MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Så skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Jobskifte og arbejdsliv
Mød Line Kokholm Hatting. Hun er oprindelig uddannet skrædder, men har skiftet branche og arbejder nu som sekretær i Erhvervsstyrelsen.
Jeg blev uddannet skrædder i 1998. Jeg elskede det kreative og håndværksmæssige. Først arbejdede jeg på en systue i en fritidsklub, hvor jeg også lavede mad med nogle af børnene. Senere fik jeg job i butikken Amor, som udlejer brudetøj, gallakjoler og kostumer. Jeg havde hovedansvaret for kostumeafdelingen og fik en masse god erfaring. I 2000 skrev jeg en uopfordret ansøgning til Tivoli. Jeg tænkte, at der måtte være en systue. Jeg blev ansat i uniformsafdelingen, hvor vi udleverede og reparerede uniformer til personalet. Der var 800 medarbejdere, så der var noget at holde styr på. Det er den bedste arbejdsplads, jeg har været på, med mange sjove mennesker og de bedste kolleger, som jeg stadig ser. Da finanskrisen ramte, blev min stilling skåret væk, og jeg blev fyret.
Det var ikke selvvalgt, men velvalgt, at jeg stoppede i Tivoli. Jeg var konstitueret leder og havde knoklet hårdt med et kæmpe modeshow, hvor vi skulle præsentere vores nye uniform for alle medarbejderne. Jeg var udkørt. Og vi havde for nylig fået besked om, at vi skulle begynde at have vagter om lørdagen. Det havde jeg ikke lyst til i forhold til min familie. Jeg havde tidligere været nede med stress. Det skete, da jeg var højgravid, og vi havde sindssygt travlt op til åbningen af haven. Jeg stod op klokken seks og kom først hjem fra arbejde ved ni-titiden om aftenen. Jeg havde næsten knoklet i døgndrift, men jeg mærkede ikke tegnene på, at noget var galt. Da min kollega en dag sagde: ’Husk, at jeg går på ferie i 14 dage i morgen’, blev mine ben slået væk under mig. Jeg begyndte at græde og ryste og kunne ikke stoppe igen. Min leder sendte mig hjem med det samme. Næste morgen stod jeg op for at tage afsted på arbejde, men så snart jeg trådte ind i toget, begyndte jeg at græde og ryste igen. Jeg vendte straks om og ringede til min læge. Jeg blev sygemeldt indtil min barsel, som begyndte en måned senere. Det hjalp at komme væk fra arbejdet, og jeg havde det fint, da min datter kom til verden – heldigvis. Jeg lærte meget af det og er blevet god til at mærke efter tegnene og sige fra.
Jeg gik ledig i næsten fire år. En del af tiden var jeg på barsel med mit andet barn. Min sagsbehandler var fantastisk. Hun opfordrede mig til at tage en kontoruddannelse. Jeg havde ni års kontorerfaring fra Tivoli, hvor vi også havde administrative opgaver, og min sagsbehandler fik arrangeret et løntilskudsjob i direktionssekretariatet i Herlev Kommune, så jeg havde et udspring til min fagprøve. Jeg fik merit og skulle kun tage to eksamener – dansk og engelsk – og fire-fem kurser på Niels Brock for at have en hel kontoruddannelse. Jeg fik 12 for min fagprøve og var så stolt. Det var en superdejlig afslutning på et meget hårdt forløb. Bagefter sagde min mand: ’Velkommen tilbage til familien, skat.’ Jeg havde nok været lidt fraværende, mens jeg skrev fagprøve.
Den dag, jeg var til eksamen, blev jeg ringet op af tre arbejdsgivere. Jeg skulle jo søge stillinger hele tiden, fordi jeg stadig var på dagpenge, mens jeg tog uddannelsen. Jeg var til samtale alle tre steder. Jeg følte, at jeg passede bedst ind her i Erhvervsstyrelsen, og på vej hjem i bilen tænkte jeg: ’Kom nu, kom nu. De må godt tage mig!’ Mens jeg kørte hjem fra Erhvervsstyrelsen, havde min kommende chef lagt en besked på min mobil: De ville gerne have mig! Jeg græd af glæde. Jeg var så bange for at falde ud af dagpengesystemet. Der var på det tidspunkt kun fire måneder til, at det ville ske. Jeg var bange for ikke at kunne brødføde min familie. Det var virkelig en lettelse at få et fast fuldtidsjob efter en lang, usikker tid.Det kan godt være, mine mål ikke er megastore – men jeg når dem!
Det bedste ved mit job er, at jeg har så mange kontaktflader. Jeg var den første sekretær, der blev ansat i Erhvervsservice, og en af mine opgaver var at bygge et nyt sekretariat op sammen med mine to fantastiske kolleger. Det har været en kæmpe udfordring, og vi arbejder stadig på at optimere og forbedre hele tiden. Vi har talt meget om, hvordan vi får tid til de planlagte opgaver, når vi hele tiden skal være ’ready to go’. Mine opgaver er meget alsidige, og jeg er meget rundt i hele huset og taler med mange forskellige kolleger. I sekretariatet kan der hurtigt opstå hasteopgaver, men jeg kan godt lide, at mine dage er uforudsigelige. Jeg bliver ofte afbrudt af kolleger, der beder om hjælp. I starten slap jeg alt, hvad jeg havde i hænderne, når kolleger kom for at bede om hjælp. I dag er jeg blevet bedre til at planlægge og beder ofte folk om at sende en mail, hvis det ikke er hasteopgaver. Så er det nemmere at prioritere mine opgaver og bevare overblikket.
Mine hovedopgaver er kalenderstyring, planlægning af events, rejseafregninger og personaleregistrering. Jeg er også elevansvarlig – og det er mig, der ringer 112, når en kollega bliver dårlig. Når jeg har en stor opgave – fx planlægning af en event – har jeg mulighed for at arbejde hjemmefra, så jeg er fri for forstyrrelser. Jeg arbejder også hjemme indimellem, når mine børn er syge. Det er en kæmpe fordel for familien, at det er en fleksibel arbejdsplads.
Mit drømmejob indeholder noget med at servicere kunder. Det kunne godt have at gøre med min kreative side, min skrædderuddannelse. At hjælpe kommende brude med at finde drømmekjolen til brylluppet er en fantastisk følelse, som man ikke finder i mange andre erhverv. Måske vil jeg åbne min egen butik – engang langt ude i fremtiden. Her i styrelsen har jeg fået redskaber til, hvordan man bygger en virksomhed op, og hvad man skal være opmærksom på ved at drive egen virksomhed. Men kontorjobbet passer bedre med det familieliv, jeg har lige nu. Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg gerne gå lidt ned i tid, så jeg fuldt og helt kunne nyde mine piger, mens de er små og gider mig. På den anden side er jeg også bare taknemmelig for at have et job i disse tider.
Jeg har syet flere brudekjoler. Det er spændende og hyggeligt at holde mit håndværk i live, og man giver noget helt unikt til en kommende brud, når man hjælper med at gøre kjolen til dagen helt perfekt. Det kan ikke måles i penge, når man ser en kommende brud i sin kjole med tårerne løbende ned ad kinderne af glæde. Jeg syede tøj til mine piger, da de var mindre. Men det tager tid, som jeg hellere vil bruge på at lægge puslespil og læse bøger med børnene.
Den største forskel på det private og offentlige er, hvor lang tid projekter tager at gennemføre. På rådhuset var der mange, der skulle godkende projekterne. I staten tager det også lang tid. Da jeg arbejdede i Tivoli, undersøgte man lige sagen, tog en beslutning – og så var det ud over stepperne. I Tivoli blev beslutningerne nogle gange taget for hurtigt. I det offentlige tænker man tingene mere igennem. En mellemvej ville være fantastisk.
Servicen på rådhuset overraskede mig. Når man fik en mail fra en borger, var det ikke normal procedure, at man skrev retur: ’Vi har modtaget din mail. Du hører fra os inden svarfristen.’ Nogle steder svarede man slet ikke. Jeg var så forurettet – på borgernes vegne. Det mindste, man kan gøre, er at fortælle, at man har modtaget beskeden. Servicen her i styrelsen er meget anderledes end i Herlev Kommune for tre år siden. Vores åbningstid er udvidet betydeligt, siden jeg kom, og vi indsamler mange data på kundetilfredshed. Vi måler på ventetid i Kundecentret og tester, hvor folk går i stå i de digitale løsninger, så der hele tiden er fokus på, at det bliver forbedret. Det er jeg stolt af. Kundernes tilfredshed med medarbejdernes håndtering af kunderne var i august 87,4 procent. Det er ret sejt, synes jeg.
Lines karriereråd: Hav hjertet med. Det er vigtigt at brænde for det, man gør. Men man skal også huske at mærke, hvordan man har det indeni – og passe på sig selv.
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID