HK.dk logo

Andre jobmuligheder

Job i udlandet

Et job i det øvrige Skandinavien kan være din genvej til at komme ind på arbejdsmarkedet. Her kan du hente de erfaringer, som tit efterspørges i danske jobansøgninger. Ofte hurtigere end i Danmark.

Gennem finanskrisen har mange været ramt af arbejdsløshed og meget lange jobsøgningsperioder. Det bliver ikke nemmere af, at mange virksomheder efterspørger arbejdskraft med et par års erfaring. Det hænger ganske enkelt ikke sammen med, at man skal ind på arbejdsmarkedet. 

Rundt omkring os i Skandinavien er der imidlertid mange jobs at komme efter. Og det gælder ikke kun håndværkere. Hos vores naboer er der flere årsager til, at der stadig er et godt jobmarked på trods af finanskrisen. 

Langt til hovedstaden
Geografien i resten af Skandinavien betyder, at man flere steder har meget svært ved at tiltrække arbejdskraft. Udkantsdanmark kommer ligefrem til at fremstå som en forstad til København sammenlignet med ydreområderne i Norge, Sverige og Finland. Her er afstanden til hovedstaden ofte længere end afstanden fra Danmark til Paris. 

Det betyder, at man kan finde jobs, der har været opslået i månedsvis uden en eneste ansøger. Samtidig er man i disse områder nødt til at gå på kompromis med ansøgernes forudgående joberfaring. Det kan være din mulighed.

I et land som Norge er der i øvrigt en række skattefordele forbundet med at flytte ud i periferien, da den norske stat prioriterer meget højt at holde udkanten befolket.

Ingen finanskrise
Norge har et særligt favorabelt jobmarked. Både fordi staten har besluttet at gøre meget for at holde udkanten befolket, men også fordi den særlige norske økonomi, på grund af olieindtægter, ikke har været så udsat som resten af Europa under finanskrisen. Yderligere er det norske sprog det, de fleste vil opleve, som værende tættest på det danske.

Norske virksomheder rapporterede i 2013 en samlet efterspørgsel på 32.200 jobs. Med en arbejdsløshed på kun 2,5 % er det ikke nemt at finde ansatte. Til sammenligning er den danske arbejdsløshed 5 %.

Sproget
I en analyse af sprogbarrierer ved jobsøgning i Norge og Sverige finder Ramböll, at det, sammen med kulturelle forskelle, ikke har nogen betydning. I flere tilfælde er der tilmed ordninger med sprogkurser. 

Sprogets betydning varierer selvfølgelig meget på tværs af brancher. Der er stor forskel på, om man ønsker at arbejde på kontor eller i butik. Undersøgelsen viser dog, at det ikke er en afgørende overvejelse for arbejdsgiverne.

Alt i alt kan det øvrige Skandinavien og særligt Norge være vejen til erfaring og job. For HK's medlemmer gælder det særligt butiksmedarbejdere, men alle bør undersøge deres jobmuligheder i vores nabolande.

Kom i gang med din jobsøgning

Vi har samlet en række nyttige link til dig, der vil søge jobudfordringer hos vores skandinaviske naboer.

Vigtig information om vore nabolandes arbejdsmarked og hjælp til, hvordan du kommer videre:
Norden.org

Jobindex - om dine muligheder for jobsøgning i Norge og Sverige:
Jobindex.dk

Brug det europæiske samarbejde Eures til at søge job i hele Europa:
Eures.dk

Søg job med det svenske svar på Jobindex: 
Jobbsafari.se

Søg job med det norske svar på Jobindex: 
Jobbsafari.no

Vikar i jobrotation

Som vikar i et jobrotationsforløb får du bl.a.: 

  • almindelig overenskomstmæssig løn.
  • et vikariat på almindelige arbejdsvilkår. 
  • sat din dagpengeperiode på standby, så du ikke bruger af den.
  • nye joberfaringer og færdigheder, som øger din "markedsværdi".
  • chance for at vise dit værd og "bide dig fast" i virksomheden i et job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår
  • udvidet dit netværk og dermed styrket dine chancer for et job.   

