Hun har tjek på sit fag. Hun kunne li’ at have travlt. Og med mere end 20 års erfaring er 42-årige Trine Winther Ulrichsen en dygtig og stabil medarbejder, som hendes chef, tandlæge Lars Nielsen, altid kan regne med.

Men i foråret 2017 krakelerer det billede. Efter en lang og opslidende periode, hvor tandklinikken er vokset fra en lille enmandsvirksomhed til en stor klinik med 18 medarbejdere, kan hun ikke mere. Kravene til, hvad hun skal nå i løbet af arbejdsdagen, og en chef, der ikke lytter, når hun forsøger at råbe ham op, betyder, at Trine udvikler stress .

- Vi er så pressede på klinikken. Den er alt for lille. Vores fem behandlere deles om tre tandlægestole, og de indhenter det tabte med udvidede åbningstider, så vi arbejder fra syv morgen til syv aften. Det er et stort logistikhelvede. Og det er mig, som har ansvaret for at få det hele til at gå op, fortæller Trine Winther Ulrichsen.

Hun vil gerne understøtte Lars Nielsens drømme og visioner om en større klinik og bakker ham op. Både da han i 2016 vælger at flytte klinikken til nye større lokaler på Islands Brygge i København, hvor tre tandlægestole bliver til ti. 

Jeg var sur og aggressiv, der skulle ikke meget til for at vælte min dag. Det var svært at få det hele til at hænge sammen.

Men arbejdspresset ender med at gå ud over hendes fysiske og psykiske helbred.

- Jeg sov ikke. Jeg kunne ikke falde i søvn. Når jeg gjorde, var jeg oppe rigtig mange gange. Jeg var sur og aggressiv, der skulle ikke meget til for at vælte min dag. Det var svært at få det hele til at hænge sammen. Jeg havde svært ved at overskue helt almindelige ting i hverdagen. Fx madlavning, fortæller Trine Winther Ulrichsen.

 

Trine Winther Ulrichsen gør flere gange Lars Nielsen opmærksom på, at hun er presset og har det rigtig dårligt, men får ingen opbakning. Derfor gør hun det, hun altid gør - hun klør på. Men det får konsekvenser.

Hun hænger nemlig kun lige netop sammen, men håber på, at en ferie med familien til Maldiverne kan give hende et tiltrængt pusterum.

  

Derhjemme er det Trine Winther Ulrichsens mand, der trækker det store læs. Både han, hendes mor, tætte kolleger og hendes egen læge beder hende om at sygemelde sig fra sit arbejde. Men hun ignorerer dem.

- Der var rigtig mange, der råbte vagt i gevær. Men jeg var på en vigtigere mission på arbejdet, så jeg hørte ikke advarslerne. Arbejdet var det eneste, jeg kunne fokusere på, fortæller tandklinikassistent Trine Winther Ulrichsen.

Hun ønsker at være en del af udviklingen. Det skal nok gå, tænker hun derfor og regner med, at Lars Nielsen vil bakke hende op, da hun første gang forsøger at råbe ham op, fordi der er alt for meget at lave. Desværre bliver hun svært skuffet, da hun i december 2016 endelig får en snak med Lars Nielsen på kontoret.

- Jeg har taget tilløb over nogle dage for at få samlet modet til at tale med ham. Desværre ender det værre, end jeg havde forestillet mig. Jeg havde forventet, at han ville lytte. Men det var som at tæske i en dyne. Der kom intet ud af det. Jeg endte med at sidde og græde i frustration - med tårer og dybe ventileringer og hele skidtet. Jeg kunne simpelthen ikke bære presset mere.

Bliver sendt til psykolog
Men Lars har brug for, at mennesker omkring ham har det overskud, han ikke selv har.

- Og jeg var vant til, at Trine bare kunne, så det tænkte jeg, hun nok skulle klare. Han sørger for, at Trine Winther Ulrichsen kommer til erhvervspsykolog, og tænker, det var nok. I dag erkender han, at det var uhensigtsmæssigt:

- Fra jeg ser de første tegn på, at Trine ikke trives, til hun også konkret selv italesætter det, opfører jeg mig utrolig arrogant. Jeg lytter simpelthen ikke og spørger ikke ind til min medarbejder. Jeg er i stedet så optaget af mig selv og min egen agenda, at jeg tænker: det klarer vi nok, det går over, det tager vi på et andet tidspunkt, siger han og understreger:

- Jeg svigtede Trine så utrolig meget.

- Jeg var ikke opmærksom på, at jeg trak andre ned i min egen stress-spiral, siger Lars Nielsen. Lars Nielsen har også revideret sin opfattelse af, hvad hans medarbejdere skal kunne holde til.

  

Trods den manglende forståelse og opbakning fra Lars, fortsætter hun. Hun vil død og pine have alt det formelle på plads til, når tandlægen.dk overtager klinikken.

- Jeg kunne simpelthen ikke have, hvis mine kollegers kontrakter ikke var i orden til overtagelsen. Der var ikke nogen, der skulle være dårligere stillede ved overtagelsen.

En sen aftentime sætter Trine Winther Ulrichsen sig dog alligevel ved tasterne og forsøger at forklare Lars Nielsen, hvad det er, hun føler.

