HK.dk logo

Hvordan vil politikerne sikre din jobfremtid?

Hvad vil de forskellige partier gøre for at sikre rammerne for din branche og dit job i fremtiden? Og hvordan ser tal og prognoser ud for detailhandlen de næste 10 år?

Obs. Dette tema er fra 2015. Du skal være opmærksom på, at nogle regler kan have ændret sig siden da. Kontakt din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545, hvis du har spørgsmål til emnet.

Sådan vil politikerne sikre din fremtid inden for detailhandel

HK Handel arbejder for at sikre, at du som medarbejder har en fremtid i detailbranchen, hvor du bliver uddannet, trives og kan leve af dit job. Og hvor der er et sikkerhedsnet, hvis du mister dit job, eller du bliver gammel og nedslidt. Derfor har vi fire punkter, som vi stemmer på i valgkampen:  

  1. Mere tryghed i dagpengesystemet.
  2. Bedre muligheder for at få passet vores børn.
  3. Flere almindelige job og færre tilskudsjob.
  4. Flere handelsjob i mindre byer.

Vi har spurgt politikere fra de forskellige partier i Folketinget, hvad deres holdning er til de fire punkter. På den måde kan du få et billede af, hvem der vil være med til at sikre din fremtid og arbejder i den retning, du gerne vil. Læs deres svar her:

Dagpengesystem

"Hvordan mener du, et godt dagpengesystem skal skrues sammen?"

Socialdemokraterne

Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og socialordfører: Et effektivt dagpengesystem er kendetegnet ved, at der ikke er så mange, der falder ud af det, som der er nu. Vi skal skrue det sammen, så folk har det som et reelt sikkerhedsnet. Det kan man gøre på mange forskellige tekniske måder, og det har vi fået kommissionen til at arbejde på. Når de fremlægger deres løsninger, vil vi gå benhårdt efter, at der ikke skal være så mange, der falder igennem.


Venstre

Hans Andersen, beskæftigelsesordfører:
I Venstre vil vi have et godt dagpengesystem. Systemet er for os ikke hugget i granit, så kan det forbedres, er vi åbne over for det. Derfor lytter vi selvfølgelig også, når dagpengekommissionen fremlægger sine konklusioner efter sommerferien. Vi er optaget af, at det kan betale sig at arbejde. Det skal det også kunne for dagpengemodtagere. Incitamenterne til at tage et korttidsjob er for dårlige, så vi skal sikre at dagpengemodtagere også går efter job af kortere varighed for at få en fod indenfor på jobmarkedet. Der bør også være at incitament til at forsikre sig, og det er et andet sted, man kunne kigge på, om de eksisterende regler er gode nok.

Liberal Alliance
Joachim B. Olsen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører:
Et effektivt dagpengesystem skal tage højde for, at arbejdsmarkedet har ændret sig gennem de sidste årtier og fortsat vil ændre sig. I fremtiden kommer vi til at skifte job oftere og få flere forskellige jobfunktioner. Det stiller krav til, at vi får et mere fleksibelt dagpengesystem, der tager højde for, at folk har mange flere forskellige behov.
Kompleksiteten i dagpengesystemet skal også reduceres. Der er formentlig ikke mange, der kender alle regler. Og reglerne er lavet til folk, der har en 37 timers arbejdsuge, selv om mange ikke længere har det. Det skal det tage højde for.
Og så mener vi, at et fremtidigt dagpengesystem skal vise respekt for de aftaler, som er indgået af arbejdsmarkedets parter. Når dagpengetaksten er højere end mindstelønnen, så kortslutter man systemet. Det skal i højere grad kunne betale sig at tage job til lønninger, den danske fagbevægelse har sagt ok for.

Dansk Folkeparti
Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører, næstformand i Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
Det skal være et dagpengesystem, der passer til et moderne arbejdsmarked. Det betyder også en kortere genoptjeningsperiode, end vi har nu. Men vi er klar til at se på det hele. Både på dagpenge og supplerende dagpenge. For vi skal også have folk til at tage job i kortere perioder. Men nu skal vi først lade kommissionen komme med deres forslag.

