Beskæftigelsesreform kan ende i akutjob-fadæse
19. juni 2014 | HK Danmark | Birgitte Hougaard
Regeringen risikerer at gå imod egne intentioner om mindre bureaukrati og mere hensyn til den enkelte ved at presse standard-samtaler ned over de ledige. ”Samtalecirkus”, kalder HK’s næstformand, Mette Kindberg, ordningen og advarer regeringen om en ny akutjob-fadæse
Beskæftigelsessystemet skal være sammenhængende for den enkelte ledige og skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte har brug for, og hvad virksomhederne har brug for. Samtidig skal reglerne være langt mindre bureaukratiske.
Sådan lyder intentionerne for regeringens beskæftigelsesreform, der blev forhandlet på plads onsdag af et bredt flertal i Folketinget.
- Intentionerne i reformen er helt rigtige – fokus på den enkelte og på reel jobformidling, siger HK’s næstformand, Mette Kindberg.
Men hun frygter, at de gode intentioner kan ende i et bureaukratisk mareridt for den enkelte. Hun henviser til, at der nu indføres en række ekstra samtaler, som er ens for alle ledige – uanset om de har brug for det eller ej. Og det kan betyde, at indsatsen bliver svækket for dem, som har mest brug for den.
- Regeringen har reelt skabt et samtalecirkus, som er helt urimeligt for den enkelte. Vi er oprigtigt i tvivl om, hvorvidt reformen vil overleve mødet med virkeligheden, og jeg frygter, vi skal opleve endnu en akutjob-fadæse, siger Mette Kindberg.
Hun henviser til, at regeringen pålægger a-kasserne mindst en kvart million nye samtaler, uden der er nogen ideer eller midler til, hvordan det skal kunne lade sig gøre.
- Vi mener, at vi kan løse nogle af de praktiske udfordringer gennem afbureaukratisering samt en ændret fordeling af medlemskontingentet mellem staten og a-kasserne, siger Mette Kindberg og fortsætter:
- Vi ser frem til at samarbejde med regeringen om at finde løsninger på de praktiske udfordringer. For vi går ud fra, at det ikke kun er de gode intentioner vi deler med regeringen, men også viljen til at gøre dem til virkelighed, siger Mette Kindberg.
- Aktuelt
-
Skæv finanslov uden visioner for fremtiden
Det er en finanslov uden visioner for vækst og med knive, der skærer dybt i velfærden. Skæv og...
Pressemeddelelse
HK: Dagpengeaftale er skæv og helt forkert
Ny dagpengeaftale sender regningen videre til nyuddannede og gør dagpengene afhængige af, om man...
Pressemeddelelse
HK hilser forslag til ny ligelønslov velkommen
Nu får vi endelig ligelønsforskellene op i lyset, siger HK’s næstformand Mette Kindberg om det...
Løn Ligestilling Jura Pressemeddelelse
Se flere aktuelt - Netværksdebat
-
Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.
Se mere under Netværk - Andre artikler