Sikkerhed og kryptering
Onlinekurset kan tages til den 31. december 2019.
Hvordan virker de sikkerhedsteknikker, der beskytter vores oplysninger, når vi kommunikerer på nettet?
På dette online-kursus lærer du, hvordan oplysninger kan sikres ved hjælp af kryptering. Du lærer hvorfor der findes forskellige krypteringsformer, og hvordan de grundlæggende principper i kryptering virker. Som eksempel ser vi på, hvordan en digital signatur som NemID virker.
Kurset er målrettet personer, der arbejder med web- eller softwareudvikling. Efterhånden som flere og flere af vores personlige oplysninger og forretningsdata gemmes på nettet, er det vigtigt at forstå, hvordan man passer på dem. Dette kursus klæder dig på, så du forstår sikkerhedsprincipperne bag forhænget.
Det er samtidigt en perfekt introduktion, hvis du vil fortsætte og tage fx en akademieuddannelse inden for området.