HK.dk logo

Når du bliver færdig  

Er der noget, jeg skal gøre, allerede dagen efter jeg bliver færdig på studiet?

Hvis du ikke skal starte på et job dagen efter, du bliver færdig på studiet, skal du udfylde en ledighedserklæring og tilmelde dig på jobnet.dk. Først fra den dag, du har gjort de 2 ting, har du ret til dagpenge.

Er der nogle blanketter, jeg skal udfylde i forbindelse med, at jeg afslutter min uddannelse?

Er du medlem af HK, skal du udfylde blanketten uddannelse afsluttet. Nu bliver dit medlemskab nemlig ændret. Du får flere fordele og rettigheder, og du kan ikke længere være medlem for 0 kr. Har du haft fuldt medlemskab til 95 kr./md. mens du studerede,  kan du beholde dit billigere medlemskab efter studierne, mens du søger job.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er medlem af a-kassen, den dag jeg bliver færdig?

Du skal melde dig ind i a-kassen, senest 14 dage efter du er færdig, hvis du ikke har et arbejde og gerne vil modtage dagpenge. Du kan beregne din pris og få overblik over de forskellige typer medlemskab på HK.DK. Og husk, at hele beløbet er fradragsberettiget, så den reelle pris for dit medlemskab er langt mindre end det beløb, du kan regne dig frem til.

Skal jeg tage stilling til, hvilke rettigheder jeg gerne vil have i a-kassen?

Hvis du allerede er medlem af a-kassen og har været det mere end 1 år, skal du, senest 14 dage efter du afslutter din uddannelse, vælge, hvilke rettigheder du vil have i a-kassen.

Er der noget, jeg skal gøre, hvis jeg har haft a-kasse til 0 kr. som studerende?

Du skal udfylde blanketten Kvitter for gratis a-kasse, hvis du har haft a-kasse medlemskab til 0 kr., mens du har været under uddannelse. Til spørgsmålet om, hvorfor du indsender denne blanket, skal du vælge ’Sluterklæring efter endt periode med a-kasse til 0 kr.’

Skal jeg gøre noget, hvis jeg starter på en ny uddannelse, når jeg er færdig med min nuværende?

Starter du på en ny uddannelse, skal du lave en ny ansøgning om a-kasse for 0 kr. Vælg punktet ’1. gangs ansøgning om a-kasse til 0 kr. i forbindelse med uddannelse’. Du skal vælge 1. gangs ansøgning, da det er en ny ansøgning til en ny uddannelse.

Når du skal finde dit første job  

Kan HK hjælpe mig med at forbedre mine ansøgninger og mit CV? Og give mig tips til jobsamtalerne?

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få din ansøgning og dit CV til at spille, så du har gode chancer for at blive kaldt til en jobsamtale. Den dag, du bliver indkaldt til samtale, har vi også en masse gode råd til, hvordan du præsenterer dig selv bedst.

Hvad er en god løn?

Det kan være svært at vide, hvad der er en god løn, når du lige er blevet færdig. Du kan prøve at tage et LønTjek og se, om du kan gætte, hvad du bør få i løn som nyuddannet. Bagefter kan du se, hvad statistikken siger.

Er min ansættelseskontrakt i orden

Når du får et job, vil vi meget gerne hjælpe dig med at se kontrakten igennem, inden du skriver under. Kontakt din lokale HK-afdeling, hvis du gerne vil have os til at se kontrakten igennem, så du opdager fejl og mangler, inden aftalen bliver bindende. Det er meget svært at ændre den senere hen.

Hvornår har jeg optjent ferie?

Du optjener ferie fra 1. januar til 31. december. Ferieåret, som din ferie skal holdes i, starter derimod 1. maj og slutter 30. april året efter. Har du ikke haft et godt betalt studiejob i den periode, hvor ferien skal optjenes, har du sandsynligvis ikke ret til ferie med løn til at starte med. Derfor kan det være en god idé at forhandle ferie, når du får et nyt job – allerede når I skal blive enige om din løn.

Min SU er forudbetalt, hvad med dagpengene?

Din SU er forudbetalt, mens dagpengene er bagudbetalt. Derfor kan du risikere at stå uden penge i overgangen fra SU til dagpenge. Heldigvis fortsætter du med at kunne få rabatter og billig forsikring.

Om løn og ferie på dit fritids- og studiejob  

Hvad skal jeg som minimum have i løn?

Der er stor forskel på mindstelønnen, alt efter om du er over eller under 18 år. Og reglen om mindsteløn gælder kun, hvis din arbejdsplads har en overenskomst. Ellers kan de i princippet betale dig 2 kroner i timen. På jobpatruljen.dk kan du læse meget mere om dine rettigheder på arbejdsmarkedet.

Har jeg ret til feriepenge?

Ja, i ferieloven står der, at du skal have 12,5 procent i feriepenge af hver krone, du tjener. Din arbejdsgiver skal indsætte pengene på FerieKonto eller feriekort. Feriepenge bliver udbetalt året efter, at du har tjent dem. De feriepenge, du har optjent i sidste kalenderår, skal bruges til den ferie, du afholder efter 1. maj i indeværende år. Dog kan du få udbetalt feriepengene her og nu, når du stopper på dit arbejde, hvis det er under 750 kroner efter skat og arbejdsmarkedsbidrag. Har du optjent mindre end 1.500 kroner i feriepenge, får du ikke noget FerieKontobevis. I stedet udbetaler FerieKonto direkte til din bankkonto, inden ferieårets begynder. Det er ulovligt, hvis din arbejdsgiver siger, at din løn er inklusive feriepenge.

Har jeg ret til løn, hvis jeg ikke kan passe mit studiejob, når jeg er syg?

Ja, hvis du arbejder mere end otte timer om ugen og laver funktionærarbejde, skal du have løn under sygdom. Det kan være, at du skal have været ansat i mere end 8 uger for at få løn under sygdom. I de 8 uger skal du have arbejdet i mindst 74 timer. Det er i øvrigt ikke dit ansvar at finde en afløser, hvis du er syg.

Om HK's a-kasse  

Hvad er forskellen på a-kassen og fagforeningen?
Hos HK får du både a-kasse og fagforening. A-kassen er dit sikkerhedsnet, hvis du bliver ledig. Fagforeningen er med dig, fra du begynder at studere, til du går på pension. Her får du gode råd, når du skal finde et nyt job, bliver rustet til fremtidens arbejdsmarked, får juridisk hjælp og meget andet.
Som studerende kan jeg vælge et medlemskab til 0 kr. eller et medlemskab til 95 kr. om måneden? Hvad er forskellen?

Med et fuldt medlemskab til 95 kr./md. kan du som studerende få juridisk hjælp, hvis du får brug for det. Og du kan endda beholde dit billigere medlemskab efter studierne, mens du søger job, hvis du har været medlem i 12 mdr. eller mere. På den måde kan du spare en del penge på et tidspunkt, hvor din økonomi nok er lidt stram.

Hvad koster det at være medlem af a-kassen, når jeg ikke længere er studerende?

Den første måned fejrer vi, at du er blevet færdig på dit studie med et introkontingent på 95 kr. Herefter kan du fortsætte dit medlemskab og tilpasse det efter din nye situation. Du kan beregne din pris og få overblik over de forskellige typer medlemskab på HK.DK. Og husk, at hele beløbet er fradragsberettiget, så den reelle pris for dit medlemskab er langt mindre end det beløb, du kan regne dig frem til.

Hvis jeg allerede er medlem af en anden a-kasse og gerne vil være med i HK's fagforening - skal jeg så skifte til HK's a-kasse?

Du behøver ikke skifte til HK’s a-kasse. Men hvis du gerne vil samle din fagforening og a-kasse ét sted, så kan HK flytte dig over, uden du skal røre en finger – og du beholder selvfølgelig din anciennitet. Du kan i øvrigt have alle de fagforeninger, du har lyst til, men kun én a-kasse.

Er der noget, jeg skal huske, når jeg bliver færdiguddannet?

Du har været medlem af a-kassen i under 1 år. Når du afslutter din uddannelse, skal du senest 14 dage efter vælge, om du vil have rettigheder i a-kassen som nyuddannet eller fortsætte med dine nuværende rettigheder. Derudover er der en del blanketter, som skal udfyldes, når du bliver færdiguddannet. Du skal også udfylde en ledighedserklæring og en række andre ting, hvis du ikke har et job fra den allerførste dag.

Hvad får jeg i dagpenge, når jeg er nyuddannet og ledig?

Som nyuddannet får du 82 % af max. dagpengesatsen. Det vil sige 14.690 kr./md. Du kan tidligst få beregnet en ny og højere dagpengesats 6 måneder efter den første dag, du har ret til dagpenge – og når du har haft lønarbejde i 3 måneder (320 løntimer).

Hvis jeg bliver færdiguddannet, mens jeg læser i udlandet - er der så noget særligt, jeg skal være opmærksom på, hvis jeg gerne vil hjem til Danmark bagefter?

Hvis du er international studerende og gerne vil rejse hjem igen, når du er færdig på dit studie, skal du kontakte a-kassen, hvis du ikke allerede har et job, der venter på dig herhjemme. Vi kan vejlede dig bedst muligt, hvis du ringer til os på 7010 6789.

Om HK's fagforening  

Hvad koster det at være medlem af HK's fagforening, når jeg ikke længere er studerende?

Den første måned fejrer vi, at du er blevet færdig på dit studie med et introkontingent på 95 kr. Herefter kan du fortsætte dit medlemskab og tilpasse det efter din nye situation. Du kan beregne din pris og få overblik over de forskellige typer medlemskab på HK.DK. Og husk, at hele beløbet er fradragsberettiget, så den reelle pris for dit medlemskab er langt mindre end det beløb, du kan regne dig frem til.

Hvordan tilmelder jeg mig et kursus?

Du tilmelder dig på HK.DK, hvor du finder en masse kurser for studerende. Mange af dem koster dig ikke noget. Du får opgraderet din viden og kan lære en masse nyt, som får dig til at stå stærkere den dag, du begynder at lede efter dit drømmejob for alvor.

Hvordan søger jeg HK's uddannelseslegat?

I HK kan du søge legater til at udvikle dine talenter, mens du er studerende. Du søger ved at sende en ansøgning til ADM1_teambogholderi@hk.dk inden 1. juni.

Hvad kan jeg spørge om, hvis jeg ringer til HK's Karrieretelefon?

Karrieretelefonen er vejledning om karriere og uddannelse til dig, der arbejder i kommune, region eller staten. Ring til 3330 4460 mandag mellem 14 og 17, hvor vi sidder klar til at rådgive dig.

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk