HK.dk logo

Undgå skader og ulykker på dit job: Her er farerne

Hvad er farligt på dit job? Og ved du, hvordan du kan være med til at forebygge arbejdsskader og ulykker? Det kan du finde ud af ved at læse dette tema om sikkerhed.

Obs. Dette tema er fra 2015. Du skal være opmærksom på, at nogle regler kan have ændret sig siden da. Kontakt din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545, hvis du har spørgsmål til emnet.

De største risici for arbejdsskader og ulykker på dit job

Butik

  1. Løft, træk og skub: Når du arbejder i butik, er der stor risiko for både akutte skader eller slidskader ved mange, tunge løft, skub og træk. Der sker især skader, hvis der er trang plads at arbejde på, hvis du løfter for mange kilo, hvis du løfter forkert og for eksempel vrider i kroppen under løft, eller hvis varerne er uhensigtsmæssigt placeret eller kommer i uhåndterlige former eller størrelser.
    Forebyg: Sørg for at bruge egnede tekniske hjælpemidler, når du har tungt arbejde. For eksempel sækkevogne, palleløftere, el-stablere og rulleborde. Arbejdet skal være planlagt, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne. Og alle ansatte – også nyansatte, vikarer og deltidsmedarbejdere - skal være instrueret i at bruge dem. Sørg for ikke at bøje og vride i ryggen, når du løfter – gå i stedet ned i knæ. Husk også at placere varerne, så I kan komme til at løfte med god løfteteknik

    Find gode løfteteknikker her.
    Se film om forskellige teknikker til løft, træk og skub her.

  2. Ensidigt belastende bevægelser: Hvis du arbejder størstedelen af dagen i en fastlåst stilling med ensartede bevægelser – hvis du for eksempel scanner varer i kassen – er der risiko for skader i muskler og led.
    Forebyg: Indstil stol og evt. fodstøtte korrekt og anvend korrekt arbejdsteknik. Her gælder det om at lade varen komme til dig og undgå at løfte varen, men i stedet kippe den op mod scannerruden og trække varen henover båndet. Sørg for variation i dine arbejdsstillinger.

    Se i øvrigt: 10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen
    Bestil en instruktionsfilm om arbejdsteknikker i kassen her.

  3. Fald og snublen: Der sker faldulykker i butikker, hvor medarbejdere falder ned fra stiger eller hylder eller snubler. Det kan ske, hvis der er for trang plads, hvis stigen ikke er ordentligt vedligeholdt eller slået ud, at du ikke bruger stiger, men i stedet stiller dig op på hylder, når du skal nå noget i reolerne.
    Forebyg: Sørg for, at færdselsvejene i butikken er plane, skridsikre, uden rod eller ujævnheder som for eksempel trin eller huller, og at de er ordentligt belyst. Sørg for at der er gode stiger med skridsikre ben alle steder, hvor der er behov for at komme op i højden. Undgå at kravle i reoler og hylder. Tal ikke i mobiltelefon eller andet, mens du går.

  4. Maskiner: Hvis du arbejder i en butik, hvor der er maskiner eller brug af knive – for eksempel i et supermarked, hvor der også er bager- eller slagterafdeling – kan der være forskellige maskiner og redskaber, hvor du kan skære dig eller få fingre i klemme og i maskinen. Det kan også være, hvis du bruger kartonknive eller hobbyknive til for eksempel at åbne kasser med. Oftest sker ulykkerne, hvis arbejdet går for hurtigt, du er uopmærksom eller sikkerhedsanordningerne på maskinerne ikke er vedligeholdt eller helt er pillet af.
    Forebyg: Sørg for at alle medarbejdere – også nyansatte, vikarer og deltidsmedarbejdere – ved, hvordan maskiner kan bruges. Sørg for at vedligeholde dem, så alle sikkerhedsanordninger virker. Vær opmærksom ved brug af knive – du må ikke sløse med sikkerheden.

  5. Røveri: Der er risiko for røveri, især i dagligvarebutikker. Røveri er en voldsom oplevelse, og det er derfor vigtigt, at I forebygger, men også ved, hvad I skal gøre, hvis der sker et røveri.
    Forebyg: Foretag en risikovurdering af butikken, og iværksæt derefter de relevante tiltag som: diskret pengehåndtering, sikker adfærd omkring butikkens lukketid, opmærksomhed på mistænkelig adfærd og begrænsning af kassebeholdning.

    Læs mere om, hvordan du forholder dig til røveri her.

Kontor

  1. Computerarbejde: Den absolut største risiko for arbejdsskader, når du arbejder på kontor ligger i, at du sidder meget ned foran computerskærmen og udfører mange ensidige gentagne bevægelser. Det kan føre til sygdomme og skader i muskler og led– særligt nakke, skuldre, arm og håndled. Der er sjældent tale om akutte skader, men sygdomme, der opstår efter længerevarende belastning.
    Forebyg: Variér dine arbejdsstillinger. Indstil din kontorstol korrekt og brug hæve-sænkebordets funktioner, hvis du har et. Brug separat tastatur, mus og indstillelig skærm. Rejs dig og gå rundt med jævne mellemrum – og lav øvelser for nakke, skuldre og arme, hvis muligt.  

  2. Fald og snublen over ledninger: Der er stor risiko for, at du falder eller snubler på kontoret, hvis der ligger ledninger rundt omkring. Eller der ligger løse tæpper eller måtter.
    Forebyg: Hæng/saml ledninger op under skrivebordene. Kig ikke i papirer/snak ikke i mobiltelefon, mens du går. Sørg for at I ikke kan falde over løse tæpper og måtter.  Ryd alle gulve, hvor der skal være passage.

  3. Dårligt psykisk arbejdsmiljø: På kontorarbejdspladser er en af de hyppigste arbejdsskader depression og andre psykiske lidelser, som er udløst af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, søvnproblemer, tristhed. På lang sigt kan det føre til for eksempel depression og angst.
    Forebyg: At skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er komplekst og kræver et langvarigt og tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Sammen kan I blandt andet arbejde for at arbejdsmængden tilpasses den enkeltes faglige og personlige ressourcer, at der er indhold og variation i arbejdet og mulighed for medindflydelse, at I støtter hinanden som kolleger, og at lave en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og sexchikane.  

Lager

  1. Løft, træk og skub: Når du arbejder på lager, er der risiko for både akutte skader eller slidskader ved mange, tunge løft, skub og træk. Der kan ske skader, hvis der er trang plads at arbejde på, hvis du løfter for mange kilo, eller hvis du løfter forkert og for eksempel bøjer og vrider i ryg under løft på grund af, at varerne er uhensigtsmæssigt placeret eller kommer i uhåndterlige former eller størrelser.
    Forebyg: Sørg for at bruge egnede tekniske hjælpemidler, når du har tungt arbejde. For eksempel palleløftere, el-stablere og trucks. Arbejdet skal være planlagt, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne. Og alle ansatte – også nyansatte, vikarer og deltidsmedarbejdere - skal være instrueret i at bruge dem. Sørg for at arbejdspladsen og varerne er placerede så du kan arbejde i gode arbejdsstillinger og med korrekt løfteteknik. Sørg for ikke at bøje og vride i ryg– gå i stedet ned i knæ.

  2. Fald og snublen: Der sker faldulykker på lageret, hvor medarbejdere falder ned fra stiger eller hylder eller snubler over varer eller fordi gulvet er ujævnt. Fald og snublen kan ske hvis, der er rodet og gulvet er dårligt vedligeholdt. Fald fra stige eller højere niveau kan ske, hvis du klatre op på hylder i stedet for at bruge stigen, hvis stigen er dårlig vedligeholdt, eller du bruger den forkert.
    Forebyg: Sørg for, at færdselsvejene på lageret er plane, skridsikre, uden rod eller ujævnheder som for eksempel trin eller huller, og at de er ordentligt belyst.. Brug egnede stiger og sørg for at de efterses og er vedligeholdte. Undgå at kravle op i reoler og på hylder.

  3. Intern transport: På lageret kan der ske ulykker ved brug af trucks og el-stablere. Du kan blive påkørt især, hvis de områder, hvor kørende og gående færdsel ikke er adskilt, hvis det hele går lidt stærkt, og I ikke er opmærksomme på hinanden. Men også hvis der er nogen, der kører trucks uden de nødvendige forudsætninger som truckcertifikat.
    Forebyg: Sørg for at alle medarbejdere – også vikarer, nyansatte og deltidsmedarbejdere – ved, hvilke tekniske hjælpemidler de må bruge, og hvordan de bruges. Sørg for at ingen kører truck uden certifikat. Indret lageret og tilrettelæg arbejdet, så der så vidt muligt ikke skal køres med truck, el-stablere og gås i samme område, og at der er plads til at komme omkring og færdes uhindret. Udarbejd regler for intern transport og instruer alle medarbejdere om, hvordan de skal færdes på lageret. Brug sikkerhedssko.

  4. Maskiner og tekniske hjælpemidler: På maskiner og tekniske hjælpemidler kan der være sikkerhedsskærme og andet sikkerhedsudstyr, som er defekt, pillet af eller på anden måde gør, at du kan få fingrene i maskinen og komme ud for en ulykke.  
    Forebyg: Sørg for at vedligeholde maskiner og de tekniske hjælpemidler, så alt sikkerhedsudstyr virker.  

  5. Genstande, der falder ned: På lageret er der risiko for, at varer og forskellige genstande falder ned fra reoler og hylder, hvis de ikke er placeret forsvarligt korrekt,  Du kan blive ramt i hovedet eller varerne kan falde ned over dine fødder og fingre.
    Forebyg: Ryd op og få system i varerne i alle reoler og lagerrum. Brug sikkerhedssko.
FIND FLERE GODE RÅD TIL FOREBYGGELSE AF ARBEJDSSKADER PÅ BARHANDEL.DK, BARKONTOR.DK og BARTRANSPORT.DK

Så mange kommer ud for arbejdsskader og arbejdsulykker

Antal anmeldte erhvervssygdomme i 2013:

I alt for alle brancher: 21.318

Kontor: 3.245

Butik: 870

Engros: 765

Top 3 over hyppigst anmeldte erhvervssygdomme inden for kontor, butik og lager:

  1. Muskelskeletsygdomme i arm, hånd, nakke og skuldre
  2. Psykiske sygdomme som stress og depression
  3. Hudsygdomme og øresygdomme

Antal anmeldte arbejdsulykker i 2012:

I alt for alle brancher: 41.750

Kontor: 5.049 (116 per 10.000 beskæftigede)

Butik: 2175 (90 per 10.000 beskæftigede)

Engros: 1489 (97 per 10.000 beskæftigede)

Top 3 over hyppigste type af arbejdsulykke inden for kontor, butik og lager:

  1. Fald
  2. Akut fysisk overbelastning
  3. Ramt af genstand
Kilde: Arbejdstilsynet

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade kan deles op i to kategorier:

  • En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår pludseligt eller inden for fem dage. For eksempel hvis du får en kasse i hovedet, eller du bliver kørt over af en truck.
  • En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. For eksempel hvis du har fået musearm af at arbejde foran computer eller fået varige rygskader af mange løft.

De vigtigste regler
-for det fysiske arbejdsmiljø på dit job

Om ansvaret for arbejdsmiljøet

  1. Din arbejdsgiver har ansvaret for, at dit arbejde bliver planlagt og tilrettelagt, så du kan udføre det sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det gælder både, når det drejer sig om arbejdets udførelse, indretning af arbejdsstedet og om tekniske hjælpemidler.
  2. Du har som medarbejder ansvar for at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Hvis du bliver opmærksom på fejl eller mangler på din arbejdsplads, har du pligt til at underrette din leder eller arbejdsgiver.
  3. Der skal løbende være et samarbejde om sikkerhed og sundhed på din arbejdsplads mellem arbejdsgiver og medarbejdere. Blandt andet skal der minimum hvert tredje år laves en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV): - I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet skal det ske ved direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte. - I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsgiveren. -I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med både en gruppe, der varetager de daglige opgaver om sikkerhed og sundhed, og en der varetager de overordnede opgaver.

