SAS: Dagbog fra en nedtur

31. januar 2020, Mikkel Skammelsen Stærk, fællestillidsrepræsentant

Jeg fejrede nytår i Hong Kong med min kæreste. Allerede på det tidspunkt talte man her meget om, at corona var en virus, man frygtede ville få stor betydning. Hong Kong oplevede allerede en stor nedgang i turismen på det tidspunkt. Da jeg kommer hjem, er corona også begyndt at fylde i de danske medier. I lufthavnen ser jeg også flere og flere kinesiske turister gå med maske.
Da jeg sammen med de tre andre tillidsrepræsentanter i forhandlingsudvalget indleder forhandlingerne om vores særoverenskomst for de næste 3 år, bliver vi enige med ledelsen om, at corona ikke skal påvirke forhandlingerne.

Mikkel Skammelsen Stærk har arbejdet i SAS siden 2013. Startede som elev i SAS Ground Handling og har siden været ansat som Passenger Service Coordinator. Valgt som tillidsrepræsentant i HK Luftfart SAS og frikøbt på fuldtid i 2018. Valgt af bestyrelsen som én af to fællestillidsrepræsentanter sammen med Henrik Meiner.

25. februar 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
SAS beslutter i begyndelsen af februar at suspendere alle flyvninger til Shanghai og Beijing midlertidigt. Et par uger efter bliver vi første gang indkaldt til møde i samarbejdsudvalget udelukkende med fokus på corona - det er tydeligt, at der nu skal til at ske noget. Foreløbig er ingen i SAS Ground Handling sendt hjem.

Ledelsen vil gerne gøre processen så åben som muligt, så det ikke bare er dem, der dikterer, hvordan det skal foregå, men vi i stedet sammen finder løsninger. Det er et godt møde, hvor vi bliver enige om at igangsætte aktiviteter, der kan minimere omkostningerne, så vi kan undgå fyringer. Første skridt er, at medarbejdere af frivillighedens vej kan melde ind, hvis de ønsker at holde fri, afspadsere, eller tage efteruddannelse.
Samarbejdsudvalget sender efterfølgende en fælles melding ud til alle ansatte via mail. Der er hurtigt flere, der melder tilbage, at de vil afvikle al deres ferie eller ønsker en længere orlov for at hjælpe arbejdspladsen.

9. marts 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
Antallet af bookinger er faldet kraftigt, og derudover er det en stor udfordring, at passagerer ikke møder op til deres afgang. I går var der et fly, hvor 80 passagerer havde booket billet, men kun 20 mødte op ved gaten. Derfor har ledelsen indkaldt til endnu et møde i samarbejdsudvalget. Der er en bekymret stemning til mødet, da det hurtigt står klart, at corona vil ændre vores hverdag og kommer til at påvirke driften. Det er meget overraskende så hurtigt, det er gået. For 2 uger siden tog vi første skridt med planen om, hvordan vi alle sammen kunne bidrage til at nedbringe omkostningerne.
Det arbejde er vi knap nok kommet i gang med, før det nu er en realitet, at der i den grad er brug for, at der bliver gjort noget.
Efterfølgende fortsætter min fællestillidsrepræsentantkollega og jeg direkte til overenskomstforhandlinger, som denne dag varer hele 11 timer.

10. marts 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
Ud på eftermiddagen ser jeg, at Ekstra Bladet har en breaking-historie om, at ledelsen beder alle medarbejdere om at gå 20 % ned i løn. Artiklen er skrevet på baggrund af en intern mail, som SAS netop har sendt ud til alle os medarbejdere.
Mange kollegaer ser historien i medierne, før de har fået læst mailen fra ledelsen. Dette medfører helt naturligt, at mange henvender sig direkte til os, med deres bekymringer og synspunkter.
Både jeg og mine tillidsrepræsentantkolleger får mange opkald og mails om, hvorfor vi har sagt ja til en sådan aftale. Vi forklarer, at vi endnu ikke har været indkaldt til forhandlinger omkring lønnedgang, og at vi slet ikke kan lave sådanne aftaler, uden at have haft den til afstemning blandt medlemmerne.
Vi opdaterer vores medlemmer, så godt vi kan, via vores Facebookgruppe og mail, og selv om rygterne går hurtigt, så lykkes det heldigvis i de efterfølgende dage at slå rygtespredningen ihjel.

