FolketingsValg 2015: Hvordan vil politikerne sikre din jobfremtid?

Sådan vil politikerne sikre din fremtid inden for detailhandel

HK Handel arbejder for at sikre, at du som medarbejder har en fremtid i detailbranchen, hvor du bliver uddannet, trives og kan leve af dit job. Og hvor der er et sikkerhedsnet, hvis du mister dit job, eller du bliver gammel og nedslidt. Derfor har vi fire punkter, som vi stemmer på i valgkampen:  

1. Mere tryghed i dagpengesystemet.
2. Bedre muligheder for at få passet vores børn.
3. Flere almindelige job og færre tilskudsjob.
4. Flere handelsjob i mindre byer.

Dagpengesystem

"Hvordan mener du, et godt dagpengesystem skal skrues sammen?"

Socialdemokraterne

Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og socialordfører: Et effektivt dagpengesystem er kendetegnet ved, at der ikke er så mange, der falder ud af det, som der er nu. Vi skal skrue det sammen, så folk har det som et reelt sikkerhedsnet. Det kan man gøre på mange forskellige tekniske måder, og det har vi fået kommissionen til at arbejde på. Når de fremlægger deres løsninger, vil vi gå benhårdt efter, at der ikke skal være så mange, der falder igennem.

Venstre
Hans Andersen, beskæftigelsesordfører: I Venstre vil vi have et godt dagpengesystem. Systemet er for os ikke hugget i granit, så kan det forbedres, er vi åbne over for det. Derfor lytter vi selvfølgelig også, når dagpengekommissionen fremlægger sine konklusioner efter sommerferien. Vi er optaget af, at det kan betale sig at arbejde. Det skal det også kunne for dagpengemodtagere. Incitamenterne til at tage et korttidsjob er for dårlige, så vi skal sikre at dagpengemodtagere også går efter job af kortere varighed for at få en fod indenfor på jobmarkedet. Der bør også være at incitament til at forsikre sig, og det er et andet sted, man kunne kigge på, om de eksisterende regler er gode nok.

Liberal Alliance
Joachim B. Olsen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører: Et effektivt dagpengesystem skal tage højde for, at arbejdsmarkedet har ændret sig gennem de sidste årtier og fortsat vil ændre sig. I fremtiden kommer vi til at skifte job oftere og få flere forskellige jobfunktioner. Det stiller krav til, at vi får et mere fleksibelt dagpengesystem, der tager højde for, at folk har mange flere forskellige behov.
Kompleksiteten i dagpengesystemet skal også reduceres. Der er formentlig ikke mange, der kender alle regler. Og reglerne er lavet til folk, der har en 37 timers arbejdsuge, selv om mange ikke længere har det. Det skal det tage højde for.
Og så mener vi, at et fremtidigt dagpengesystem skal vise respekt for de aftaler, som er indgået af arbejdsmarkedets parter. Når dagpengetaksten er højere end mindstelønnen, så kortslutter man systemet. Det skal i højere grad kunne betale sig at tage job til lønninger, den danske fagbevægelse har sagt ok for.

Dansk Folkeparti
Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører, næstformand i Folketingets Beskæftigelsesudvalg: Det skal være et dagpengesystem, der passer til et moderne arbejdsmarked. Det betyder også en kortere genoptjeningsperiode, end vi har nu. Men vi er klar til at se på det hele. Både på dagpenge og supplerende dagpenge. For vi skal også have folk til at tage job i kortere perioder. Men nu skal vi først lade kommissionen komme med deres forslag.

SF
Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører: For os er det meget vigtigt, at dagpengesystemet giver en større tryghed end i dag. Vi mener, der er meget utryghed blandt både arbejdsløse og folk i arbejde. Folk i arbejde kan godt se, at hvis de får en fyreseddel på et tidspunkt, så er den økonomiske ruin tæt på, fordi dagpengeperioden kun er to år. På den baggrund har vi to hovedforslag: At arbejdskravet for at genoptjene dagpengeret skal halveres fra 52 uger til 26 uger. Og at vi skal udvide dagpengeperioden fra to til tre år.

