HK har valgt ny næstformand. Det bliver den 47-årige Martin Rasmussen, der sætter sig i stolen. ”Jeg er utrolig stolt af, at de delegerede har vist mig den tillid”, siger han
Med178 stemmer er Martin Rasmussen i dag blevet valgt som HK Danmarks nye næstformand på forbundets ekstraordinære kongres i Odense. Hans modkandidat Ulla Moth-Lund Christensen fik 174.
Afstemningen var tæt, der var spænding til det sidste, og det var altså den nu tidligere formand for HK Midt, der vandt over modkandidaten, sektorformand for HK Stat i HK Hovedstaden.
- Jeg er utrolig taknemmelig for den tillid, de kongresdelegerede har vist mig. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med opgaverne, så jeg kan vise medlemmerne, at jeg er tilliden værdig, siger Martin Rasmussen.
Også HK-formand Kim Simonsen ser frem til, at den nye næstformand sætter sig i stolen.
- Jeg kender Martin Rasmussen som en kompetent formand for HK Midt og en dygtig og dedikeret person, så jeg ved, at han vil blive en god næstformand. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger han.
47-årige Martin Rasmussen kommer fra en post som afdelingsformand for HK Midt – den lokale HK-afdeling for Fyn og Fredericia. Han har en lang historie i fagbevægelsen og har de seneste 27 år haft sin daglige gang i HK. Med egne ord er Martin Rasmussen en ”ægte HK’er”, og han brænder for at gøre en forskel. Han vil kæmpe for at få alle HK’er i arbejde og bekæmpe dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress.
- Som næstformand får jeg mulighed for at gøre en forskel på store dagsordener som beskæftigelse og arbejdsmiljø, og det glæder jeg mig til. Men jeg vil også gøre en forskel for organisationen og tage ud og møde de mennesker, der har betalt for at være med i vores fællesskab og lytte til, hvad de fortæller. Dét glæder jeg mig til, siger Martin Rasmussen.
CV - Martin Rasmussen
Martin Rasmussen er uddannet kontorassistent og har gennem 32 år været enten fagligt aktiv, ansat eller valgt i HK.
Som ung arbejdede han først i Kvickly og derefter i telebranchen. Han engagerede sig i det faglige arbejde som tillidsrepræsentant og ungdomskonsulent for siden at blive faglig konsulent og lønnet formand for HK Privat Odense. De seneste 10 år har Martin Rasmussen været fællesformand for HK Midt, været en del af HK's Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg samt siddet i HK’s A-Kasses bestyrelse.
Formand, HK Midt, 47 år.
Med fuld opbakning fra min afdelingsbestyrelse i HK Midt har jeg valgt at stille op som næstformand i HK Danmark.
Formand, HK Stat Hovedstaden, 49 år.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.