11. marts 2020, Alexander Uhlig, Station Supporter
Jeg har første arbejdsdag tilbage efter mere end 3 ugers ferie. Før jeg tog afsted, kunne jeg stadig kramme mine kolleger, men nu bliver der i stedet givet albue, og vi sidder med en stol imellem os, når vi holder pause. Stilen har fra starten været at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at undgå tæt kontakt. Selv om det er en speciel og lidt underlig akavet situation
at komme tilbage til, så er der en enighed om at tage det seriøst.
Da jeg tog på ferie, var jeg ansat som gatemanager, men på ferien fik jeg besked om, at jeg har fået nyt job som Station Supporter, som jeg havde søgt inden, jeg tog afsted. Min første dag tilbage er jeg til et kickoffmøde, hvor jeg bliver briefet om den nye stilling og situationen omkring corona.

Alexander Uhlig har arbejdet som Passenger Service Coordinator i SAS Ground Handling siden 2017. Fik i marts 2020 nyt job som Station Supporter.

13. marts 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
Det er egentlig først, da jeg fredag aften hører statsminister Mette Frederiksen på et direkte pressemøde sige, at de danske grænser bliver lukket fra i morgen, at jeg bliver rigtig bekymret. Når man lever af at sende folk ud i verden, og grænserne fra
den ene dag til den anden bliver lukket, så er det klart, at det er rigtig, rigtig skidt nyt.
Samtidig med, at jeg ser det sidste af pressemødet, skriver jeg en mail til alle kolleger, hvor jeg opfordrer dem til at afvente. På det tidspunkt er der jo ingen, der ved, hvad det får af betydning.
Vi har mange medarbejdere fra Sverige, flere af dem skriver også med bekymring om pludselig at strande i Danmark. Senere på aftenen får vi en lang mail fra ledelsen om, at vi indtil videre skal fortsætte, som vi plejer. De vil sørge for, at så mange ledere som muligt vil møde ind de næste dage, så de kan hjælpe med de mange udfordringer, der vil opstå undervejs.

14. marts 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
Samtidig med at de danske grænser bliver lukket lørdag kl. 12, bliver der holdt det første møde i Forligsinstitutionen. Selv om vi var lige ved at komme i mål med overenskomsten, endte det med, at vi ikke kunne blive enige om det sidste.
På trods af corona bliver forhandlingerne ansigt til ansigt fastholdt. Jeg kan dog ikke selv være med. Jeg fik et opkald fra Rigshospitalet tidligere på ugen og blev sendt i 14 dages hjemmekarantæne, da jeg har været til et tjek hos en læge, der viste sig at være smittet med coronavirus. På grund af den teststrategi, der bliver ført på det tidspunkt, har jeg ikke mulighed for selv at blive testet, så der er ikke andet at gøre end at blive i min lejlighed de næste 14 dage.
Uden at overdrive er det vist det, man kan definere som dårlig timing. Heldigvis kan alt det faglige arbejde klares via digitale medier og telefon, og min tillidsrepræsentantkollega Henrik Meiner, der også normalt er min kontormakker, klarer de fysiske møder.
Vi taler sammen mange gange dagligt, og jeg synes virkelig, vi har et godt samarbejde. Det, der har fyldt mest, har været det der med ikke at kunne være fysisk til stede for de kolleger, der har været bekymrede - også selv om jeg alligevel ikke kunne give dem et kram, som vi normalt kender det.
Kl. 21.13 bliver der indgået forlig om en ny overenskomst, og min kollega og jeg kan nu koncentrere os om arbejdet omkring corona. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke ville indgå i en dialog med ledelsen omkring yderligere omkostningsreduktion, før vi havde en overenskomstaftale på plads.

14. marts 2020, Alexander Uhlig
Selv om mange ruter er suspenderet, er der stadig mange folk i ankomsthallen, hvor jeg har oplæringsvagter i SAS’ ankomstservice som ny Station Supporter hele weekenden.
Arbejdsbyrden er mindre end normalt, da de forsinkede passagerer, der ikke når deres fly og derfor har brug for hotel, ikke længere må komme ind i landet og videre ned i ankomsthallen på grund af grænselukningen, medmindre de har dansk pas.
Enkelte passagerer henvender sig dog, da de er blevet lukket gennem paskontrollen, fordi de skulle med et fly videre, som de så ikke har nået.
På grund af grænselukningen må de ikke være i landet, og vi tager derfor fat i politiet, der hjælper dem tilbage i transitområdet. Flere danskere, der kommer hjem fra udlandet, henvender sig også, da de er bekymrede for, at folk står for tæt ved bagagebåndene.
Selv om ankomsthallen er stor, er det svært at skabe den plads, som sundhedsmyndighederne anbefaler, til 150 mennesker foran det samme bagagebånd.
Jeg når at fuldføre 3 ud af 4 vagter henover weekenden, inden vi er for få på arbejde til at fortsætte oplæringen.

15. marts 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
I dag fik vi information om, at 90 % af kollegerne bliver hjemsendt i de kommende uger. Det vil ske, efterhånden som der har været holdt møder med de forskellige faglige organisationer i SAS. Historien om hjemsendelsen kører også hele dagen i
medierne.
Jeg taler med min FTR-kollega Henrik Meiner, og sammen laver vi en liste over ønsker til, hvem der skal have fortrinsret til at blive hjemsendt, som vi sender til hr-afdelingen. Det er først og fremmest kolleger over 60 år, kolleger med kroniske
sygdomme, samt så vidt muligt familier med små børn. Vi forsøger at tage mest muligt hensyn.
Tidligere på dagen har regeringen præsenteret deres udspil til en hjælpepakke. Vi ved endnu ikke, hvilke vilkår medarbejdere fra SAS vil blive hjemsendt under, men vi er indkaldt til drøftelser senere på ugen, og går selvfølgelig ud fra, at SAS vil gøre brug af hjælpepakken. Sent om aftenen skriver jeg en mail ud til alle medlemmer om, at der efter alt at dømme ikke vil være tale om fyringer, da det jo netop er et af kravene for at gøre brug af regeringens hjælpepakke - vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at vi lander en god aftale.

19. marts 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
Der er hele ugen blevet holdt en lang række møder med ledelsen og de øvrige organisationer under SAS. Vi forhandler på vegne af omkring 750 medarbejdere. Der har hele tiden været en positiv tiltro blandt tillidsrepræsentanterne til, at vi nok skal finde en fornuftig løsning i stedet for at gå ned i løn. Min makker Henrik har løbende holdt mig opdateret, og kl. 20 ringer han og fortæller, at aftalen er forhandlet endeligt på plads.
Det har været meget vigtigt for os, at det ikke skulle kunne mærkes på den månedlige udbetaling. Mange af vores kolleger er ikke ansat på fuld tid - det ville være katastrofalt for dem med en lønnedgang på 20 %, som jo var ledelsens udspil. I stedet finder vi en løsning, hvor alle medarbejdere bidrager solidarisk og mærker mindst muligt til det økonomisk.

20. marts 2020, Alexander Uhlig
Da jeg først ser aftalen, bliver jeg et øjeblik i tvivl, om det faktisk er den endelige aftale, vi skal sige ja til, eller om det er HK-afdelingens udspil til SAS. Jeg ved, at tillidsrepræsentanterne har arbejdet hårdt på at lande en ordentlig aftale, og administrerende direktør Rickard Gustavson har også flere gange sagt, at de vil gøre, hvad de kan for at holde på medarbejderne - det viser sig jo heldigvis at være rigtigt. Det er en lille pris, vi selv skal betale for, at vi nu er sikret de næste måneder. Hvad ville alternativet være? De scenarier, der har været spillet ud med, har jo været langt værre.
Derfor er det også nemt at stemme ja. Det samme gør 98 % af mine kolleger, viser resultatet dagen efter.

23. marts 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
Kl. 19 får jeg en sms om, at jeg er hjemsendt. Min karantæne udløber om to dage, så jeg har virkelig glædet mig til at komme tilbage, selv om det selvfølgelig ikke ville blive til en almindelig hverdag. Men det kommer jeg jo så ikke nu. Jeg bekræfter modtagelsen af beskeden om min hjemsendelse samtidig med tankerne om, hvor længe det her varer? Jeg er p.t. hjemsendt til 9. juni, men det kan ændres med 24 timers varsel - men jeg har svært ved at se, at vi er tilbage i fuld drift til den tid.

1. april 2020, Alexander Uhlig
Da jeg møder ind i dag, er vi ganske få på vagt. I ankomsthallen er der mere politi, end der er passagerer, og når man bevæger
sig gennem ankomsthallen og transitområdet, er det som at være med i en zombiefilm. Alle butiksgitrene er lukket ned - på nær Lagkagehuset, der som de eneste stadig holder åbent - overalt står der håndsprit, og over højtalerne kører meddelelser om at huske at holde afstand på repeat. Der er bare ingen mennesker.
Det er trist at se lufthavnen, der normalt er så fuld af liv og høj energi, være fuldstændig forladt. Jeg bliver sendt i check-in, hvor der skal være nogen på vagt til at hjælpe de få passagerer, der er. Jeg hjælper med at sende en lille afgang til Bornholm, og derefter sender jeg sammen med en kollega et fly af sted til Oslo. De fleste passagerer er nordmænd, der skal hjem, men der er også danskere, der skal op og arbejde i Norge, med om bord.
I check-in-skrankerne er der en naturlig afstand, og der er sat markeringer op, der skal hjælpe folk, men uanset hvor mange forholdsregler vi tager ved gaten, kan det være en udfordring ikke at komme i nærkontakt med passagererne.
Ud over pas skal alle på grund af grænselukningerne vise et dokument, der bekræfter, at de har et gøremål i Norge. I min speak gør jeg det klart for passagererne, at det er vigtigt, at de selv har dokumenterne klar. Jeg kan potentielt udsætte mig selv og rigtig mange andre for smitte, hvis jeg begynder at røre ved deres pas. Jeg er ikke nervøs for min sikkerhed, men jeg tager mine forholdsregler, selv om det er en udfordring.

3. april 2020, Alexander Uhlig
Jeg drikker en kop kaffe i køkkenet efter en vagt, da der tikker en sms ind. Jeg er hjemsendt pr. 4. april. På de sidste vagter, jeg har haft, har der ikke været meget at lave. Normalt kunne jeg sende op til 8 fly af sted på en vagt, nu er jeg heldig, hvis der er et par stykker.
Da jeg for et par dage siden sad ved siden af min kollega i check-in, blev hun hjemsendt. Jeg var sikker på, at det var sidste gang, der ville blive sendt nogen hjem, så jeg havde gjort det klart for mig selv, at jeg skulle blive og hjælpe med at holde den sidste drift kørende.
Selvfølgelig har jeg tænkt tanken: Hvor længe har SAS råd til det her? På et tidspunkt støtter staten jo ikke længere, og alle flyruterne kommer jo ikke i normal drift på en gang, bare fordi grænserne igen bliver åbnet. Men det nytter ikke noget at bekymre sig om efterspillet nu. Vi er nødt til at tage det, som det kommer, og håbe på det bedste. På et tidspunkt - selv om det måske vil tage tid- så vil danskerne rejse igen.

28. april 2020, Mikkel Skammelsen Stærk
I dag kom meldingen, som jeg har frygtet allermest. Det står nu lysende klart, at SAS er i en særdeles kritisk situation.
Her til morgen er vi alle blevet  varslet om, at omkring 1.700 fuldtidsstillinger kan risikere at blive opsagt i Danmark . Det er selvfølgelig også blandt mine 750 kolleger og jeg, at dette kan ske. Min fornemmeste opgave er nu, sammen med Henrik og resten af bestyrelsen, at forsøge at mindske konsekvenserne og være klar med psykisk førstehjælp i den kommende tid. Vi skal nok komme igennem dette - vi har et stærkt fællesskab, og det er nu, at vi skal bevise, at vi kan stå sammen og undgå at lade det hele løbe løbsk.

Senere på dagen får vi positive nyheder om muligheden for at hjælpe Region Hovedstaden. SAS og regeringen har arbejdet på en aftale om, at op til 200 HK-kollegaer kan få midlertidig ulønnet orlov fra SAS, for at løse administrative opgaver i forbindelse med testning af danskere for Region Hovedstaden i deres midlertidigt oprettede testtelte. Kollegerne vil selvfølgelig få løn fra regionen.

Vi opfordrer naturligvis flest mulige til at søge dette.

30. april, Mikkel Skammelsen Stærk
Vi finder ud af, at vores mailsystem har været brudt sammen. Dette betyder også, at mange af de mails vi har sendt, både internt i bestyrelsen og til/fra vores kollegaer - ikke er dukket op. Det er mildest talt dårlig timing.

Vi informerer alle kolleger via Facebook fællesskabet og forsøger efter bedste evne at få spredt den information, vi har.

Fejlen bliver fundet, men der kan gå op til 72 timer, før alt er ”igennem” systemet.
Det vælter ind med mails og opkald. Det er desværre svært at svare på mere end én ad gangen - nogle gange gad man godt at have et par ekstra arme eller ører.

Vi får mange forskellige spørgsmål både i forhold til muligheden hos Region Hovedstaden og omkring hele overtallighedsprocessen.

4. maj, Mikkel Skammelsen Stærk
Jeg kører min kæreste på job på Bispebjerg Hospital. Han er sygeplejerskestuderende og bliver færdig til sommer. I dag havde han vagt i testcenteret for Covid-19.

Jeg skal selv hurtigt videre til ekstraordinært SU-møde med SAS, hvor både Henrik og jeg skal deltage. Der skal findes mange løsninger, så min mødekalender er virkelig fyldt i de her dage.

 

Dagbogen bliver løbende opdateret om forholdene i SAS.