SF
Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører:
For os er det meget vigtigt, at dagpengesystemet giver en større tryghed end i dag. Vi mener, der er meget utryghed blandt både arbejdsløse og folk i arbejde. Folk i arbejde kan godt se, at hvis de får en fyreseddel på et tidspunkt, så er den økonomiske ruin tæt på, fordi dagpengeperioden kun er to år. På den baggrund har vi to hovedforslag: At arbejdskravet for at genoptjene dagpengeret skal halveres fra 52 uger til 26 uger. Og at vi skal udvide dagpengeperioden fra to til tre år.

Det Konservative Folkeparti
Daniel Rugholm, børne- og undervisningsordfører m.m.:
Vi lave have en større forskel mellem dagpenge og lavtlønsjob. Der skal være en større gevinst ved at tage et job end der er i dag, så det bliver mere attraktivt at komme i arbejde.

Enhedslisten
Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører:
Vores langsigtede mål er at give alle en jobgaranti. Den skal fungere sådan, at ingen skal kunne miste retten til dagpenge, uden at have fået tilbudt et ordinært job eller en uddannelse. Aktuelt har følgende punkter høj prioritet: Lavere optjeningsperiode (6 måneder) og genoptjeningsperiode (3 måneder). Timer fra jobrotation, løntilskudsjob, praktik og nyttejobs skal tælle med ved (gen)optjening. Dagpengeperioden skal forlænges til 4 år. Højere dagpengedækning. Bedre regler for supplerende dagpenge.

Radikale Venstre
Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører:
I Radikale Venstre afventer vi anbefalingerne fra dagpengekommissionen, men der er brug for et mere enkelt og gennemsigtigt system. Et system, der på den ene side understøtter den aktive beskæftigelsespolitik og får den enkelte ledige hurtigere i job, og som på den anden side sikrer tryghed og forudsigelighed for de arbejdsløse.

Børnepasning

"Hvad vil du gøre for at sikre, at handelsansatte forældre får bedre mulighed for at få passet deres børn, når de er på arbejde?"

Venstre
Karen Ellemann, socialordfører:
Det er ret vigtigt, at vi i vores arbejde som politikere husker, at det offentlige er til for borgerne. Borgerne er ikke til for det offentlige. Det siger jeg, fordi man som borger i en dansk kommune ofte støder ind i det problem, at man skal tilpasse sig de kommunale pasningstilbud. Det er ikke godt nok. Vi har kommunalt selvstyre i Danmark, og det skal vi vedblive med at have. Så ansvaret ligger og skal tages i kommunalbestyrelserne. Men som landspolitikere skal vi være med til at bakke op, videndele og tage fat i vores partifæller i kommunalbestyrelserne, så vi kan finde de bedste løsninger. For det er klart, pengene bør følge barnet, og at børnefamilierne bør have et reelt frit valg i forhold til børnepasningstilbud.

SF
Trine Mach, familie- og socialordfører:
For SF har forholdene for vores børn og for børnefamilierne høj prioritet. Alt for mange børnefamilier har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Det kan ikke løses af familierne selv, men kræver også politiske løsninger. Daginstitutioners åbningstider er én af de udfordringer. Kommunerne er simpelthen nødt til at få skruet ned for antallet af lukkedage – og op for mere fleksible åbningstider, så dagligdagen også hænger sammen for de forældre, der arbejder på mere skæve tider. Kommunerne kender hver især selv bedst, om det er døgnåbning eller udvidede åbningstider i udvalgte institutioner, der løser problemet. Fra Folketingets side er det til gengæld centralt at prioritere ressourcer til at ansætte flere voksne i daginstitutionerne, så der er personale nok, og i øvrigt i aftalerne med KL at gøre klart, at løsning af det her problem er en bunden opgave.

Radikale Venstre
Lotte Rod, social- og familieordfører:
Det står kommunerne frit for, om nogle institutioner skal have længere åbent. Men fra regeringens side har vi sat 1,25 milliarder kroner af til flere pædagoger frem mod 2019. Dem kan kommunerne bruge, som de vil, men det er oplagt, at institutioner er forskellige, og at man tænker i, at der for eksempel er en institution, der har længe åbent. Det er styrken ved vores model, at vi i modsætning til blå blok, vil bruge flere penge på pædagoger, men der stadighed er frihed til kommunerne i, hvordan de vil bruge dem.

Dansk Folkeparti
Karin Nødgaard, social- og familieordfører:
Det er kommunerne, der beslutter, hvordan de skal tilrettelægge deres institutionsområde. Så jeg kan ikke lovgive på området, fordi det vil udhule det kommunale selvstyre. Men jeg kan sende en appel, for jeg synes, det er oplagt, at man får kigget på, hvordan man kan gøre det mere fleksibelt. Mange har skæve arbejdstider og kan derfor have svært ved at få familielivet til at hænge sammen. Måske kan man internet i kommunerne arbejde sammen, så flere institutioner kan tilbyde af forskellige åbningstider. Måske kan man låne pædagoger af hinanden i ydertider, eller måske er kommunen så stor, at der også kan være en natbørnehave. 

Socialdemokraterne
Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og socialordfører:
Åbningstiderne ude i daginstitutionerne besluttes ude i kommunerne, og vi kan gøre meget lidt ved det. Nogle steder har man gjort det sådan, at der er enkelte institutioner, der har meget tidligt eller sent åbent, og så kan man søge en plads, hvis man har skæve arbejdstider. Sådan noget går jeg meget ind for, at man gør ude i kommunerne. For det skal selvfølgelig kunne lade sig gøre at være forældre og passe et job i detailhandlen på samme tid.

Enhedslisten
Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører:
Vi skal blive bedre til at dele arbejdet: Børneorlov (som vi havde i 90’erne) var en vigtig mulighed. Perioder med nedsat arbejdstid en anden. Vi er på længere sigt nødt til at få sænket arbejdstiden til 30 timer – men det skal ske via overenskomstforhandlingerne, så det må vi som politikere hellere holde fingrene fra. Og så skal vi holde fast i, at normalarbejdstiden skal overholdes. Fanden har skabt den omfattende trend med weekendåben i flere og flere butikker.  

Liberal Alliance
Thyra Frank, socialordfører:
Vi foreslår, at alle forældre får et fritvalgsbevis, som de kan omsætte til pasning i lige præcis den institution, de ønsker – også selvom den er privat. Samtidig mener vi, at alle kommuner skal oplyse om nøgletal så som normering og åbningstider for både private og offentlige institutioner på deres hjemmeside, mens alle forældre skal have mulighed for at passe deres helt små børn hjemme. Det betyder samlet set, at man som forælder meget nemt og overskueligt kan vælge den institution, der tager det største hensyn til ens arbejdstider og behov.

Det Konservative Folkeparti
Daniel Rugholm, børne- og undervisningsordfører m.m.:
Det er kommunernes opgave at lave åbningstider, der matcher de lokale ønsker og behov.

Støttet beskæftigelse

"Hvordan vil du sikre, at arbejdsgivere ikke misbruger offentlige ordninger til støttet beskæftigelse, så de kommer til at træde i stedet for almindeligt lønnet arbejde?"

Socialdemokraterne
Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og socialordfører:
Der er ikke et firkantet, let svar på det spørgsmål. For det er et kæmpemæssigt dilemma. Vi har et arbejdsmarked, der bliver mindre og mindre rummeligt, og vi har brug for nogle lette overgange til arbejdsmarkedet for folk, der har problemer ud over ledighed. På den anden side må det ikke betyde, at de ordinære stillinger ryger. Så det handler om løbende at holde øje med ordningerne og bokse med rammerne for at gøre arbejdsmarkedet rummeligt og samtidig undgå løntrykkeri.

SF
Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører:
Det vil jeg gøre ved at give den lokale tr eller fagforening en vetoret. Det vil sige, at den lokale TR eller den lokale fagforening skal kunne sige, at de her fem, der skal i virksomhedspraktik eller løntilskud, skal de ikke, fordi man mener, de kommer til at erstatte ordinært ansatte. For det er urimeligt at det sker. Vetoretten skal forstås meget bogstaveligt. Man skal simpelthen kunne forhindre, at det sker.

Radikale Venstre
Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører:
Vi ser helst, at de ledige tilbydes ordinært arbejde. Det er udgangspunkt for den måde, vi ser arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken på. Derfor ser vi gerne, at løntilskud og virksomhedspraktisk bliver brugt i mindre omfang, men omvendt kan det for nogle ledige være springbræt til beskæftigelse.

Enhedslisten
Finn Sørensen, kommunal- og socialordfører og medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
Det skal sikres, at når ledige kommer i støttet beskæftigelse, så sker det på overenskomstmæssige vilkår, så de har samme løn og rettigheder i øvrigt, som kollegerne. Det skal gælde alle former, også aktivering, virksomhedspraktik og ”nyttejob”. Ledige skal ikke misbruges som billig eller gratis arbejdskraft. Det fører til nedadgående pres på lønnen, og fortrængning af ordinære stillinger.

Dansk Folkeparti
Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører, næstformand i Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
Meningen må være, det at have folk i for eksempel løntilskud altid skal være med henblik på at få en ansat. Der skal derfor sættes en grænse for, hvor mange man kan tage i løntilskud uden at ansætte en. Har man haft for eksempel tre i løntilskud, bør man have fundet en, man kan ansætte. Hvis man ikke har det, kan man måske ikke få nogen i løntilskud i to år bagefter. Hvor grænsen skal gå, kan diskuteres, men der skal i hvert fald være en grænse, så det ikke bare bliver gratis arbejdskraft.

Venstre
Hans Andersen, beskæftigelsesordfører:
Jeg har bedt ministeren stramme op over for kommunerne, så de har bedre styr på, hvilke offentlige midler virksomhederne modtager. Reglerne er jo klare nok, men det er klart, at virksomhederne skal overholde dem, og det skal kommunerne holde styr på.

Liberal Alliance
Joachim B. Olsen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører:
Når man laver sådan nogle ordninger som jobrotation og virksomhedspraktik, som man gør med de bedste intentioner, så opstår der misbrug. Når man kaster milliarder ud i samfundet og siger: Kom og tag de her penge mod at tage arbejdsløse ind, så gør virksomhederne det, og det kan man ikke klandre dem. Vi synes derfor, man skal sanere mange af de her ordninger, fordi de dybest set er lappeløsninger. Det er klart, de gavner nogle mennesker, men ser man på samfundet som helhed, må man sige, at pengene kunne være blevet brugt bedre. Vi synes derfor, man i stedet bør have fokus på at sænke skatten i bunden og sænke kontanthjælpen for nogle, der har behov for mere incitament til at komme i arbejde. Det skal både kunne betale sig at arbejde og at ansætte folk i almindelige stillinger.  

Det Konservative Folkeparti
Daniel Rugholm, børne- og undervisningsordfører m.m.:  Vi har allerede meget kontrol, men bryder folk reglerne skal der selvfølgelig slås ned på det.

Hypermarkeder

"Hvordan vil du sikre os imod hypermarkeder og butiksdød i bymidter?"

Radikale Venstre
Ida Auken, erhvervsordfører:
Vi går ikke ind for at ville liberalisere planloven i forhold til hypermarkeder. Det er vigtigt for os, at vi har levende bymidter, og at vi har butiksliv også i mindre byer. Derfor er vi ikke glade for at give lov til hypermarkeder i udkanten af mindre byer. Vi tror ikke på, det vil øge det samlede salg af varer.

