Stemningsrapport fra TR-stormøde i Fredericia
05. april 2018 | HK Stat Hovedstaden
Tillidsrepræsentant Michael Jensen har sendt denne stemningsrapport fra TR-stormødet i Fredericia den 22. marts 2018.
I går deltog jeg - sammen med et par andre tillidsrepræsentanter fra styrelsen - i et TR-stormøde i Fredericia. Der var mere end 10.000 deltagere! Det var en fantastisk oplevelse, som jeg gerne ville have delt med jer.
Enorm opbakning var der, stor forståelse for vores synspunkter og en stemning og kampånd, jeg aldrig før har set mage. Det var virkelig fantastik at se så mange forskellige mennesker/faggrupper, som alle støtter op om vores sag. Vi fik videohilsener fra alle mulige kendte skuespillere, private organisationer og helt ”almindelige” mennesker osv.…;-) Budskabet fra dem alle var, at vi ikke kun kæmper vores kamp, men også en kamp for hele velfærdssystemet og den danske model! Arbejdsgiver skal forhandle og ikke anvende ledelsesretten her også!
Der var en superfed præsentation fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet. Den omhandlede den danske model, og de krav en sådan model indeholder. Sophie Løhde m.fl. burde se den præsentation. Jeg vil tilføje, at Laust ikke havde en dagsorden om, hvem han ”holder med”, men det var/er ”undervisningsmateriale” til forståelse af den danske model.
Jeg har vedhæftet et link, hvori der er et eksempel på, hvorfor det er så svært at forhandle med Sophie Løhde. Den er faktisk ret sigende for de udfordringer vi står med: https://www.facebook.com/HKOestjylland/videos/1716758738366987/
Jeg/vi har brug for jeres hjælp. En del af løsningen på denne konflikt er også at skabe opbakning. Jeg håber derfor, at I vil ”sprede” nedenstående link, hvor private kan tilkendegive sin støtte til os: https://bakop.enloesningforalle.dk/om-brug-af-dine-oplysninger/
Jeg har også vedhæftet et link, hvor man kan støtte et forslag, som vi fagforbund støtter op om. Det ville være super, hvis I gad støtte forslaget, og videredistribuere det. Forslaget omhandler de lønmidler, regeringen sparer ved en lockout, som er ca. en halv til en hel milliard – pr. dag! De midler bør gå tilbage til skatteborgerne og ikke bruges til f.eks. skattelettelser til virksomheder. https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00626
Michael Jensen, Landbrugsstyrelsen
- Aktuelt
-
Formanden Ulla Moth-Lund Christensen ønsker god jul og godt nytår til jer alle. Der er nu...
Se flere aktuelt - Netværksdebat
-
Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.
Se mere under Netværk - Andre artikler