Resultatet i Regionerne
HK Kommunal har forhandlet overenskomst.
Læs alt om resultatet af HK Kommunals forhandlinger om din overenskomst.
Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
HK Kommunal har forhandlet overenskomst.
Læs alt om resultatet af HK Kommunals forhandlinger om din overenskomst.
Mere i løn til dig og dine kolleger. Det er et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne. Din løn stiger i alt 6,8 procent over de næste tre år, som er den periode, overenskomsten dækker. Mange vil få en endnu højere lønstigning eller mere i pension via forhandlingerne om HK Kommunals organisationsmidler.
Ud over de generelle lønstigninger er der mange andre forbedringer i de forlig, der er aftalt. Det gælder blandt andet en lille ekstra løntrinforhøjelse til de lavest lønnede, penge til ligeløn og 0,35 procent til særlige forbedringer på HK Kommunals område. I alt er den samlede værdi af resultatet 8,1 procent, som ligger langt over det, arbejdsgiverne oprindelig spillede ud med ved overenskomstforhandlingerne.
Værdien er inklusiv den såkaldte reststigning, som er gennemsnittet af lokalløn, anciennitetseffekter og ændringer i personalesammensætningen. Dette indgår også i den private lønudvikling, vi sammenligner os med.
Gå direkte til afstemningen - du skal kun bruge dit cpr-nummer. (Linket er udløbet pr 8/1 2021)
De generelle lønstigninger kommer i perioden til at ligge et pænt stykke over prisudviklingen. Og derfor stiger din realløn. Ser man på økonomernes skøn over inflationen, så ligger Det Økonomiske Råds skøn på 5,1 procent. Og regeringens skøn er endnu lavere.
Så din realløn vil i perioden vokse med 1,7 procent. Det betyder, at du kan købe mere for de penge, du har til rådighed. Samtidig ved vi af erfaring, at lønnen for den enkelte ofte stiger mere end det aftalte. Det skyldes blandt andet stigninger fra lokale løntillæg og anciennitet.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 blev der indført et såkaldt privatlønsværn, som daværende finansminister Bjarne Corydon fik presset igennem. Privatlønsværnet betød, at vi blev modregnet 100 procent, men kun efterreguleret 80 procent i forhold til den private lønudvikling.
Heldigvis lykkedes vi denne gang med at lægge den urimelige foranstaltning i graven. Så nu er vi tilbage ved den reguleringsordning, der har eksisteret siden 2015, nemlig at de offentlige lønninger bliver reguleret med 80 procent af forskellen, hvis de private lønninger løber foran - og omvendt. På den måde får vi en parallel lønudvikling, som var et af vores konfliktudløsende krav.
Næsten alle medlemmer i basisstillinger får forbedret deres grundløn, og medlemmer i specialist- og lederstillinger får mere i pension. Det er et af resultaterne af udmøntningen af organisationspuljerne fra de specielle forhandlinger med Regionerne.
Forbedringerne kommer oveni de generelle lønstigninger på 6,8 procent, der jo er langt det største beløb. Med en løn på f.eks. 30.000 kr. om måneden betyder det 2.000 kr. mere om måneden. Oveni kommer så de forbedringer, der er omtalt her. De har virkning fra 1. april 2019.
For alle ansatte på grundløn 19, 21, 22, 23, 27, 28, 29 og 31 stiger grundlønnen med ca. 1.350 kr. om året. Det er bl.a. assistenter på grundløn 31, overassistenter og specialister til og med grundløn 31 samt en række IT-ansatte og miljøfolk samt tandklinikassistenter.
Assistenter på grundløn 21 ½ rykkes til grundløn 22. Alle på grundløn 32 og derover får en forhøjelse af pensionsbidraget på 0,66 procent, så pensionsprocenten for de fleste bliver på 16,30 procent. For de allerhøjest placerede ledere og specialister dog 18,70 procent.
Ikke faglærte på det administrative område og lægesekretærområdet samt telefonister på grundløn 12 får 1 løntrin mere efter 7 års erfaring (6-trins tillægget bliver til et 7-trins tillæg).
Alle, der nu får de 6 trin, får altså et trin mere. Alle lønændringerne er med fuldt gennemslag, dvs. alle stiger, også selvom man får tillæg oveni grundlønnen. Pensionsbidraget stiger også lidt, når lønnen stiger, men altså ikke derudover.
Der har været rigtig megen uro omkring spisepausen for en del grupper, og det har for mange været svært at følge med i, hvordan det hele landede. Kort fortalt er retten til den betalte spisepause for HK Kommunals medlemmer uændret i overenskomsten. Sådan som vi har haft det aftalt i mange år.
Derudover fik mange andre faggrupper med betalt spisepause indskrevet en højere grad af garanti for den, mens andre valgte at få den indskrevet i overenskomsten næsten på sammen måde som HK Kommunal. Det kom de til at betale lidt for. Spisepausen blev aktuel, fordi Moderniseringsstyrelsen i staten såede tvivl om de statsansattes ret til betalt spisepause.
Regionerne har hele tiden forsikret, at de var glade for den betalte spisepause og ikke havde planer om ændringer. Det forsikrede de også om under forhandlingerne og i forliget.
Da vi forud for overenskomstforhandlingerne spurgte jer om det vigtige i arbejdslivet, fik vi rigtig mange svar tilbage om, at en sikring af mulighederne for kompetencegivende videreuddannelse skulle prioriteres højt.
Derfor har en fortsættelse af kompetencefonden været højt prioriteret. Det lykkedes heldigvis at aftale midler, så vi kan fortsætte kompetencefonden i regionerne, hvilket er en stor sejr.
