbetalt. Typisk i det fagretlige system, hvis du er dækket af en overenskomst. Eller ved domstolene, hvis du ikke er dækket af en overenskomst.
  4. Hvis din virksomhed går konkurs, vil HK hjælpe dig med at rejse dit krav om pensionspengene samt eventuelt manglende løn over for Lønmodtagernes Garantifond. Men Lønmodtagernes Garantifond betaler som udgangspunkt kun seks måneder tilbage – og netop derfor er det så vigtigt, at du løbende får tjekket, at dine pensionspenge bliver sat ind.

Hvis pensionsbeløbet er for lavt:

  1. Kontakt din lokale HK-afdeling og få dem til at lave en beregning af, hvor meget din pension bør udgøre på din lønseddel.
  2. Gå i dialog med din arbejdsgiver sammen med HK for at finde ud af, om der blot er tale om en fejl fra arbejdsgiverens side. Eller et fortolkningsspørgsmål.
  3. Hvis det bliver afklaret, at du har ret til mere i pension, end du får indbetalt, og din arbejdsgiver ikke vil betale, vil HK hjælpe dig med at føre en sag.

Sådan finder du ud af, om du har brug for en privat pensionsordning

Lars Baadsgaard, økonom og ekspert i forbrugerøkonomi fra Forbrugerrådet Tænk rådgiver dig her om, hvordan du finder ud af, om du skal supplere din arbejdsmarkedspension med en privat pensionsordning:

  1. Tjek hvad din arbejdsmarkedspension indeholder. Hvor meget af din løn bliver sparet op? Og hvad ender du med at få udbetalt, når du går på pension? Ring til pensionsselskabet, eller tjek det på pensionsinfo.dk.
  2. Læg derefter et nøje budget for din pensionsalder. Hvad kan du leve for om måneden som pensionist?:
    - Tag fat i dit nuværende budget og gennemgå det punkt for punkt.
    - Streg de udgifter ud i budgettet, du sandsynligvis ikke har som pensionist. Som A-kasse, transport til job, evt. udgifter til lån (hvis du regner med at få dem betalt ud).
    - Lav et estimat af, hvilket rådighedsbeløb du vil få brug for til mad og fornøjelser. Vil du spille golf og købe nye biler som pensionist? Eller tror du, du kommer til at skære ned på rejser og restaurantbesøg?
  3. Når du har regnet ud, hvor mange penge du vil kunne klare dig for om måneden som pensionist, sammenligner du med det beløb, din arbejdsmarkedspension sikrer dig om måneden. Stemmer det overens? Har du rigeligt eller for lidt? Husk også at tjekke på borger.dk, hvad du kan regne med at få i folkepension og ATP, så det er regnet med.
  4. Hvis du finder ud af, at du ikke vil kunne føre det liv, du gerne vil som pensionist, for din arbejdsmarkedspension, bør du med det samme gå i gang med at finde ud af, hvilken privat pensionsordning, du skal supplere med. Omvendt behøver du ikke foretage dig noget, hvis du kan se, din arbejdsmarkedspension ser ud til at sikre dig tilstrækkeligt.

At vælge privat pensionsselskab er som at vælge håndværker

Kort fortalt: Undersøg markedet grundigt – og indhent flere tilbud.

Hvis du har fundet ud af, at du har et behov for at have en privat pensionsordning oveni din arbejdsmarkedspension, skal du gøre det samme, som hvis du skulle vælge håndværker. 

  • Hvis du har en arbejdsmarkedspension, så kontakt det pensionsselskab, der har ordningen og spørg: Har jeg lov til at indbetale ekstra? Hvad vil de årlige omkostninger være i procent (ÅOP)? Omkostningerne ved arbejdsmarkedspensioner er nemlig ofte lavere end omkostninger ved private pensioner (fordi de er blevet forhandlet mellem virksomhed, pensionsselskab og din fagforening).
  • Når du har fået ÅOP oplyst fra det selskab, hvor du har din arbejdsmarkedspension, skal du derefter indhente tilbud fra 2-3 andre. Det kan være både banker og pensionsselskaber. De vil meget gerne fortælle dig om, hvilket fantastisk afkast, de kan sikre dig. Men spørg altid efter de årlige omkostninger i procent (ÅOP), så du kan sammenligne de forskellige tilbud med hinanden. Det er netop omkostningerne, der kan være stor forskel på.