Om løft, skub og træk

  • Du skal altid have modtaget instruktion i teknikker til løfte-, skub- og trækarbejde.
  • Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt.
  • Transportveje på din arbejdsplads skal være godt belyste, brede og høje nok til at du kan arbejde i oprejst stilling, og de skal være ryddede og ikke glatte.
  • Der er grænser for, hvor meget du må løfte, skubbe og trække – og hvor langt du må bære ting. Se her.

Om skærmarbejde

Når du arbejder regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af din normale arbejdstid gælder det:

  • Dit tastatur skal være adskilt fra skærmen, så du kan placere og indstille din skærm, så den passer til dig.
  • Arbejdsbord og arbejdsstol skal være indrettet, så de passer til dig og det arbejde, du skal udføre.
  • Når det ikke er muligt variere dit arbejde med opgaver, der kan udføres væk fra computeren – skal dit arbejde afbrydes af pauser.
  • Du har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn.

Om indeklima

  • Hvis du udfører let fysisk arbejde, anbefales en temperatur på 20-22 °C.
  • Det er vigtigt, at støv fjernes med effektiv rengøring.
  • Belysningen på din arbejdsplads skal - udover at give lys til dit arbejde - oplyse rummet på en behagelig måde. Vinduer skal give mulighed for udsyn.
  • Lyd- og akustikforhold skal være gode.
  • Luftfugtigheden skal ligge med en relativ fugtighed på mellem 25 og 60 procent.
  • Der skal være mekanisk eller naturlig ventilation på din arbejdsplads.  

LÆS OGSÅ:

HUSK SIKKERHEDEN I HVERDAGEN

Alle arbejdsgivere med én eller flere ansatte skal ifølge loven lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) i fællesskab med medarbejderne. Som minimum hvert tredje år, eller hvis der sker store ændringer eller en arbejdsulykke på arbejdspladsen. Det er dog utrolig vigtigt, at I arbejder med sikkerheden i hverdagen på jobbet og ikke kun tænker over den hvert tredje år.

Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK HANDEL:

En APV tager temperaturen på arbejdsmiljøet og fanger centrale problemstillinger. Men at forebygge ulykker og skader er noget, der skal arbejdes med hver dag.  Hvis man ikke i dagligdagen bruger de tekniske hjælpemidler, man har til rådighed eller den løfteteknik, man har fået instruktion i, hjælper det jo ikke. En god sikkerhedskultur kræver en fælles indsats, og at man er enige om ikke at sløse. Man skal hanke op i hinanden, selv om tingene går stærkt. Så ingen kravler i reolerne, ingen kører truck uden certifikat, og ingen lader ledninger ligge og flyde eller glemmer at få sikkerhedsanordningerne på maskinerne fikset.

 

Brug hjælpemidler og sikkerhedsudstyr

  • Tekniske hjælpemidler: Hvis der på din arbejdsplads er tekniske hjælpemidler som rulleborde, stiger, stablere eller andet, så husk at brug dem. Og endnu vigtigere: Brug dem korrekt.
  • Personlige værnemidler: Hvis der er en sikkerhedsrisiko på dit arbejde, som ikke kan afhjælpes, uden at du får personlige værnemidler som sikkerhedssko, hjelm eller høreværn, er din arbejdsgiver forpligtet til at give dig disse værnemidler.  Du er derefter forpligtet til at bruge dem. Husk for eksempel sikkerhedsskoene på lageret eller høreværnet, hvis du arbejder i støj over 80 dB.
  • Førstehjælp: Der er ingen krav om, at alle medarbejdere skal på førstehjælpskurser. Men det kan være en rigtig god idé. Ligeledes anbefales det at have en førstehjælpskasse og en hjertestarter på arbejdspladsen. Sørg for at alle ved, hvor sikkerhedsudstyret findes, og hvordan det skal bruges.
  • Brandslukker: Der er særlige regler for antal af flugtveje, brandslukkere og så videre alt efter din arbejdsplads’ størrelse. Læs her.
  • Sikker adfærd: Udover fysisk sikkerhedsudstyr og tekniske hjælpemidler, er din sikkerhedsadfærd noget af det vigtigste for at undgå ulykker og skader på jobbet.

    Tjek branchevejledningerne på dit arbejdsområde:

Butik

Kontor

Lager

Særligt hensyn til unge

Der skal tages særlige hensyn til unge medarbejdere under 18 år, fordi unge ofte har begrænset erhvervserfaring, mindre bevidsthed om risici og derfor er mere udsatte for ulykker og skader. Derfor har lovgivningen skærpede krav til unges arbejde. Blandt andet:

Arbejdstid

  • Unge mellem 13 og 17 år, der ikke er gået ud af 9. klasse, må kun arbejde 2 timer om dagen og 12 timer om ugen, når det er skoleuge. Hvis de har fri fra skole, må de arbejde 8 timer om dagen (13-14-årige kun 7) og 40 timer om ugen (13-14-årige kun 35). De må ikke arbejde mellem klokken 20.00 og 06.00.
  • Unge mellem 15 og 17, der er gået ud af 9. klasse, må arbejde 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. De må ikke arbejde klokken 20.00 og 06.00 På kontorer, butikker og servicestationer må unge dog arbejde indtil klokken 22.00.
  • Unge må ikke arbejde alene i butikker, kiosker og servicestationer klokken 18.00-06.00 på hverdage og klokken 14.00 til 06.00 i weekender.
  • Unge må gerne arbejde alene eller sammen med andre unge i storcentre med sikkerhedsvagter eller overvågning klokken 18.00-20.00 på hverdage og klokken 14.00 til 20.00 i weekender.

Løft og skub

  • Unge bør ikke bære mere end 12 kilo, hvad der svarer til en ølkasse med tomme flasker. I enkelte tilfælde må de gerne bære 25 kilo, hvad der svarer til en ølkasse med fyldte flasker.
  • Unge bør ikke løfte mere end 250 kilo på palleløfteren. Det svarer til 10 fyldte ølkasser.
  • Unge bør højest skubbe 10 kundevogne af gangen.
Maskiner
  • Unge under 18 år må ikke bruge motordrevne rengørings- og fejemaskine eller køre gaffeltruck eller gaffelstablere med motor.
  • Unge, der er fyldt 15 år og er gået ud af 9. klasse må gerne betjene pressere, flaskeautomater, friturekogere og palleløftere med motor.

Sådan anmelder du en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom

  1. Din læge har pligt til at anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen, hvis du har en sygdom, som skyldes et job, du har eller har haft. Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdsskadestyrelsen eller sit forsikringsselskab.
  2. Du kan også selv vælge at anmelde din arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.
  3. Anmeldelsen sker elektronisk. Se mere her.
  4. Anmeldelsen af en erhvervssygdom skal ske senest et år efter, at du har fundet ud af, at din sygdom skyldes dit arbejde. Anmeldelsen af en arbejdsulykke skal ske senest et år efter ulykken.
  5. Du skal sørge for at få en kvittering for anmeldelsen.
  6. Hvis Arbejdsskadestyrelsen anerkender din arbejdsskade, er du berettiget til en erstatning for enten varige men eller tab af erhvervsevne fra din arbejdsgivers forsikringsselskab (Din arbejdsgiver er nemlig forpligtet til at have en forsikring).
  7. Hvis du har en privat forsikring eller gruppelivsordning via din overenskomst, kan du også herfra få udbetalt erstatning for varige men eller tab af erhvervsevne.  

 

Kilder til temaet: Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK HANDEL, Arbejdstilsynet, Videncenter for Arbejdsmiljø, Forebyggelsesfonden, barhandel.dk, barkontor.dk, Arbejdsskadestyrelsen.dk, dkr.dk, statistikbanken.dk, Lov om arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet.dk

Læs også

Sådan tackler du konflikter med kolleger

Cirka hver sjette oplever konflikter på arbejdspladsen en gang om måneden. Her får du råd til at forebygge, spotte og tackle konflikter med kolleger. 

Konflikter

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk