Hånden røg op for munden, men der undslap et stort fnis. Og sommerfuglene i maven fløj ind i hinanden, mens hun prøvede at samle sig om at kigge på medarbejderne foran hende. Hun skulle give dem en række seriøse informationer, men det var bare så komisk. At hun pludselig stod der som leder.

Sådan husker 32-årige Jildis Dudus det første møde, hun skulle lede efter at være blevet regnskabschef i Lægemiddelstyrelsen for fire år siden.

- Jeg var simpelthen så nervøs over den nye situation, jeg befandt mig i. I otte år havde jeg været kasserer i bogholderiet og havde været meget stille og tilbageholdende, og pludselig kunne jeg ikke længere gemme mig, fortæller hun.

Det var en kollegas bemærkning om, at ”Du har så meget mere i dig end det her”, der fik hende til at søge udfordringen som leder. For da hun tog HG, blev udlært inden for kontor og ansat som kasserer først i Sundhedsministeriet og så i Lægemiddelstyrelsen, var der slet ingen chef gemt i maven på hende. Hun overvejede det ikke som en mulighed, for hun var glad og tilfreds med sit kasserer-job.

- Men da min kollega prikkede til mig på den måde, begyndte jeg at tænke over, at jeg ville prøve noget nyt. Og som sendt fra himlen, meddelte regnskabschefen pludselig, at hun skulle på barsel. Så gik jeg straks til økonomichefen og sagde, jeg var interesseret i at prøve den stilling af. Det mente han heldigvis, jeg var kompetent til, fortæller Jildis Dudus.

Så hun blev konstitueret som regnskabschef i halvandet år, og herefter blev hun fastansat. Den første tid var meget hektisk, fordi der skulle gennemføres nye arbejdsgange og it-systemer på én gang.

- Jeg ville klare alle opgaverne på én gang og knoklede løs uden at spørge nogen om hjælp. En chef skal vide det hele, mente jeg, fortæller Jildis Dudus.

Så Jildis Dudus’ dage var tætpakkede det første år som regnskabschef. Hendes mand, der helt fra begyndelsen støttede hendes ønske om at blive leder, afleverede børnene, så hun kunne møde klokken syv. Så var der tryk på til klokken fire, hvor hun gik for at hente børnene – to piger, der nu er 9 og 12 år. Når aftensmaden var overstået, og hun havde sat en vask over, gav hun sig i kast med arbejdet igen og blev ofte ved til langt ud på natten. Og på natbordet lå der en blok, hvor hun skriblede de idéer ned til mål og strategier, der piblede ud af hende hele tiden. 

- Jeg gik så meget op i det, at jeg næsten ikke kunne rumme det og var lige ved at smide håndklædet i ringen. Men efter trekvart år skete der noget. Pludselig blev jeg meget mere selvsikker og udadvendt og turde virkelig sige min mening. For jeg havde jo bevist, at jeg kunne klare jobbet. Derfor fik jeg også utrolig meget positiv feedback fra mine kollegaer og chefer, og det gav mig et enormt kick På den måde fik jeg også et andet overskud og lærte at prioritere opgaverne, så jeg ikke længere arbejder så meget, fortæller hun.

Når hun taler om den personlige udvikling, hun har været igennem, kan hun næsten ikke sidde stille på stolen, og armene laver nærmest en lille dans af sig selv, mens smilet slet ikke vil holde op.

- Det har været en helt utrolig positiv oplevelse for mig at finde ud af, at jeg har mange flere kvalifikationer, end jeg selv har været bevidst om. Folk der møder mig nu, tror slet ikke på, at jeg på et tidspunkt har været en stille mus, men det var jeg altså, griner hun.

JILDIS 5 GODE RÅD TIL DIG

1. Hold dig ikke tilbage med dine meninger
2. Vær opsøgende og sælg dig selv
3. Vis det du kan og lær at sætte ord på dine kompetencer
4. Hvis du vil videre, så tag selv initiativet
5. Du må ikke være for stolt til at spørge andre til råds