Forløb og forberedelse  

Et vikariat i et jobrotationsforløb kan vare fra få uger og helt op til 12 måneder. Typisk får du en indledende jobsamtale i virksomheden, hvor du kan høre mere om arbejdet, og hvor virksomheden kan vurdere, om I er et godt match. Herefter begynder de fleste forløb med en kort introduktion til arbejdspladsen og de konkrete arbejdsopgaver.   

Hvis arbejdet kræver særlige forudsætninger, kan du ofte deltage i kortere kurser eller uddannelsesforløb, inden du starter. Dette aftales i god tid med jobcentret og arbejdsgiveren.   

Det er et krav, at du har været ledig i sammenlagt mindst 3 måneder, inden du starter som vikar.  

Hvordan kommer du i jobrotation?

Fortæl i jobcentret, at du er interesseret i at blive vikar i jobrotationsforløb og hold dig opdateret om de jobrotationsprojekter og informationsmøder, der er i dit jobcenter.

Virksomhedspraktik

Som ledig kan du få tilbudt virksomhedspraktik i en offentlig eller privat virksomhed

Du afdækker og optræner kompetencer   
Formålet med virksomhedspraktik er, at du skal afklare et beskæftigelsesmål, eller du skal afdække eller optræne nogle faglige, sproglige eller sociale kompetencer. 

Altså handler det om at blive klogere på, hvor du skal hen på arbejdsmarkedet og/eller blive opkvalificeret.

Jobcentret eller en anden aktør skal først vurdere, hvorvidt du kan ansættes ordinært eller kan komme ind på arbejdsmarkedet ved brug af tilskudsjob. 

Det er ikke meningen, at virksomhedspraktik pr. automatik skal tilbydes før en ansættelse med løntilskud eller en ordinær ansættelse. 

Virksomhedspraktik kan også anvendes som "arbejdsprøvning" for personer på sygedagpenge og ledighedsydelse i forhold til et forestående fleksjob.       

Du er ikke ansat, men under "kvalificering"!   
Når du er i virksomhedspraktik er du ikke ansat på arbejdspladsen, og derfor får du ikke løn. 

Arbejdsgiveren betaler ikke noget til det beløb, du modtager, mens du er i virksomhedspraktik. 

Du må godt udføre arbejdsfunktioner, som ellers vil blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Det er derfor vigtigt, at det handler om, at du skal oplæres i nogle funktioner og have støtte til dette af de ansatte på arbejdspladsen. 

Du er ikke omfattet af en overenskomst   
I en virksomhedspraktik er overenskomster og lovgivning sat ud af kraft.

  • Du ikke er omfattet af kollektive overenskomster eller særlig lovgivning for lønmodtagere. Undtaget herfra er arbejdsmiljøloven og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
  • Arbejdsskader eller skader på andre og andres ejendele betales af jobcentret
  • Der er krav om, at der skal være et antalsmæssigt rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ansatte med tilskud (både personer i virksomhedspraktik og de, der er ansat med løntilskud). 

Højst 4 uger for dagpengemodtagere   
Dagpengemodtagere må være i virksomhedspraktik i op til 4 uger. Det samme gælder for kontanthjælpsmodtagere, som har erhvervserfaring og kun kortvarig ledighed. 

Praktikken kan fx anvendes som en periode, hvor du og arbejdsgiveren ser hinanden an i forhold til at blive ansat ordinært eller evt. med løntilskud. 

Vær opmærksom på, at denne proces ikke behøver at vare de maksimale 4 uger! Det er nemlig ikke hensigten, at virksomhedspraktikken skal bruges til at udvide den prøvetid, som ligger i funktionærloven. 

Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som er ledige uden erhvervserfaring eller har langvarig ledighed eller har andre problemer end ledighed kan være i virksomhedspraktik i op til 13 uger. 

Perioden kan eventuelt forlænges op til 26 uger efter konkret vurdering. Er der tale om et "særligt" behov, er yderligere forlængelse ud over de 26 uger en mulighed. 

Højst fuld arbejdstid pr. uge   
Arbejdstiden skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke overstige normal fuld arbejdstid pr. uge. 

For deltidsforsikrede dagpengemodtagere må arbejdstiden ikke overstige normal, fuld arbejdstid for deltidsforsikrede. 