Undervejs i fondens levetid er den løbet tør for penge, så der i perioder ikke har været midler at søge af. Det bliver der lavet om på nu. Der er afsat 50 procent flere midler, så der ikke er risiko for, at fonden løber tør.
Da vi gik ind til de første forhandlinger, blev vi mødt af arbejdsgivere, som havde krav om forringelser af seniorordningerne. De ønskede, at seniorordningerne skulle træde i kraft ved en højere alder end det 60. år.
Vi kæmpede med næb og kløer for at bevare vores seniorordninger, fordi vi fra jeres tilbagemeldinger på postkortene og fra arbejdspladsbesøgene ved, at de har stor betydning. Ikke mindst når man med den højere pensionsalder skal være på arbejdsmarkedet flere år.
Derfor var det afgørende for HK Kommunal at afværge forringelserne, så regionalt ansatte HK’ere fortsat har seniorbonus som hidtil.
Derudover har vi aftalt et projekt med regionerne, der skal analysere seniorpolitiske tiltag og afdække behovet. Formålet er at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.
I forligene er der en lang række øvrige forbedringer:
Akut-midler er penge, som regionerne betaler til uddannelse af tillidsrepræsentanter. For hver præsteret arbejdstime lægger regionerne et ørebeløb i akutfonden. Dette beløb forhøjes ligesom lønningerne i perioden.
Parterne er enige om at fortsætte det arbejde, der har til formål at bane vejen for, at dokumenter i fremtiden kan udveksles digitalt mellem arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter og faglige organisationer. Der skal også ses på, hvordan tillidsrepræsentanterne fortsat trygt kan arbejde med relevante oplysninger i lyset af den nye persondataforordning.
Som noget nyt kan lægesekretærer nu også frit vælge mellem løn og pensionsindbetaling for det pensionsbidrag, der ligger udover 15 procent. Det har andre faggrupper allerede haft mulighed for. Hvis der vælges løn, udbetales det som et årlig beløb sammen med den særlige feriegodtgørelse i slutningen af april måned. Det er en god idé for den enkelte at tale med pensionskassen, om det er det rigtige for dem. Du kan også beslutte at få dit pensionsbidrag sat op, hvis du selv vil have mere ind på kontoen.
Der er for første gang aftalt en pulje penge på i alt 25 millioner kr. i regionerne, som skal løfte de lavest lønnede og sikre en højere grad af ligeløn mellem mænd og kvinder. Det er i første omgang ikke de helt store beløb for den enkelte, men princippet er vigtigt, og vi håber at kunne bygge videre på modellen ved de kommende overenskomstforhandlinger. Der kommer ekstra små forhøjelser af månedslønnen på 60 kr. til løntrin 11-19 i regionerne, og dertil kommer en pulje til kvindedominerede grupper med løn under gennemsnittet.
Der sker ingen ændringer af arbejdstidsreglerne for lægesekretærer. Der gennemføres et stort projekt for at se nærmere på arbejdstidsreglerne for dem, der ikke har døgnarbejde. Projektet gennemføres sammen med Sundhedskartellet og FOA.
Der kommer en række nye uddannelser ind i overenskomsten. Det drejer sig om ansatte, der er uddannet som multimediedesignere, eventkoordinatorer, grafiske teknikere, mediegrafikere samt miljøteknologer med miljøteknikeropgaver.
Retten til omsorgsdage udvides til også at gælde plejeforældre.
Månedslønnen til EGU-praktikanter forhøjes med ca. 400 kr. pr. 1. april 2019.
Fravær af familiemæssige årsager udvides til også at omfatte sorgorlov i forbindelse med børn, der er dødfødte, dør eller bortadopteres som spæde. Her har forældrene ret til fravær med løn i op til 14 uger.
Med virkning fra den 1. september 2020 er der indgået en ny ferieaftale for både kommuner og regioner. Den mest markante ændring er, at der indføres et nyt princip om samtidighedsferie. Dette er en fordel for nye på arbejdsmarkedet og for dem, der ikke har optjent ferie fra tidligere ansættelser.
Med den nye ferieaftale introduceres samtidig et nyt ferieår, der går fra 1. september til 31. - især for nye på arbejdsmarkedet august. Ferieafholdelsesperioden bliver ferieåret samt de efterfølgende fire måneder. Som konsekvens af den nye ferielov, indefryses ferie optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Disse indefrosne feriemidler forrentes og udbetales til lønmodtageren, når denne forlader arbejdsmarkedet.
Reglerne omkring den 6. ferieuge berøres ikke af den nye ferieaftale. I stedet videreføres principperne for optjening og afvikling af den 6. ferieuge i en selvstændig aftale. Bestemmelserne om særlige ferierettigheder for elever fastholdes i den nye aftale, og der bliver blandt andet mulighed for at aftale afholdelse af betalt ferie på forskud. Der udarbejdes en fælles vejledning sammen med Danske Regioner og KL.
Plejeforældre, der akut tager et barn under et år i pleje efter serviceloven, har fået ret til orlov uden løn.
For at fastholde og udvikle attraktive regionale arbejdspladser, der kan rekruttere og fastholde medarbejdere, sætter parterne gang i et fælles projekt om rekruttering af arbejdskraft.
Som HK’er har du ret til en skriftlig udviklingsplan, der skal revideres en gang om året. Har du ikke en udviklingsplan, så tal med din leder og din tillidsrepræsentant om det. Udviklingsplanen kan være med til at udvikle din karriere. Og er en forudsætning for at søge Kompetencefonden.
Hvis du er stemmeberettiget kan du gå direkte til afstemningen. Alt du skal bruge for at stemme er dit cpr-nummer.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.