Det Konservative Folkeparti
Daniel Rugholm, børne- og undervisningsordfører m.m.: Vi lave have en større forskel mellem dagpenge og lavtlønsjob. Der skal være en større gevinst ved at tage et job end der er i dag, så det bliver mere attraktivt at komme i arbejde.

Enhedslisten
Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører: Vores langsigtede mål er at give alle en jobgaranti. Den skal fungere sådan, at ingen skal kunne miste retten til dagpenge, uden at have fået tilbudt et ordinært job eller en uddannelse. Aktuelt har følgende punkter høj prioritet: Lavere optjeningsperiode (6 måneder) og genoptjeningsperiode (3 måneder). Timer fra jobrotation, løntilskudsjob, praktik og nyttejobs skal tælle med ved (gen)optjening. Dagpengeperioden skal forlænges til 4 år. Højere dagpengedækning. Bedre regler for supplerende dagpenge.

Radikale Venstre
Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører: I Radikale Venstre afventer vi anbefalingerne fra dagpengekommissionen, men der er brug for et mere enkelt og gennemsigtigt system. Et system, der på den ene side understøtter den aktive beskæftigelsespolitik og får den enkelte ledige hurtigere i job, og som på den anden side sikrer tryghed og forudsigelighed for de arbejdsløse.

Børnepasning

"Hvad vil du gøre for at sikre, at handelsansatte forældre får bedre mulighed for at få passet deres børn, når de er på arbejde?"

Venstre
Karen Ellemann, socialordfører: Det er ret vigtigt, at vi i vores arbejde som politikere husker, at det offentlige er til for borgerne. Borgerne er ikke til for det offentlige. Det siger jeg, fordi man som borger i en dansk kommune ofte støder ind i det problem, at man skal tilpasse sig de kommunale pasningstilbud. Det er ikke godt nok. Vi har kommunalt selvstyre i Danmark, og det skal vi vedblive med at have. Så ansvaret ligger og skal tages i kommunalbestyrelserne. Men som landspolitikere skal vi være med til at bakke op, videndele og tage fat i vores partifæller i kommunalbestyrelserne, så vi kan finde de bedste løsninger. For det er klart, pengene bør følge barnet, og at børnefamilierne bør have et reelt frit valg i forhold til børnepasningstilbud.

SF
Trine Mach, familie- og socialordfører: For SF har forholdene for vores børn og for børnefamilierne høj prioritet. Alt for mange børnefamilier har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Det kan ikke løses af familierne selv, men kræver også politiske løsninger. Daginstitutioners åbningstider er én af de udfordringer. Kommunerne er simpelthen nødt til at få skruet ned for antallet af lukkedage – og op for mere fleksible åbningstider, så dagligdagen også hænger sammen for de forældre, der arbejder på mere skæve tider. Kommunerne kender hver især selv bedst, om det er døgnåbning eller udvidede åbningstider i udvalgte institutioner, der løser problemet. Fra Folketingets side er det til gengæld centralt at prioritere ressourcer til at ansætte flere voksne i daginstitutionerne, så der er personale nok, og i øvrigt i aftalerne med KL at gøre klart, at løsning af det her problem er en bunden opgave.

Radikale Venstre
Lotte Rod, social- og familieordfører: Det står kommunerne frit for, om nogle institutioner skal have længere åbent. Men fra regeringens side har vi sat 1,25 milliarder kroner af til flere pædagoger frem mod 2019. Dem kan kommunerne bruge, som de vil, men det er oplagt, at institutioner er forskellige, og at man tænker i, at der for eksempel er en institution, der har længe åbent. Det er styrken ved vores model, at vi i modsætning til blå blok, vil bruge flere penge på pædagoger, men der stadighed er frihed til kommunerne i, hvordan de vil bruge dem.

