MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Kom tættere på det populære regnskabsprogram E-conomics. Kurset er for dig, der vil have kendskab til de funktioner, teknikker og integrationsmuligheder, du kan forvente at skulle bruge på praktiksted eller i dit første job.
Vi starter med den grundlæggende bogføring i E-conomics med fakturering og bogføring af bilag og går videre til mere avancerede dele med momsopgørelse, bankafstemning, kontoplan og fejlretning.
Du får: Kendskab til brugerfladen og programmets struktur / Øvelse med simple bogføringsopgaver og opsætning af kontoplan, rapporter m.v. / Gennemgang af tillægsmoduler og deres anvendelsesmuligheder i forskellige brancher.
21. september 2023 kl. 17.00 - 20.00
Stå stærkere i dit arbejdsliv med HK bag dig. Vi kender dit fag, din uddannelse og de udfordringer, du kan møde.
Få ChatGPT, Midjourney og andre generative AI redskaber ind under huden og lær, hvordan algoritmerne kan hjælpe i det daglige arbejde.
Du får et indblik i tidens største digital tendens, og hvordan generativ AI får betydning for HK’erne på fremtidens arbejdsmarked.
Underviser Jacob Bøtter er en af de skarpeste hjerner, når det gælder digitale trends og tendenser. Han er iværksætter og digital ekspert og har gennem mange år arbejdet med at få virksomheder og medarbejdere til at gribe de digitale muligheder til udvikling.
25. september 2023 kl. 17.00 - 21.00
Vi gennemgår de mest anvendte dele af Excel gennem en række oplæg og øvelser, der giver kendskab til programmets grundlæggende funktioner.
Efter kurset vil du kunne arbejde mere effektivt med Excel og opbygge egne skabeloner for simple regnskaber og databaser.
Du lærer: Gennemgang af brugerfladen / Anvendelse af data, formler, funktioner og formatering / Programmering af celler og anvendelse af tids- og datofunktioner / Håndtering af store datamængder / Opbygning af funktionelle tabeller / Udvælgelse og anvendelse af de fire typiske diagramtyper / Betinget formatering / Beregninger på tværs af absolutte og relative data.
Bemærk: Samme kursus afholdes to forskellige datoer:
26. september 2023 kl. 17.00 - 20.00
10. oktober 2023 kl. 17.00 - 20.00
Kurset for dig, der ønsker at blive klogere på, hvordan man kan bruge SoMe strategisk og arbejde med SoMe i sin praktik, studiejob eller første job som nyuddannet.
Sammen med SoMe-ekspert Louise Conradsen kigger vi nærmere på strategi, planlægning, contentplan og formater + vi laver reels og hygger os.
Du får: Værktøjer til aflæsning af resultaterne af din indsats / Introduktion til hvordan du arbejder strategisk med SoMe indhold og formater / Øvelser med fedt indhold og gode råd / Mulighed for at udarbejde en organisk contentplan og planlægge indhold til de sociale medier.
3. oktober 2023 kl. 17.00 - 20.00
Tilbring en fantastisk lørdag sammen med 500 andre passionerede digitale og visuelle grafiske designere! Vi har sammensat et fantastisk program med inspirerende talks af grafiske designere fra både ind- og udland.
Program
10.00 Kaffe til de morgenfriske
11.00 Velkommen til WE LOVE GRAPHIC DESIGN 2023
11.00 // TALKS x 2 //
12:30 Frokost
13.30 // TALKS x 2 //
15:00 Kaffe, te, kage, frugt
15.30 // TALKS x 2 //
17:00 Tak for i år og på gensyn i 2024
7. oktober 2023 kl. 10.00 - 18.00
Styrk dine muligheder for at benytte Excel i dataanalyse og til avancerede beregninger.
Store datamængder kan være kilde til værdifulde analyser af jeres forretningsområde og informationer om jeres drift. Det behøver ikke kræve indviklede statistikprogrammer og besværlige visualiseringsværktøjer at præsentere jeres datakonklusioner.
Med træning i pivottabeller får du et stærkt kendskab til mulighederne for dataanalyse i Excel.
24. oktober 2023 kl. 17.00 - 20.00
Steffen Krogsgaard Andersen fra Limepack fortæller om, hvordan Limepack bruger digital markedsføring i form af blandt andet Google Ads, SoMe og email-marketing til at vækste deres virksomhed.
Kom med i maskinrummet, og få historien om, hvordan Steffen gik fra at være studerende til digital markedsføringschef i Limepack.
Han vil også fortælle om, hvad de optimerer, hvorfor de går mere op i ROAS end ROI, hvordan de måler deres livstidsværdi, og hvad de bruger data til.
31. oktober 2023 kl. 17.00 - 19.00
HK Ungdom Hovedstadens kursus i Fagligt Selvforsvar afvikles en fantastisk lørdag med præsentationsteknik 1:1, kompetenceværksted, god middag og underholdning fra en hemmelig gæst!
Vi glæder os så uendelig meget! Vi starter kl. 10.00 og der vil selvfølgelig både være pauser, snacks og godt selskab.
Teamet er præsentationsteknik, kompetenceværksted, kropssprog og den gode jobsamtale! Der vil være frokost og aftensmad og en god bar om aftenen (hvor vi også skal have fed underholdning)!
Lyder det som noget for dig? Så synes vi, du skal tilmelde dig og måske tage din HK-kammerat med under armen! Der er masser af pladser, så hvis din nabo, kæreste, bedste ven eller Tinderdate er medlem af HK, så få dem endelig med.
4. november 2023 kl. 10.00 - 22.00
Stort indendørs loppemarked i HK Hovedstaden.
Sæt kryds i kalenderen - mere info følger...
5. november kl. 10.00 - 15.00
Iværksætter Jacob Bøtter viser, hvordan du bygger din egen app med no-code.
Det kræver ingen forudgående erfaring med softwareudvikling at bygge en app i værktøjet Glide, og mulighederne er uendelige. Du kunne bygge en app til at scanne varer på lageret, en byguide, en menu for kantinen eller noget helt fjerde. Du kan udgive din app med det samme og skal ikke betale til Apple eller Google.
Det er nemmere end du tror at udvide din horisont og stifte bekendtskab med udvikling af software helt uden at skrive kode.
7. november 2023 kl. 17.00 - 21.00
Lær designværktøjet Canva at kende og få adgang til tusindvis af skabeloner, som du kan tilpasse og bruge til at skabe de grafiske formater, du drømmer om. Helt uden at mestre Photoshop og Illustrator.
Sammen med underviser Karen Liv dykker vi ned i de mange kreative muligheder, Canva åber for. Vi skal lave fede grafikker, små animationer og infografikker.
14. november 2023 kl. 17.00 - 20.00
På dette kursus gennemgår vi alle de grundlæggende værktøjer i Adobe Illustrator, så du er i stand til at oprette dine egne illustrationer eller rentegne en illustration ud fra en skitse.
Du lærer, hvordan du arbejder med konstruktion af grafik og rentegning vha. penneværktøjet, og hvordan du opretter og blander farver. Undervejs på kurset får du tips til at finde inspiration til oprettelse af fx logoer eller illustrationer, og hvor du kan finde spændende skrifter, der matcher dit emne.
Undervisningsformen veksler mellem en gennemgang af programmets funktioner, hands-on og frie øvelser.
6. februar 2024 kl. 17.00 - 20.00
Adobe Photoshop er det vigtigste program for de fleste, der arbejder med grafik og billeder. På dette kursus gennemgår vi de grundlæggende værktøjer og funktioner i programmet, og du lærer, hvordan du arbejder med grafik til hjemmesider eller tryksager.
Vi opbygger et banner til en hjemmeside, hvor du ser hele processen fra start til slut. Vi ser også på, hvordan du farvekorrigerer billeder, og du får styr på farverum og opløsning til hjemmesider og trykte medier. Du får links til nogle af de hjemmesider, hvor du kan finde gratis billeder, der kan være nyttig i dit arbejde fremover.
Dit udbytte af kurset: Du får indstillet Photoshop, så du arbejder optimalt med programmet fremover / Du får et grundlæggende kendskab til programmet, så du er i stand til at arbejde med det efter kurset / Du ser og afprøver nogle af de nyeste funktioner i Photoshop / Du får en manual, som du kan bruge efter kurset / Du får links til en række nyttige onlineressourcer.
20. februar 2024 | 17.00 - 20.00
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID