Statsansatte skal passe ind i regneark

Fra nytår bliver ansatte i staten målt og vejet, vurderet og kontrolleret. Det er et resultat af en ny ledelsesmodel, som konsulentfirmaet McKinsey har lavet sammen med Moderniseringsstyrelsen.

Jeg forstår godt, hvis statsansatte bliver utrygge, blot de hører navnet McKinsey. Talrige gange har vi oplevet, hvordan McKinsey ser på statens administrative opgaver og har måtte leve med gentagne rationaliseringer og besparelser. Konsulentfirmaet betragtes ude på arbejdspladserne som hardcore regnedrenge, der presser alt ned i regneark – og hvad der ikke passer ind er uden interesse.

Med den nye ledelsesmodel – eller model for ”god arbejdsgiveradfærd”, som den er kaldt – skal lederne i staten så at sige nu presse deres medarbejdere ned i regneark, måle og vurdere – og eventuelt give præstationsløn.

Det strider åbenlyst mod regeringens erklærede mål om mere tillid og mindre kontrol i den offentlige sektor.

Sidste år udarbejdede de faglige organisationer sammen med daværende indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager syv principper for samarbejde om at modernisere den offentlige sektor. Der skulle være mindre kontrol af ansatte, og medarbejdertilfredshed og trivsel skulle måles og vægte lige så meget som økonomi. Og der skulle være åbenhed og plads til dialog og udvikling.

Nu går man så den stik modsatte vej og indfører et bureaukratisk kontrol-regime, der kan dræbe de sidste rester af engagement og arbejdsglæde.

Jeg kunne nok have forventet, at netop denne regering havde inddraget de statslige medarbejdere og ledere i processen med at udarbejde en ny ledelsesmodel i stedet for at betale et konsulentfirma for at gøre arbejdet.

Finansminister Bjarne Corydon forsvarer reformen og siger, ”at gode socialdemokrater får mest muligt for pengene.” Ja, men man har vel stadig principper, eller hvad? Glade, engagerede, motiverede og selvstændige medarbejdere giver faktisk også positive tal på bundlinien – og bedre service for de borgere, de skal betjene!

(Denne kommentar er bragt som debatindlæg i NORDJYSKE Stiftstidende 13. januar)