Dansk Folkeparti
Karin Nødgaard, social- og familieordfører: Det er kommunerne, der beslutter, hvordan de skal tilrettelægge deres institutionsområde. Så jeg kan ikke lovgive på området, fordi det vil udhule det kommunale selvstyre. Men jeg kan sende en appel, for jeg synes, det er oplagt, at man får kigget på, hvordan man kan gøre det mere fleksibelt. Mange har skæve arbejdstider og kan derfor have svært ved at få familielivet til at hænge sammen. Måske kan man internet i kommunerne arbejde sammen, så flere institutioner kan tilbyde af forskellige åbningstider. Måske kan man låne pædagoger af hinanden i ydertider, eller måske er kommunen så stor, at der også kan være en natbørnehave. 

Socialdemokraterne
Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og socialordfører: Åbningstiderne ude i daginstitutionerne besluttes ude i kommunerne, og vi kan gøre meget lidt ved det. Nogle steder har man gjort det sådan, at der er enkelte institutioner, der har meget tidligt eller sent åbent, og så kan man søge en plads, hvis man har skæve arbejdstider. Sådan noget går jeg meget ind for, at man gør ude i kommunerne. For det skal selvfølgelig kunne lade sig gøre at være forældre og passe et job i detailhandlen på samme tid.

Enhedslisten
Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører: Vi skal blive bedre til at dele arbejdet: Børneorlov (som vi havde i 90’erne) var en vigtig mulighed. Perioder med nedsat arbejdstid en anden. Vi er på længere sigt nødt til at få sænket arbejdstiden til 30 timer – men det skal ske via overenskomstforhandlingerne, så det må vi som politikere hellere holde fingrene fra. Og så skal vi holde fast i, at normalarbejdstiden skal overholdes. Fanden har skabt den omfattende trend med weekendåben i flere og flere butikker.  

Liberal Alliance
Thyra Frank, socialordfører: Vi foreslår, at alle forældre får et fritvalgsbevis, som de kan omsætte til pasning i lige præcis den institution, de ønsker – også selvom den er privat. Samtidig mener vi, at alle kommuner skal oplyse om nøgletal så som normering og åbningstider for både private og offentlige institutioner på deres hjemmeside, mens alle forældre skal have mulighed for at passe deres helt små børn hjemme. Det betyder samlet set, at man som forælder meget nemt og overskueligt kan vælge den institution, der tager det største hensyn til ens arbejdstider og behov.

Det Konservative Folkeparti
Daniel Rugholm, børne- og undervisningsordfører m.m.: Det er kommunernes opgave at lave åbningstider, der matcher de lokale ønsker og behov.

Støttet beskæftigelse

"Hvordan vil du sikre, at arbejdsgivere ikke misbruger offentlige ordninger til støttet beskæftigelse, så de kommer til at træde i stedet for almindeligt lønnet arbejde?"

Socialdemokraterne
Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og socialordfører: Der er ikke et firkantet, let svar på det spørgsmål. For det er et kæmpemæssigt dilemma. Vi har et arbejdsmarked, der bliver mindre og mindre rummeligt, og vi har brug for nogle lette overgange til arbejdsmarkedet for folk, der har problemer ud over ledighed. På den anden side må det ikke betyde, at de ordinære stillinger ryger. Så det handler om løbende at holde øje med ordningerne og bokse med rammerne for at gøre arbejdsmarkedet rummeligt og samtidig undgå løntrykkeri.

SF
Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører: Det vil jeg gøre ved at give den lokale tr eller fagforening en vetoret. Det vil sige, at den lokale TR eller den lokale fagforening skal kunne sige, at de her fem, der skal i virksomhedspraktik eller løntilskud, skal de ikke, fordi man mener, de kommer til at erstatte ordinært ansatte. For det er urimeligt at det sker. Vetoretten skal forstås meget bogstaveligt. Man skal simpelthen kunne forhindre, at det sker.

Radikale Venstre
Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører: Vi ser helst, at de ledige tilbydes ordinært arbejde. Det er udgangspunkt for den måde, vi ser arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken på. Derfor ser vi gerne, at løntilskud og virksomhedspraktisk bliver brugt i mindre omfang, men omvendt kan det for nogle ledige være springbræt til beskæftigelse.

Enhedslisten
Finn Sørensen, kommunal- og socialordfører og medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg: Det skal sikres, at når ledige kommer i støttet beskæftigelse, så sker det på overenskomstmæssige vilkår, så de har samme løn og rettigheder i øvrigt, som kollegerne. Det skal gælde alle former, også aktivering, virksomhedspraktik og ”nyttejob”. Ledige skal ikke misbruges som billig eller gratis arbejdskraft. Det fører til nedadgående pres på lønnen, og fortrængning af ordinære stillinger.

Dansk Folkeparti
Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører, næstformand i Folketingets Beskæftigelsesudvalg: Meningen må være, det at have folk i for eksempel løntilskud altid skal være med henblik på at få en ansat. Der skal derfor sættes en grænse for, hvor mange man kan tage i løntilskud uden at ansætte en. Har man haft for eksempel tre i løntilskud, bør man have fundet en, man kan ansætte. Hvis man ikke har det, kan man måske ikke få nogen i løntilskud i to år bagefter. Hvor grænsen skal gå, kan diskuteres, men der skal i hvert fald være en grænse, så det ikke bare bliver gratis arbejdskraft.

Venstre
Hans Andersen, beskæftigelsesordfører: Jeg har bedt ministeren stramme op over for kommunerne, så de har bedre styr på, hvilke offentlige midler virksomhederne modtager. Reglerne er jo klare nok, men det er klart, at virksomhederne skal overholde dem, og det skal kommunerne holde styr på.

Liberal Alliance
Joachim B. Olsen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører: Når man laver sådan nogle ordninger som jobrotation og virksomhedspraktik, som man gør med de bedste intentioner, så opstår der misbrug. Når man kaster milliarder ud i samfundet og siger: Kom og tag de her penge mod at tage arbejdsløse ind, så gør virksomhederne det, og det kan man ikke klandre dem. Vi synes derfor, man skal sanere mange af de her ordninger, fordi de dybest set er lappeløsninger. Det er klart, de gavner nogle mennesker, men ser man på samfundet som helhed, må man sige, at pengene kunne være blevet brugt bedre. Vi synes derfor, man i stedet bør have fokus på at sænke skatten i bunden og sænke kontanthjælpen for nogle, der har behov for mere incitament til at komme i arbejde. Det skal både kunne betale sig at arbejde og at ansætte folk i almindelige stillinger.  

Det Konservative Folkeparti
Daniel Rugholm, børne- og undervisningsordfører m.m.:  Vi har allerede meget kontrol, men bryder folk reglerne skal der selvfølgelig slås ned på det.

Hypermarkeder

"Hvordan vil du sikre os imod hypermarkeder og butiksdød i bymidter?"

Radikale Venstre
Ida Auken, erhvervsordfører: Vi går ikke ind for at ville liberalisere planloven i forhold til hypermarkeder. Det er vigtigt for os, at vi har levende bymidter, og at vi har butiksliv også i mindre byer. Derfor er vi ikke glade for at give lov til hypermarkeder i udkanten af mindre byer. Vi tror ikke på, det vil øge det samlede salg af varer.

Venstre
Jacob Jensen, kommunalordfører: Jeg vil lade det være op til forbrugerne at vælge, hvilke typer indkøbsmuligheder, de vil efterspørge. Jeg tror på, at det skal være servicen, som kan afspejles på flere forskellige måder, der skal afgøre, hvor forbrugerne ønsker at handle. Service kan både være det lokale kendskab, nærhed og personlighed blandt medarbejderne og butikslederen. Det kender jeg f.eks. fra min lokale Dagligbrugs. Omvendt kan service også være kæmpe udvalg, lange åbningstider og gode parkeringsmuligheder, som man typisk finder ved de større indkøbscentre. Jeg tror, at der er plads til begge dele. Det kender jeg bl.a. fra min egen egn, hvor vi har et såkaldt megacenter to kilometer uden for den gamle bymidte i Holbæk. I bymidten er der et blomstrende handelsliv med mange specialbutikker m.v. De to områder lever af hinanden. Derfor ønsker jeg, at planloven skal give plads til, at man lokalt kan træffe den slags beslutninger, da konsekvenserne positivt eller negativt også er lokale.