Du kan spare mange penge ved at skifte privat pensionsselskab
-og det er nemt

  1. Tjek jævnligt din private pensionsordning. Hvad er de årlige omkostninger i procent (ÅOP)? Og hvad er ÅOP i andre selskaber? Det er det samme beløb, du kan betale ind alle steder, så det er vigtigt, du vælger at lave din ordning dét sted, hvor omkostningerne er lavest. Det giver selvfølgelig det bedste afkast i sidste ende – og sikrer at du har flere penge at leve for som pensionist.
  2. Når du har bestemt, hvilket pensionsselskab du vil skifte til, skal du kontakte selskabet. De overtager alt det praktiske og flytter de penge, du har sparet op i din nuværende pensionsordning.
  3. Husk dog altid at spørge, hvilke omkostninger, der er ved at opsige pensionsordningen hos det afgivende selskab – og hvilke omkostninger, der er ved at oprette en pensionsordning det nye sted.
  4. Hvis det afgivende pensionsselskab tager et meget stort gebyr for at flytte ordningen, kan du i princippet lade din eksisterende pensionsopsparing blive stående og blot starte forfra i det nye pensionsselskab. Oftest vil gebyrerne ved at have en hvilende ordning stående dog overstige gebyret ved at flytte pensionsopsparingen.

Få overblik over din pension

Pensionsinfo.dk giver overblik over dine pensionsordninger. Log på med dit NemID og se både din arbejdsmarkedspension, folkepension, ATP og dine eventuelle private pensionsordninger i én samlet figur. Det giver et præcist billede af, hvor mange penge du vil få udbetalt som pensionist. På den måde kan du vurdere, om du er godt nok dækket, eller om du bør starte en privat pensionsordning eller øge din indbetaling til den.

Her får du en lille guide til at bruge pensionsinfo og forstå de vigtigste begreber:

Klik på fanebladet ”Overblik”:

  • Her får du et samlet overblik over alle dine pensionsordninger, og hvilke beløb du vil få udbetalt som pensionist afhængig af, hvor gammel du er, når du går på pension.
  • Engangsudbetaling (kapitalpension/alderspension): Dette beløb får du udbetalt som et engangsbeløb det år, du vælger at gå på pension. Hvis du har en kapitalpension kan du, når du går på pension, vælge at overføre pengene til en ratepension/livsvarig pension, så udbetalingen bliver spredt ud over flere år – men så vil beløbet blive modregnet i din folkepension, hvad det ikke gør, hvis du får det udbetalt på én gang.
  • Ophørende udbetaling (ratepension): Dette beløb får du udbetalt i en årrække. Det vil ofte være 10 år. Tjek de enkelte vilkår i oversigten over dine enkelte pensionsordninger. Klik på fanebladet ”Pension”
  • Livsvarig udbetaling: Dette beløb får du udbetalt hvert år ind til din død.
  • NB: Folkepension (grundbeløb) og ATP er regnet med i overblikket.

Klik på fanebladet ”Pension”:

  • Her kan du se dine enkelte pensioner og vilkårene for dem.

Klik på fanebladet ”Dine aftaler”:

  • Her kan du se, hvad du og din arbejdsgiver indbetaler til dine forskellige pensionsordninger om året.

Klik på fanebladet ”Opsparing & depot”:

  • Her kan du se, hvor stort et beløb, du ind til videre har stående på dine forskellige pensionsordninger.

Klik på fanebladet ”Tabt arbejdsevne” og ”Død”:

  • Her kan du se, hvad du eller dine efterladte vil få udbetalt, hvis du mister din erhvervsevne eller dør. Disse forsikringer er nemlig også en del af din pensionsordning.

   

Kilder til hele temaet: Lars Baadsgaard, økonom og ekspert i forbrugerøkonomi fra Forbrugerrådet Tænk, Jesper Hjorth Jespersen kommunikationskonsulent i Forsikring & Pension, Michael Rasch, afdelingsleder i Pensionsinfo.dk, Kim Jensen, faglig chef i HK HANDEL, PFA Pension, HK Privatbladet, hk.dk, borger.dk, aeldresagen.dk, bm.dk, atp.dk. 

Læs også

Din store forsikringsguide

Hvordan får du valgt den billigste forsikring, der passer bedst til dine behov? Hvor besværligt er det egentligt at skifte forsikringsselskab? Og hvilke forsikringsfordele kan du få gennem HK? Alt dette og meget mere om forsikringer, kan du læse om i dette tema.

Butiksassistent - HK fagforening

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk