Seks ud af ti har overenskomst
18. januar 2016 | Nordjylland | Steen Timmermann
HK Privat Nordjylland har udgivet sin årsberetning for 2015.
Næsten seks ud af ti medlemmer af HK Privat Nordjylland arbejder på en arbejdsplads med overenskomst. Dermed ligger Nordjylland under landsgennemsnittet i HK Privat, hvor 67,5 procent af medlemmerne har overenskomst.
Det fremgår af årsberetningen for 2015, som HK Privat Nordjylland netop har udgivet forud for generalforsamlingen 9. marts.
- Vi arbejder hele tiden på, at endnu flere medlemmer bliver dækket af overenskomst, fordi det sikrer ansattes rettigheder bedst. Men vi er stadig oppe med 50 procent-reglen, og det gør arbejdet for at indgå overenskomster besværligt, siger formand for HK Privat Nordjylland Kirsten Estrup Madsen.
50 procent-reglen betyder, at mindst halvdelen af en virksomheds ansatte på HK-området skal være medlemmer af HK, før de kan forlange overenskomst.
- Vi gør et stort arbejde for at afdække virksomheder, der opfylder reglen og rejser krav, når det er muligt. Desuden arbejder vi for at organisere endnu flere ansatte, fortæller Kirsten Estrup Madsen.
I 2015 rejse HK Privat Nordjylland krav om overenskomst hos 13 virksomheder i landsdelen, men måtte frafalde kravet for syv af virksomhederne, fordi de ikke op fyldte 50 procent-kravet. Fem virksomheder indgik sidste overenskomst med fagforeningen.
- Aktuelt
-
Postkort får positiv opfølgning
Gode ideer fra medlemmerne af HK Privat er nu gennemgået, og mange af forslagene bliver lagt i en...
Enorm interesse for informationsmøde om nye statslige arbejdspladser i Nordjylland
Informationsmødet udviklede sig til en mini-jobmesse med HK som vært
Se flere aktuelt - Netværksdebat
-
Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.
Se mere under Netværk - Andre artikler