Socialdemokraterne
Simon Kollerup, kommunalordfører: Vi skal ikke åbne op for hypermarkeder uden for byerne, som Venstre støtter. Det vil tømme bymidterne for handel og liv særlig i de små byer, hvor butikslivet er afgørende for dagligdagen. Butiksansatte, der arbejder og bor i samme by, vil med forslaget opleve en negativ spiral med færre butikker og færre mennesker i deres by. Den vej skal vi ikke gå. I stedet skal vi give kommunerne friere rammer til at placere større udvalgsvarebutikker i bymidterne, så vi bevarer de levende og varierede handelsliv i bykernen samtidig med, at der sikres kortere afstande, når borgere og butiksansatte skal købe ind.

Dansk Folkeparti
Morten Marinus, kommunalordfører: Jeg mener godt, man kan lempe flere ting i planloven, som giver kommunerne flere muligheder for erhvervslivet. Men når det kommer til detailhandlen skal man ikke lukke op for flere hypermarkeder ude på landet. I dag ser man, at det i mindre og mindre grad er uddannet personale, man bruger i hypermarkederne, så fagligheden og kvaliteten bliver dårligere, og samtidig giver det butiksdød inde i byerne. Så man skal være meget varsom, for flere hypermarkeder vil hverken gavne landdistrikterne eller de bynære miljøer.

Det Konservative Folkeparti
Daniel Rugholm, børne- og undervisningsordfører m.m.:  Vi vil have ændret planloven. Der er alt for mange tåbelige regler, som slet ikke giver mening. Flere beslutninger i forhold til den lokale planlægning skal over til kommunerne. De kender deres lokalområde og ønsker det bedste for lokalområdet - ikke mindst for deres detailhandel og butikslov i byerne.

Liberal Alliance
Joachim B. Olsen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører: Vi synes, man skal afskaffe planloven på det her område. Man bør gøre som i Sverige, så det er op til de enkelte kommuner at afgøre, om der bliver bygget hypermarkeder eller ej. For det vil øge den sunde konkurrence. Man kan heller ikke sige, at en stramning af planloven har forhindret butiksdød. Det har det ikke, og det skyldes andre ting. Som den demografiske udvikling, og at de fleste unge flytter ind til de større byer. Det kan man ikke forhindre med en restriktiv planlov, der i stedet vil koste velstand og velfærd og ramme yderområderne.

Enhedslisten
Finn Sørensen, kommunal- og socialordfører og medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg: Vi skal ikke have flere megaindkøbscentre (hypermarkeder). Det vil blot udtynde landdistrikterne endnu mere. Men vi vil gerne åbne op for, at der kan etableres større butikker i bymidten i de mindre byer. Det vil trække i den rigtige retning. Herudover skal planloven ikke lempes yderligere.

SF
Thomas Klimek, folketingskandidat for SF (i stedet for kommunalordfører Pernille Vigsø Bagge): Det er ikke længe siden, at vi faktisk moderniserede planloven sammen med de Konservative. Det var netop med de mindre- og mellemstore detailhandlere for øje, plus naturligvis vores kystbyer- og strækninger. Den modernisering er et værn mod hypermarkeder, der trækker handel og liv ud af vore bymidter. Derfor skal der heller ikke laves gennemgribende ændringer i den nuværende planlov. Der kan være bureaukratiske størrelser, der står i vejen for almindelig sund fornuft, og det skal vi naturligvis se kritisk på, men bebyggelse i kystzone, hypermarkeder og andre gennemgribende ændringer kommer ikke til at ske, hvis det står til mig.

Derfor er det vigtigt, politikerne skaber bedre rammer for din fremtid

Hvor bevæger e-handlen sig hen?

Et godt fingerpeg om, hvor e-handlen bevæger sig hen i fremtiden, og hvilke jobmuligheder der bliver her, ligger i de analyser, som Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) laver løbende. Den seneste fra april 2015 viser følgende:

• Flere og flere handler på nettet: Hver femte kunde (20 %) handlede mere end 5 gange på nettet i april 2015. Samlet set har danskerne i april handlet 10,6 mio. gange på nettet med et samlet estimeret forbrug på 7,2 mia. kr.
• Pris per handel stiger ikke: Den gennemsnitlige pris per handel i april ligger på 762 kr. hvilket er et fald på 74 kr. sammenlignet med april 2014.
•  Flere og flere handler dagligvarer på nettet: ”Dagligvarer, mad og drikke” fortsætter den stigende tendens fra sidste år, så kategorien stod for 7 % af alle handler i april 2015 mod 6 % i samme periode sidste år.
• Tøj, rejser og boligtilbehør sælger stadig mest: Varekategorier med tøj, rejser og bolig solgte i april for 3,2 mia. kr., og de stod dermed for over halvdelen (51 %) af månedens e-handel.
• Netbutikker og fysiske butikker smelter sammen: On- og offline smelter sammen, så forbrugerne ser kun én butik, hvor de forventer samme service og fordele, uanset om de handler på nettet eller i den fysiske butik.

Teknologisk Institut, der har analyseret detailhandlens udvikling de seneste 10 år, mener også, at e-handlen vil komme til at fylde mere og mere i detailbranchen i Danmark. Det stiller nye krav til medarbejderne, og derfor anbefaler de i rapporten Analyse af Fremtidens Detailhandel, 2013, at du som medarbejder uddanner/efteruddanner dig inden for:    

• Jura og betaling på nettet.
• Håndtering af lager i forbindelse med onlinebutik eller en kombination mellem online og fysisk butik.
• Kundeservice i forbindelse med e-handel.

Dansk Erhvervs fremtidsprognoser: E-handel vokser

Dansk Erhverv har også lavet en række fremskrivninger, der tegner et billede af din arbejdsplads i detailbranchen i 2020:

• E-handlen vokser årligt med 15 %, og derfor vil danskerne lægge 185 milliarder kroner om året i netbutikkerne i 2020.
• Knap halvdelen af den samlede detailhandel i Danmark er dagligvarehandel, men andelen af dagligvarer, der bliver købt på nettet, er fortsat begrænset. De bliver stadig i højere grad købt i fysiske supermarkeder. Ser man på England, er den største spiller inden for e-handel med dagligvarer Tesco, men kæden omsatte i 2013 kun for 22 mia. kr. på et marked, der er 10 gange større end det danske. Derfor forventes der ikke en eksplosion i salget af dagligvarer på nettet i Danmark. Men der er alligevel et potentiale på området.
• En stigende andel af e-handlen foregår i udenlandske netbutikker og vil nå op på 46 milliarder kroner i 2020. Ifølge Dansk Erhverv fordi der generelt er et højt omkostningsniveau i Danmark, og fordi danskerne er gode til sprog og ikke ser det som en barriere.

Kilder: Dansk Erhvervs Perspektiv, maj 2015

Fremtiden kræver, at du er faglært

Læs mere: Sådan går du fra ufaglært til faglært.

Flere tomme butikskvadratmeter i fremtiden

Ifølge en analyse som Institut for Center-Planlægning (ICP) foretog i 2012, betyder den store udvikling i e-handel, at mange fysiske butikker vil lukke. Analysen tegner tre scenarier for 2025 – følgende er det mest vidtgående:

• 15 % fald i det fysiske salg af dagligvarer.
• 50 % fald i det fysiske salg af varer i specialforretninger.
• 3,7 millioner kvadratmeter ud af i alt 11 millioner kvadratmeter butikslokaler vil ligge øde.
• Supermarkeder og discountforretninger vil klare sig bedre.
• Specialforretninger som boghandlere, optikere og isenkræmmere i små og mellemstore byer vil have sværest ved at overleve.

Dit job bliver automatiseret i fremtiden

Stiftelsen för strategisk forskning i Sverige lavede i 2014 en analyse af, hvilke job der bliver automatiseret inden for 20 år. Så stor er sandsynligheden inden for kontor, butik og lager:

Det betyder ikke, at du kommer til at stå uden job. Dit job bliver bare anderledes.

Læs fremtidsforskernes bud på hvordan.