Venstre
Jacob Jensen, kommunalordfører:
Jeg vil lade det være op til forbrugerne at vælge, hvilke typer indkøbsmuligheder, de vil efterspørge. Jeg tror på, at det skal være servicen, som kan afspejles på flere forskellige måder, der skal afgøre, hvor forbrugerne ønsker at handle. Service kan både være det lokale kendskab, nærhed og personlighed blandt medarbejderne og butikslederen. Det kender jeg f.eks. fra min lokale Dagligbrugs. Omvendt kan service også være kæmpe udvalg, lange åbningstider og gode parkeringsmuligheder, som man typisk finder ved de større indkøbscentre. Jeg tror, at der er plads til begge dele. Det kender jeg bl.a. fra min egen egn, hvor vi har et såkaldt megacenter to kilometer uden for den gamle bymidte i Holbæk. I bymidten er der et blomstrende handelsliv med mange specialbutikker m.v. De to områder lever af hinanden. Derfor ønsker jeg, at planloven skal give plads til, at man lokalt kan træffe den slags beslutninger, da konsekvenserne positivt eller negativt også er lokale.

Socialdemokraterne
Simon Kollerup, kommunalordfører:
Vi skal ikke åbne op for hypermarkeder uden for byerne, som Venstre støtter. Det vil tømme bymidterne for handel og liv særlig i de små byer, hvor butikslivet er afgørende for dagligdagen. Butiksansatte, der arbejder og bor i samme by, vil med forslaget opleve en negativ spiral med færre butikker og færre mennesker i deres by. Den vej skal vi ikke gå. I stedet skal vi give kommunerne friere rammer til at placere større udvalgsvarebutikker i bymidterne, så vi bevarer de levende og varierede handelsliv i bykernen samtidig med, at der sikres kortere afstande, når borgere og butiksansatte skal købe ind.

Dansk Folkeparti
Morten Marinus, kommunalordfører:
Jeg mener godt, man kan lempe flere ting i planloven, som giver kommunerne flere muligheder for erhvervslivet. Men når det kommer til detailhandlen skal man ikke lukke op for flere hypermarkeder ude på landet. I dag ser man, at det i mindre og mindre grad er uddannet personale, man bruger i hypermarkederne, så fagligheden og kvaliteten bliver dårligere, og samtidig giver det butiksdød inde i byerne. Så man skal være meget varsom, for flere hypermarkeder vil hverken gavne landdistrikterne eller de bynære miljøer.

Det Konservative Folkeparti
Daniel Rugholm, børne- og undervisningsordfører m.m.: 
Vi vil have ændret planloven. Der er alt for mange tåbelige regler, som slet ikke giver mening. Flere beslutninger i forhold til den lokale planlægning skal over til kommunerne. De kender deres lokalområde og ønsker det bedste for lokalområdet - ikke mindst for deres detailhandel og butikslov i byerne.

Liberal Alliance
Joachim B. Olsen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører:
Vi synes, man skal afskaffe planloven på det her område. Man bør gøre som i Sverige, så det er op til de enkelte kommuner at afgøre, om der bliver bygget hypermarkeder eller ej. For det vil øge den sunde konkurrence. Man kan heller ikke sige, at en stramning af planloven har forhindret butiksdød. Det har det ikke, og det skyldes andre ting. Som den demografiske udvikling, og at de fleste unge flytter ind til de større byer. Det kan man ikke forhindre med en restriktiv planlov, der i stedet vil koste velstand og velfærd og ramme yderområderne.

Enhedslisten
Finn Sørensen, kommunal- og socialordfører og medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
Vi skal ikke have flere megaindkøbscentre (hypermarkeder). Det vil blot udtynde landdistrikterne endnu mere. Men vi vil gerne åbne op for, at der kan etableres større butikker i bymidten i de mindre byer. Det vil trække i den rigtige retning. Herudover skal planloven ikke lempes yderligere.

