Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
23. marts 2015 | Nordjylland | Steen Timmermann
Gitte Rokholm Dahl og Lotte Vangsted
Går man og tror, at digitale patientjournaler, stemmegenkendelse og andre it-løsninger gør sygehusenes lægesekretærer overflødige, kan man godt tro om igen.
Bliver der mindre skrivearbejde, får korrekt registrering af patienter til gengæld større og større betydning. Og her er en dygtig lægesekretær guld værd for sygehusene.
Det mener de to lægesekretærelever Gitte Rokholm Dahl og Lotte Vangsted fra Sygehus Vendsyssel i Hjørring.
-Om fem år er der ikke meget skrivearbejde tilbage, og så bliver registrering den vigtigste opgave for lægesekretærer. Registrering er en kerneopgave, siger de.
Som led i deres fagprøve holdt de 9. marts en konference på sygehuset, hvor omkring 40 af sygehusets lægesekretærer hørte oplæg fra registreringskonsulenter på Sygehus Vendsyssel og Aalborg Universitetshospital.
Registreringskonsulent Signe Knudstrup, Sygehus Vendsyssel, fortalte bl.a. om Landspatientregistret.
Forkert registrering kan være dyrt
At patientforløb registreres korrekt og diagnoser forsynes med korrekte koder, er der mange penge i for sygehusene.
Pengene flyder nemlig fra regionerne til sygehusene i forhold til deres evne til at leve op til kontrakten om fx antallet af patienter i forskellige former for behandling. Desuden kan sygehuse miste specialer, hvis de ikke lever op til deres mål for antallet af patienter på området, ligesom patienters lovkrav om udredning indenfor 30 dage afhænger af en korrekt registrering til Landspatientregistret.
-Derfor er det vigtigt, at registreringerne er korrekte. Og helt afgørende er det, at patienterne får de rigtige diagnosekoder, fortæller Gitte Rokholm Dahl og Lotte Vangsted.
Selvom det er lægerne, der er ansvarlige for diagnoserne, har lægesekretæren stor betydning, slår de fast.
-Sekretæren er en god bagstopper, når lægen kommer til at opgive en forkert kode på diagnosen. Nogle ser også lidt stort på, om koden nu også er den helt rigtige. Men det kan altså have stor betydning, og lægesekretæren skal fange fejlene.
-Der kan være rigtig mange penge i en god lægesekretær, siger de to elever.
Sætter skibe i søen
Selv betegner Gitte Rokholm Dahl og Lotte Vangsted deres interesse for registrering som lidt nørdet.
-Vi er nok et par nørder, når det kommer til registrering. Siden vi havde om emnet på 2. skoleophold, har det virkelig interesseret os, fortæller de.
-Der er imidlertid også en del fagstolthed i det; arbejdet skal gøres ordentligt. Ud over at det er vores fagprøve, håber vi, at vores konference har sat nogle skibe i søen, der kan lede til mere opmærksomhed på korrekt registrering.
At det er lykkedes, tyder en spørgeundersøgelse, som de efter konferencen lavede blandt deltagerne, på. Her svarer de fleste, at konferencen har gjort dem mere opmærksomme på vigtigheden af registrering.
-Flere har også skrevet til os, at de nu selv vil tage emnet op med deres kolleger i afdelingen, siger de.
Gitte Rokholm Dahl og Lotte Vangsted drager nu en måned til Grønland, hvor de skal i praktik på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Fritiden skal de bruge på at skrive fagprøve.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.