Politikernes højborg: LIB på rundvisning
05. april 2016
Søndag den 3. april var vi 24 kolleger, der troppede op på Christiansborg, hvor Morten Bødskov gav os en oplysende og inspirerende rundtur i de politiske gemakker.
Hvor var det skønt, at så mange havde lyst til at deltage. Christiansborg er et meget smukt bygningsværk, og hvor er det flot at se, at det hele bliver vedligeholdt. Det ville være skønt, om det var det samme indtryk, man fik på en ganske almindelig folkeskole af lidt ældre dato.
Morten fortalte levende omkring livet i Folketinget, om hvordan der arbejdes, og hvor beslutningerne bliver taget. Folkestyret i vores land og udviklingen gennem tiderne. Vi sluttede af i Socialdemokratiets mødesal, hvor vi fik en snak omkring Den Danske Model, det danske arbejdsmarked, og ikke mindst de trepartsforhandlinger der skrives og tales så meget om. Vi er ikke helt sikre på, at vores arbejdspladser har så godt af, at der bliver indført endnu en billig/gratis måde for arbejdsgiverne at tage mennesker ind for i de fleste tilfælde at blive sluset ud igen efter endt periode. Dette er en falsk og utroværdig måde at få ansatte til at yde og håbe, blive opmuntret til og give den en skalle, og når tiden er gået, så står der en ny, der er klar til at tage endnu et tilskudsjob, hvor der igen bliver hængt en gulerod op, og den når som regel at visne.
Efter endt rundtur, gik vi til Axelborg, hvor vi spiste stegt flæsk og persillesovs, her fik alle mulighed for at tale med kolleger om de dagligdagsting der sker på vores arbejdsplads. Det der optager kollegerne lige nu, er meget omkring Irmas ledelse, hvor vi pt. mangler en direktør, men lige om lidt har vi fået vores nye salgschef, det blev til alles glæde og overraskelse vores tidligere kollega Jacob Elsborg, der er stor optimisme at mærke blandt kollegerne, ham byder vi velkommen.
Husk, at LIB næste gang afholder noget for HK’erne, bliver det et weekend kursus, og datoerne bliver den 17. og 18. september 2016, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Tekst: Ulla Jensen Formand for LIB og tillidsrepræsentant.
HK'erne på Christiansborg. Foto: Ulla Jensen
Morten Bødskov, tidligere justitsminister. Foto: Ulla Jensen
- Aktuelt
-
Massiv opbakning til forhandlerne før slutspil
HK’ere, sygeplejersker, læger, pædagoger, magistre og mange flere faggrupper stod fredag...
OK18 Stat
Bliv organiser i HK Privat Sjælland
Brænder du for organisering og faglige fællesskaber? Så søg job som organiser på det private...
Jobsøgning Ansættelse Karriere
Postkort får positiv opfølgning
Gode ideer fra medlemmerne af HK Privat er nu gennemgået, og mange af forslagene bliver lagt i en...
Se flere aktuelt - Netværksdebat
-
Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.
Se mere under Netværk - Andre artikler
-
Demonstrationer i Holstebro Lemvig og Struer En loesning for alle
Kom til demonstration og vis din opbakning om de offentligt ansatte overenskomstforhandlinger....
Overenskomst 2018 events – Sjælland & Øerne
Der foregår mange events i relation til forhandlingerne om overenskomst 2018. Se, hvad der sker i...
Overenskomst Kommunal Stat
Se flere artikler