SF
Thomas Klimek, folketingskandidat for SF (i stedet for kommunalordfører Pernille Vigsø Bagge):
Det er ikke længe siden, at vi faktisk moderniserede planloven sammen med de Konservative. Det var netop med de mindre- og mellemstore detailhandlere for øje, plus naturligvis vores kystbyer- og strækninger. Den modernisering er et værn mod hypermarkeder, der trækker handel og liv ud af vore bymidter. Derfor skal der heller ikke laves gennemgribende ændringer i den nuværende planlov. Der kan være bureaukratiske størrelser, der står i vejen for almindelig sund fornuft, og det skal vi naturligvis se kritisk på, men bebyggelse i kystzone, hypermarkeder og andre gennemgribende ændringer kommer ikke til at ske, hvis det står til mig.

Derfor er det vigtigt, politikerne skaber bedre rammer for din fremtid

Hvorfor er det overhovedet vigtigt, hvad politikerne mener, og hvad de vil gøre for at sikre rammerne for din fremtid i detailbranchen? Det viser fremtidsprognoserne for detailhandel helt tydeligt. Tallene fortæller, at branchen som arbejdsplads selvfølgelig ikke forsvinder. Men den udvikler sig kraftigt. Og der er brug for nogle justeringer for at sikre, at du bliver uddannet og klar til udfordringerne. Læs med og få på den måde både indblik i, hvordan du selv skal ruste dig til fremtiden – og hvilke politiske løsninger, der bliver nødvendige.

Hvor bevæger e-handlen sig hen?

Et godt fingerpeg om, hvor e-handlen bevæger sig hen i fremtiden, og hvilke jobmuligheder der bliver her, ligger i de analyser, som Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) laver løbende. Den seneste fra april 2015 viser følgende:

  • Flere og flere handler på nettet: Hver femte kunde (20 %) handlede mere end 5 gange på nettet i april 2015. Samlet set har danskerne i april handlet 10,6 mio. gange på nettet med et samlet estimeret forbrug på 7,2 mia. kr.
  • Pris per handel stiger ikke: Den gennemsnitlige pris per handel i april ligger på 762 kr. hvilket er et fald på 74 kr. sammenlignet med april 2014.
  •  Flere og flere handler dagligvarer på nettet: ”Dagligvarer, mad og drikke” fortsætter den stigende tendens fra sidste år, så kategorien stod for 7 % af alle handler i april 2015 mod 6 % i samme periode sidste år.
  • Tøj, rejser og boligtilbehør sælger stadig mest: Varekategorier med tøj, rejser og bolig solgte i april for 3,2 mia. kr., og de stod dermed for over halvdelen (51 %) af månedens e-handel.
  • Netbutikker og fysiske butikker smelter sammen: On- og offline smelter sammen, så forbrugerne ser kun én butik, hvor de forventer samme service og fordele, uanset om de handler på nettet eller i den fysiske butik.

Teknologisk Institut, der har analyseret detailhandlens udvikling de seneste 10 år, mener også, at e-handlen vil komme til at fylde mere og mere i detailbranchen i Danmark. Det stiller nye krav til medarbejderne, og derfor anbefaler de i rapporten Analyse af Fremtidens Detailhandel, 2013, at du som medarbejder uddanner/efteruddanner dig inden for:    

  • Jura og betaling på nettet.
  • Håndtering af lager i forbindelse med onlinebutik eller en kombination mellem online og fysisk butik.
  • Kundeservice i forbindelse med e-handel.

De seks tendenser, der forandrer detailbranchen i fremtiden

Henrik Persson, fremtidsforsker hos Copenhagen Institute for Future Studies mener, at især seks forskellige tendenser vil præge detailbranchen de næste 10 år:

  1. Aldring og teknologiforståelse: Efterspørgslen på onlinetilbud og e-handel vil stige, fordi danskerne født i 80’erne, 90’erne og 00’erne er de såkaldte ”digitale indfødte” og bliver de vigtigste forbrugere, mens de mindre teknologivante ældre generationer efterhånden forsvinder. 68-generationen vil også bruge deres opsparing på at forbedre deres egen livskvalitet frem for at spare op til deres børn. (I Danmark steg luksuspræget forbrug mellem 2005 og 2010 tre gange så meget for par over 60 som for husholdninger i gennemsnit.) 68’erne er også blevet vant til at bruge deres smartphones og computere og har midlerne til at betale for leveringen af de produkter, de køber på nettet, hvilket de i højere og højere grad vil gøre, jo ældre de bliver.

  2. Få det bragt - lige til tiden og til personlig brug: Flere og flere undersøgelser viser, at et voksende antal mennesker ikke gider gå ned i forretningen, men foretrækker at få varer sendt hjem. Et eksempel er, hvordan Netflix for eksempel har trumfet Blockbuster. Folk vil gerne bare kunne gå online og lave deres bestilling uden bøvlet med at køre til forretningen og selv samle det op. Det nye er, at det i højere og højere grad også gælder føde- og dagligvarer.

  3. Altid online: Danskerne har – i modsætning til tidligere – et jævnt online-brug fra tidligt om morgenen til sent om aftenen, fordi de i højere og højere grad har mulighed for konstant at være online via deres smartphones og tablets. De forventer derfor også, at alle virksomheder og tjenester har en app, som gør det nemmere for dem at tjekke ind løbende.

  4. Mobil detailhandel: Mobil handel vokser hurtigere end nogen anden form for detailhandel. Et eksempel er, at eBays globale mobilsalg steg fra to til fem milliarder fra 2010 til 2011. Forbrugerne begynder simpelthen deres shopping med en mobil-app. De har for eksempel deres kundekort gemt på telefonen eller bruger telefonen til at læse stregkoder og sammenligne priser med.

  5.  Social handel: Social handel bliver mere og mere udbredt, idet e-handel bliver mere og mere kombineret med sociale nettjenester. Butikker har i høj grad succes med at markedsføre deres produkter via sociale netværk som blandt andet Facebook. På grund af Facebook er det også blevet meget nemmere for virksomheder at aflæse forbrugernes livsstil og forbrugermønstre og på den måde målrette deres markedsføring. 

  6. Multikanal-handel: Langt de fleste butikker har allerede bevæget sig i multikanal-retningen, eller også vil de gøre det om kort tid. Det vil sige, at de kombinerer en onlinebutik med en fysisk butik. Tendensen er dog stærkere for luksusbutikker end for discountbutikker, der fortsat vil satse mest på fysiske forretninger.

Konsekvenser af de seks tendenser:

  • Online- og offlineverdenen vil smelte sammen.
  • Mange traditionelle detailhandlere vil forsvinde, fordi konkurrencen bliver hård, og omkostningsniveauet bliver ved med at stige.
  • Store online-butikker vil få succes.
  • Fysiske butikker vil dog stadig eksistere. Særligt de steder og ruter, hvor forbrugerne færdes på vej til og fra arbejde. Og fordi de suppleres med mobile tjenester.
Kilde: Seks tendenser, som forandrer detailhandlen for evigt, af Henrik Persson, Scenario, 2012.

Dansk Erhvervs fremtidsprognoser: E-handel vokser

Dansk Erhverv har også lavet en række fremskrivninger, der tegner et billede af din arbejdsplads i detailbranchen i 2020:

  • E-handlen vokser årligt med 15 %, og derfor vil danskerne lægge 185 milliarder kroner om året i netbutikkerne i 2020.
  • Knap halvdelen af den samlede detailhandel i Danmark er dagligvarehandel, men andelen af dagligvarer, der bliver købt på nettet, er fortsat begrænset. De bliver stadig i højere grad købt i fysiske supermarkeder. Ser man på England, er den største spiller inden for e-handel med dagligvarer Tesco, men kæden omsatte i 2013 kun for 22 mia. kr. på et marked, der er 10 gange større end det danske. Derfor forventes der ikke en eksplosion i salget af dagligvarer på nettet i Danmark. Men der er alligevel et potentiale på området.
  • En stigende andel af e-handlen foregår i udenlandske netbutikker og vil nå op på 46 milliarder kroner i 2020. Ifølge Dansk Erhverv fordi der generelt er et højt omkostningsniveau i Danmark, og fordi danskerne er gode til sprog og ikke ser det som en barriere.
Kilder: Dansk Erhvervs Perspektiv, maj 2015

Fremtiden kræver, at du er faglært

Hvilke job inden for detailhandel forsvinder? Og hvilke nye skabes? Det giver LOs rapport Fremtidens Arbejdsmarked – flere og bedre job, 2010 et fingerpeg om. Den tegner følgende scenarie for 2020:

  • 195.000 ufaglærte job vil forsvinde, mens antallet af ufaglærte kun vil falde til 85.000. Dette giver en ubalance på 110.000.
  • Til gengæld forventes der en merefterspørgsel på 59.000 faglærte.
  • Der vil blive mangel på elevpladser. Blandt andet inden for handel og serviceområdet.
  • Der bliver skabt lige så mange nye job, som der nedlægges inden for handelsbranchen. Dog vil der også her være mange flere faglærte end ufaglærte job – derfor vil det være en god idé for dig at uddanne dig fra ufaglært til faglært. Eller fra faglært til en kort videregående uddannelse.
Læs mere: Sådan går du fra ufaglært til faglært.

Flere tomme butikskvadratmeter i fremtiden

Ifølge en analyse som Institut for Center-Planlægning (ICP) foretog i 2012, betyder den store udvikling i e-handel, at mange fysiske butikker vil lukke. Analysen tegner tre scenarier for 2025 – følgende er det mest vidtgående:

  • 15 % fald i det fysiske salg af dagligvarer.
  • 50 % fald i det fysiske salg af varer i specialforretninger.
  • 3,7 millioner kvadratmeter ud af i alt 11 millioner kvadratmeter butikslokaler vil ligge øde.
  • Supermarkeder og discountforretninger vil klare sig bedre.
  • Specialforretninger som boghandlere, optikere og isenkræmmere i små og mellemstore byer vil have sværest ved at overleve.

Måske skaber du selv din arbejdsplads i fremtiden

En analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i foråret 2015 tyder på, at du som faglært inden for detailbranchen måske selv kommer til at være med til at skabe en virksomhed.

  • I hvert fald viser analysen, at der fra 2005-2009 blev oprettet 88.000 nye virksomheder, hvoraf lidt mere end halvdelen af dem overlevede minimum tre år. 28 % af disse virksomheder blev oprettet inden for kategorien ”Handel og transport”.
  • Analysen viser også, at 62 % af de virksomheder, der var startet af faglærte iværksættere overlevede minimum tre år. Mens det kun var 55 % af de virksomheder, der var startet af personer med en lang videregående uddannelse, som overlevede.

Dit job bliver automatiseret i fremtiden

Stiftelsen för strategisk forskning i Sverige lavede i 2014 en analyse af, hvilke job der bliver automatiseret inden for 20 år. Så stor er sandsynligheden inden for kontor, butik og lager:

  • Kassepersonale: 95,3 %
  • Sælgere og demonstratører inden for detailhandel: 94,4 %
  • Kontorpersonale: 94,0 %
  • Lager- og transportassistenter: 78,8 % 

Det betyder ikke, at du kommer til at stå uden job. Dit job bliver bare anderledes.

Læs fremtidsforskernes bud på hvordan.

Læs mere om ferie under Råd & Støtte.

Læs også

Dit job i 2025 – et kig i krystalkuglen

Hvordan ser dit job og din arbejdsplads på kontor, lager eller i butik ud i 2025? Og hvordan forbereder du dig bedst til de nye udfordringer? 

Fremtid

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk