Portræt: Baggrund som tillidsrepræsentant har banet vejen til lederjobbet

Hvad lærte du af tillidsrepræsentant- og arbejdsmiljørepræsentantrollen, som kvalificerer til lederjob?

- Jeg lærte at samarbejde og lytte. Som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant er man mere end bare en kollega. Jeg har haft dybe samtaler med flere af mine kolleger, og jeg har lært, at man også skal tage det private alvorligt. Det kan være godt at få luftet ud, hvis man har haft en dårlig dag med kæresten. Jeg har tit oplevet, at en kollega, efter vi har haft et kontormøde, stopper med at vrisse af kollegerne og i stedet går glad i gang med arbejdet og får bestilt noget, siger Winnie Isen.

Kender overenskomsten 

Hun er også godt tilfreds med, at hun fra sin tid som tillidsrepræsentant kender overenskomsten. Engang oplevede hun f.eks. en chef, som ville slette medarbejdernes restferie, fordi de ikke selv var opmærksomme på den:

- Han synes, det var smart, at vi så kunne have dem på job i højsæsonen. Men jeg sagde: Nej, dét gør du ikke. De har krav på ferien. Vi baksede med den chef, og det havde jeg nok ikke gjort, hvis jeg ikke som tillidsrepræsentant havde læst overenskomsten og var meget obs på reglerne, siger Winnie Isen og uddyber:

Drømmescenariet 

- Mit drømmescenarie er, at når folk bliver ansat i en butik, så ved de, hvad de har krav på. Overenskomsten ønsker os jo ikke noget ondt. Den er der for at hjælpe os. Der er alt for mange, der ikke ved, hvad de har krav på.

Hvordan skal de unge ledes i dag?

- Du skal lytte. Det nytter ikke noget at give dem ordrer. Jeg inddrager dem i opgaverne. Fortæller dem om, hvordan fremtiden ser ud og hører på deres forslag til at nå en deadline og levere dét, vi har som fælles fremtidsmål. Vi har et godt samarbejde, og det smitter også af på kunderne.

Winnie Isen fortæller, at hendes næste plan med medarbejderne er at gøre dem mindre skræmte. De skal selv turde gå til den øverste chef, hvis de er utilfredse med noget, mener hun.

- Jeg oplevede engang, at en gruppe medarbejdere følte sig overvåget. Varehuschefen skældte ud, fordi tre medarbejdere stod og talte sammen ved kasselinjen. Det kunne chefen se på et overvågningskamera på sit kontor, men han kunne ikke høre, hvad de sagde. Det viste sig, at de tre stod og aftalte, hvem der skulle gå til pause først. De blev vrede over udskældningen, men turde ikke sige det. Jeg valgte så at gå med dem ind på varehuschefens kontor, men insisterede på, at de selv skulle fremføre deres sag. Det endte med, at kameraet blev slukket, og at alle var glade for samtalen, siger Winnie Isen.

Winnie Isen og hendes chefkolleger har ingen formel efteruddannelse, og hun kan ikke lige se, hvordan problemet med manglede tid skal løses:

- Alle både ledere og medarbejdere vil gerne have efteruddannelse, men det er svært at finde tid til det, og derfor opgiver alle for let, selvom man ifølge overenskomsten har krav på efteruddannelse. Det skal der laves om på, siger afdelingslederen.