- I et sidste desperat forsøg på at sige: ”Hjælp mig! Jeg kan ikke bunde nu”, skriver jeg et brev til Lars. Hvis han ikke vil høre, kan han måske læse, hvad det er, der er galt.
https://youtu.be/MHi36377LQs

Desværre oplever Trine Winther Ulrichsen, at Lars Nielsen svarer noget betydningsløst, som ikke hjælper:

- Det var utrygt at mærke, at han, som altid har været der for mig, pludselig ikke bakkede mig op, siger Trine Winther Ulrichsen og fortsætter i en eftertænksom tone:

- Han har selv været der. Da han var nede, tog jeg over og skånede ham. Måske troede han, at jeg altid ville være der.

Trine Winther Ulrichsen ender med at måtte trække stikket og melde sig syg med stress.

- Jeg kan ikke andet end at sove og tude. Menneskemængder gør mig utryg, og mit hjerte hamrer derudad, så jeg holder mig indendørs og kan hverken aflevere eller hente børn. Da jeg skal til sygesamtale, er jeg ved at kaste op, da jeg går ind på klinikken. Jeg kan knap nok trække vejret. Jeg tudbrøler og kampsveder. Jeg er så langt fra det, som jeg normalt er.

Først der begriber Lars Nielsen, hvor syg hun egentlig er.

Han har kort forinden Trine Winther Ulrichsens sygemelding redefineret sin rolle på klinikken, så han ikke længere fungerer som tandlæge, men udelukkende er klinikleder. Derudover har han flyttet klinikken til større lokaler og solgt den til tandlægen.dk.

- Det var en del af en positiv udvikling, som skulle bære os et godt sted hen. Derfor kunne jeg ikke forstå, hvorfor mine medarbejdere ikke omfavnede alt det, jeg var opfyldt af. Men jeg får ikke kommunikeret min vision klart ud. Og jeg havde ikke indset, at det var så fundamental en forandringsproces, jeg havde udsat de ansatte for, siger Lars Nielsen.

 

- Jeg får ikke set det, der er lige foran næsen af mig. Mine medarbejdere mistrives. Og det er først, da Trine sygemelder sig, at jeg indser, hvor alvorlig hele situationen er. Det er ikke kun hende. Det har bredt sig ud i alle kroge; trivslen er i bund.

Derfor ville Lars Nielsen også ønske, at han var blevet undervist i ledelse allerede på Tandlægehøjskolen.

 

 

I januar 2018 er Trine Winther Ulrichsen ved at være sig selv igen:
- En lidt kold og kynisk udgave. Jeg har lært at sige nej, og er lidt mere bestemt i arbejdssammenhæng, når jeg selv skal sige det.

Gennem sygdomsforløbet fik hun oparbejdet en modstandsdygtighed, der kom til at gå hånd i hånd med hendes stærke loyalitetsfølelse. Nu vil hun ikke længere finde sig i ringe arbejdsvilkår. Og derfor overvejede hun, om hun overhovedet skulle blive på arbejdspladsen eller i stedet skulle blive og rette op på forholdene.

- Jeg begyndte at skrive ned, hvad jeg syntes var galt. Det blev til 20 punkter, som jeg præsenterede for Lars. Det var knald eller fald. Jeg sagde, at hvis jeg skulle blive der, var det som ledende ansvar og have løn for det, siger Trine Winther Ulrichsen.

Lars Nielsen mente, det var en fornuftig plan. Han kunne sagtens forstå Trines behov for at placere sig der, hvor beslutningerne bliver truffet.

- Hun har oplevet magtesløshed i forhold til mig og mine beslutninger, så derfor forstår jeg godt, hun gerne aktivt vil placere sig der, hvor beslutningstagningen finder sted. Det er et privilegium at have en person, der erklærer sig klar til at tage over og har styr på det, så kan jeg koncentrere mig om det, jeg er god til, siger Lars Nielsen.

Der er kommet fokus på trivsel
Trine Winther Ulrichsen fik altså overbevist Lars Nielsen om, at hun skulle være administrativ leder. Det har sat skub i en udvikling.

- Hver mandag holder vi møde om, hvad vi kan gøre bedre. Arbejdspresset er normalt nu. Jeg har fået lov til at ansætte de assistenter, der er behov for. Vi har den normering, der skal til. Og jeg spørger konstant personalet til arbejdspres, tid og opgaver og sørger for, at der bliver holdt pauser, fortæller Trine Winther Ulrichsen.

Lars Nielsen synes, de har et velfungerende lederteam, som holder fokus på trivslen - hver dag:

- Der har bredt sig en trivsel. Men jeg tror, trivsel er et flygtigt fænomen, som vi til stadighed skal vedligeholde og passe på. Lige nu er vi nået til et sted, hvor vi har godt fat om det; vi er ikke i mål, men vi er tættere på, end vi nogensinde har været. Men vi må aldrig hvile på laurbærrene. Der skal tilstadighed vedligeholdes og passes på.

Svært, når hjernen er brændt af

Trine Winther Ullrichsen fandt sig selv igen. Hun har lært at sætte grænser, men hun ville ønske, at hun havde været bedre til at mærke efter og lytte til de bekymringer, der kom fra familie og venner.