Aftale mellem jobcenter og arbejdsgiveren   
Jobcentret eller en anden aktør aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfanget af praktikken med arbejdsgiveren. 

Der er intet krav om, at de andre ansatte på arbejdspladsen skal inddrages, når virksomhedspraktikken varer mindre end 13 uger. Hvis den forlænges ud over 13 uger, skal dette drøftes med de andre ansatte. 

Som kontanthjælpsmodtager i virksomhedspraktik skal kommunen kontakte dig minimum hver tredje måned under forløbet, hvilket godt kan foregå telefonisk. Arbejdspladsen skal inddrages i samtalen.    

Beskriv opkvalificeringen i en handlingsplan   
HK anbefaler, at der på arbejdspladsen stilles krav om, at tillidsrepræsentanter eller repræsentanter for de ansatte sammen med ledelsen og jobcentret udarbejder en handlingsplan sammen med den ledige. 

Denne skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den ledige introduceres til arbejdsområdet, og hvordan arbejdet udføres sammen med andre. 

Omdrejningspunktet er kvalificering, og den skal foregå sammen med andre på arbejdspladsen. Ligeledes bør det indgå i planen, hvorledes der følges op på, at den ledige udvikler sine kompetencer, og at det jævnligt vurderes, om personen i virksomhedspraktik kan overgå til ordinært arbejde eller ansættelse med løntilskud på denne eller en anden arbejdsplads. 

Få støtte af en mentor   
Arbejdspladsen kan få betalt løn til en medarbejder eller en ekstern konsulent, som har til opgave at introducere, vejlede og oplære dig, når du starter i en virksomhedspraktik - en såkaldt mentor. 

Jobcentret fastsætter timeantallet sammen med arbejdsgiveren ud fra behovet.      

Du modtager dagpenge eller aktiveringsydelse   
Du får aktiveringsydelse, som svarer til den økonomiske ydelse, som du fik inden praktikperiodens start. 

Hvis du er i virksomhedspraktik under fire uger, er det muligt at modtage almindelige dagpenge. 

Ydelsen svarer til din dagpengesats eller dit kontanthjælpsbeløb. Der gives et beskæftigelsestillæg til personer på starthjælp.

Bliv voksenlærling

Vil du være voksenlærling? Det kan være din vej til en helt ny karriere eller din vej ud af ledighed. 

Du kan både blive voksenlærling hos en offentlig eller privat virksomhed. Se herunder om du er i målgruppen:

Målgruppen
  • Ufaglærte beskæftigede
  • Ufaglærte ledige
  • Ledig med en forældet uddannelse (ikke brugt den i 5 år)
  • Ledig med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Krav til ledighedsanciennitet
Er du ufaglært ledig eller ledig med en forældet uddannelse, skal du have været ledig i mindst 2 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed.

Er du ledig og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal du have mindst 12 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed.

Der er ikke noget krav om en vis ledighed, hvis du er ufaglært og i beskæftigelse.

Virksomheden kan få tilskud til lønnen
Uanset om du er ledig eller beskæftiget, kan virksomheden få et tilskud til lønnen, hvis du indgår en aftale som voksenlærling.

Kommer du fra ledighed, er tilskuddet 40 kr. pr. time, så længe uddannelsen varer. 

Kommer du fra beskæftigelse, er tilskuddet 30 kr. pr. time i højst 2 år af uddannelsen.  

Valg af uddannelse
Hvilken uddannelse du kan vælge imellem afhænger af, om du kommer fra ledighed eller beskæftigelse.

Ufaglært beskæftigede
Tilskuddet til virksomheden er betinget af, at uddannelsesaftalen som voksenlærling er rettet mod brancher med gode jobmuligheder. Det fremgår af arbejdsmarkedsbalancen, hvilke uddannelser der er tale om.
Ledige
For de ledige er det ikke et krav for tilskuddet til arbejdsgiveren, at uddannelsesaftalen er rettet mod brancher med gode jobmuligheder. Der er frit valg af uddannelse.

Hvordan kommer jeg i gang?
Du kan ringe til dit lokale jobcenter, hvis du vil vide mere om det at blive voksenlærling.


Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk